15 mennesker har mistet livet i forbindelse med et vulkanudbrud i DR Congo. Dødstallet ventes at stige.

Nyiragongo er en aktiv vulkan i Demokratiske Republik Congo. Det ligger i Virunga nationalpark 20 km nord for Kivusøen i Riftdalen. Bjerget er en stratovulkan(d.v.s. lagdelt keglevulkan) og måler 3.470 m.o.h. Nyiragongo er kendt for at have en stort set permanent lavasø. 

 Et vulkanudbrud i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) har søndag efterladt et ødelæggende spor med en bredde på cirka 800 meter efter sig.

Hundredvis af huse er blevet begravet, og mange beboere i området savnes.

Den glødende lava fra vulkanen Nyiragongo stoppede, lige før den ramte storbyen Goma.

Mange af Gomas cirka to millioner indbyggere blev ramt af panik lørdag aften, da Nyiragongo gik i udbrud og sendte en strøm af lava i retning mod byen, der ligger nær grænsen til Rwanda.

15 mennesker har mistet livet, herunder ni personer, som blev dræbt i en trafikulykke, mens beboere forsøgte at komme væk. To andre omkom i den glohede lava, mens fire indsatte blev skudt og dræbt, da de forsøgte at flygte fra Mynzenze-fængslet i Goma.

Det oplyser regeringstalsmand Patrick Muyaya i en erklæring.

Lavaen havde kurs mod byen Goma. 

Dødstallet ventes ifølge nyhedsbureauet Reuters at stige. En journalist fra Reuters så to mennesker, som blev dræbt i en landsby uden for Goma, da vulkanen først gik i udbrud.

Samtidig fortæller vidner om døde og savnede slægtninge.

Dele af forstaden Bushara blev opslugt af lavaen. 

Med minderne om et udbrud i 2002, der dræbte 250 mennesker og efterlod 120.000 hjemløse, i erindringen flygtede mange til fods med deres ejendele. Nogle flygtede mod den nærliggende grænse til Rwanda.

Internationale Røde Kors vurderer, at mellem 3000 og 5000 flygtede fra Goma til Rwanda lørdag. Mange af dem bønder og landmænd med deres kvæg.

Tusindvis af mennesker flygtede fra lavaen.

I alt blev 17 landsbyer ramt af vulkanudbruddet, oplyser regeringstalsmand Patrick Muyaya. Tre sundhedsklinikker, en skole og en vandledning blev ødelagt.

68-årige Ernestine Kabuo fortæller, at hun forsøgte at bære sin syge mand ud af deres hus, da den flydende lava nærmede sig. Men manden var for syg til, at det kunne lade sig gøre.

– Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke kan gå alene. Da vi blev gift, var det i medgang og modgang.

– Jeg gik tilbage for i det mindste at forsøge at få ham ud, men jeg kunne ikke. Jeg løb væk, og han brændte inde. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg forbander denne her dag, siger hun.

Strømmen af lava mod Goma stoppede et par hundrede meter fra bygrænsen.

Udbruddet ser ud til at være delvist ovre…

Copyright: Henning Andersen www.vulkaneksperten.dk  tlf. 29764247…

Læs min artikel om, hvad en vulkan er og  hvordan et vulkanudbrud opstår:

En vulkan er en åbning i jordskorpen, hvor igennem smeltede bjergartsmasser og gasser fra Jordens Indre slipper ud. Vanddampen (H2O) er en af de vigtigste af de vulkanske gasser, der tvinger de rødglødende stenmasser – magmaet – eller smelten – op igennem en vulkan.

Magma er betegnelsen for de smeltede bjergarter, når de befinder sig inde i jorden og indeholder gas. Magma dannes i forbindelse med opstrømmende varme fra Jordens indre kerne, og disse opstrømninger – eller konvektionsstrømme – som vi kalder dem – er med til at drive jordens kontinenter rundt som enorme isflager på havet. Herved dannes bjergkæder, og både de mange jordskælv, der sker rundt omkring i verden og vulkanerne er faktisk et resultat af disse strømbevægelser i jordens kappe, som befinder sig imellem den ydre jordskorpe og selve jordens kerne.

Varmen i vor jordklodes indre dannes bl.a. ved sønderdeling af grundstoffer som uran, thorium og kalium, og herved opstår der energi i form af varme. Denne varme vil stige til vejrs som vand i en gryde, der langsomt varmes op nedefra, og det er disse opadstigende strømbevægelser, der til sidst på grund af trykfaldet vil smelte og danne magmaet – og få kontinenterne til at bevæge sig enten ved at trække sig fra hinanden, støde ind under hinanden eller som “Hot-spotter”, d.v.s. hvor der er mere konstante og større opstrømninger i et bestemt område. Eksempler herpå er bl.a. de Kanariske Øer, Hawaii-øgruppen – Azorerne og Island.

Gasserne, der automatisk dannes ved smeltningen af den varme opstrøm vil tvinge magmaet til vejrs, og det udstrømmende materiale eller lava, som vi kalder det, når det strømmer ud igennem en vulkans krater i et udbrud. Det betyder igen, at optrængningen af lavaen skyldes afgivelse af vulkanske gasser. Processen kan bedst sammenlignes med en gryde mælk, der koger over. Hvor voldsomt udbruddet bliver, afhænger af lavaens sejhed og indhold af gasser.

I det store hele er al form for vulkanvirksomhed intet andet end en afgasningsproces fra jordens indre. Temperaturen i sådanne glødende bjergarter kan være helt op til 1500 graders celsius, men normalt ligger den på omkring 1100 grader. I virkeligheden er der ikke ild i en vulkan, men da lavaen lyser op i sig selv, og ser rødglødende ud, har man fra gammel tid brugt benævnelsen “Ildsprudende bjerge” om vulkanerne.

Vulkanerne hænger altså sammen med jordens store “tektoniske stenplader”, der bærer kontinenterne – verdensdelene – ligesom brikkerne i et stort puslespilm som bevæger sig med nogle få cm om året fra 2 – 11 cm ovenpå jordens kappe, hvis øverste del er at betragte som et blødt transportbånd – asthenosfæren (et gammelt græsk ord for blødt dejagtigt materiale.

Navnet vulkan stammer fra de gamle romeres ildgud – smedegud – “Vulcanus”, der havde sit faste bosted under øen “Vulcano” nord for Sicilien. De sagde, at når han arbejdede dernede i sin smedje under vulkanen, så gnistrede og røg det op igennem vulkanerne. Han kunne gå på besøg under de andre vulkaner, og så gik de i udbrud.

Hvor længe en vulkan er i udbrud afhænger af hvor meget lava, der presses opad, gasindhold – trykforhold o.s.v. Et udbrud kan vare i få dage -eller som Kilauea på Hawaii i Stillehavet, der har været i konstant udbrud siden 1983.

I dag regner vi med, at vi på jorden har ca. 2.500 vulkaner, der kan betegnes som virksomme. Man skal huske, at en aktiv vulkan ikke behøver at være en vulkan, der har været virksom i historisk tid alene, men en vulkan, som man ved undersøgelse har registreret liv i på en eller anden måde….

V.I.P. 

* Et vulkanudbrud opstår, når materiale fra Jordens indre – en flydende stenart, der kaldes magma – bliver tilstrækkeligt let og presser så meget på, at den bryder op igennem overfladen og spys ud fra en vulkan.

* Når magmaen er ude af vulkanen, kaldes den lava.

* Ved vulkanudbrud dannes skyer af vulkansk støv, aske og gas. Askeskyerne kan bevæge sig så højt til vejrs og svæve jordkloden rundt.

* Jordens indre er omkring 5000-6000 grader varmt, og denne varme udvikler sig og danner overskudsvarme, der stiger opad mod jordens overflade og er skyld i kontinentaldrift og skaber jordskælv og vulkanvirksomhed.

Copyright: Henning Andersen