Bøger: Vulkaneksperten Henning P. B. Andersen fortæller i sin bog om sin personlige besættelse – den farlige vulkan Vesuv i Napolibugten.
Vesuv er ikke bare Europas farligste og mest sagnomspundne vulkan. Den er også et levende og lunefuldt væsen.
I Napoliområdet siger mange lokale, når de bekymret stirrer op på den tilsyneladende døde vulkan:
»Jeg ville ønske, onkel ville bakke lidt på sin pibe.«
Vesuv har nemlig ikke været i udbrud siden 1944. Ingen røgfane rejser sig fra dens bug, og den er i det hele taget ildevarslende stille. Hvilket resulterer i, at napolitanerne glemmer eller fortrænger dens kolossale kræfter. Ud af Napolibugtens tre millioner indbyggere bor ca. en million lige omkring vulkanens fod, og virksomheder anlægger fabrikker på billige byggegrunde længere og længere oppe ad vulkanens frodige skrænter.
Men Vesuv er, som vulkaneksperten Henning P. B. Andersen allerede på titelbladet fastslår i sin bog om bjerget, meget farlig. Dens tilsyneladende ro er bestemt ikke nogen garanti for, at den ikke igen – og for den sags skyld i morgen – kan gå i et voldsomt udbrud, sådan som den har gjort det med meget jævne mellemrum siden året 79.
I netop det år, den 24. august kl. 13, gik Vesuv i udbrud med en enorm eksplosion og lagde de to velhavende byer ved dens fod, Pompeji og Herculaneum, i ruiner. Dette blev historiens mest berømte vulkanudbrud, udødeliggjort af talrige samtidige skildringer og af udgravninger siden 1700-tallet, som på enestående vis har kortlagt især Pompejis skæbne som følge af vulkanudbrudet.
Historien om Vesuv er derfor langt fra udelukkende en geologisk/videnskabelig fortælling, men i lige så høj grad en historisk og ikke mindst kulturhistorisk skildring. Og den har forfatteren mindst lige så meget øje for i sin spændende bog om det frygtede minibjerg i Syditalien.
Henning P. B. Andersen lader således i høj grad kilderne tale i sin kompakte bog – lige fra Plinius (der har lagt navn til de såkaldte pliniske udbrud), som i udførlige breve beskrev udbrudet i år 79, over Philip IV, kongen af Napolis advarsel i kølvandet på det muligvis endnu kraftigere udbrud i 1631 til Sir William Hamiltons omhyggelige skildringer af vulkanens voldsomme aktivitet i slutningen af 1700-tallet.
Men mest interessant set med danske øjne er forfatterens fokusering på de to mest berømte danske Vesuv-skildrere, den kommende Christian VIII og hans videnskabelige optegnelser fra 1820 og især H. C. Andersens uhyre opstemte beretninger, der var resultatet af flere besøg på og omkring Vesuv omkring 1834.
Henført og med religiøs patos skriver Andersen bl.a.:
»Mit øje hvilede på bjerget, hvor ildsøjlen hævede sig fra krateret op mod den blodrøde, brede skymasse, der med denne syntes en mægtig pinje af ild og flamme; lavastrømmen var dens rødder, med hvilke den omsluttede bjerget. Min sjæl var greben af det store skuespil, Gudsstemmen, der talte fra vulkanen, som fra den stille tavse nattehimmel«.
H.C. Andersen og H.B.P. Andersen – uden sammenligning i øvrigt – to brødre i ånden. Næsten lige besatte af et 1200 meter højt levende bjerg, dernede hvor Italien sætter hælen i. Men den gamle Andersen må siges at være væsentligt mere personlig i sin skildring, end den nye Andersen er. Denne lader i stedet især andre fortælle den dramatiske historie – og det er jo knap så originalt. Men som følgesvend til en forestående Napolirejse vil den være særdeles brugbar.
Vesuv (Paperback)
– En meget farlig vulkan
Forfatter: Henning Andersen
Forlag: Skib, Udgave:, Isbn 13: 9788790374273
»Morgendagen er dig uvis« har en af Pompejis indbyggere indridset i en mur.Det gælder også den dag i dag, for vulkanen Vesuv er en farlig nabo.Sidste gang vulkanen havde udbrud var i 1944 og det er nu næsten 60 år siden.Derfor er Vesuv mere farlig end den har været i flere hundrede år, og når det næste udbrud kommer – og det kommer – frygter vulkanologerne at det kan blive ligeså voldsomt som det udbrud, der dræbte og begravede de fleste af indbyggerne i Pompeji og Herculaneum i år 79 e.Kr. Danskere, der har besøgt de to udgravede byer, har set hvilke forfærdelige ødelæggelser vulkanen Vesuv var skyld i, og indenfor den radius hvor Vesuv kan begrave alt under meter tykke askelag og hvor den glødende lave kan ødelægge alt på sin vej, der bor i dag henved 3 millioner mennesker.Vulkanologer holder nøje øje med Vesuv ved hjælp af seismografer og andet fintmærkende udstyr for at kunne advare befolkningen om det kommende udbrud, men kan det lade sig gøre at evakuere så mange mennesker i tide ?Vesuv har med jævnlige mellemrum været i udbrud, men sjældent med så lang en hvileperiode – jo længere hvileperiode – des voldsommere udbrud – det er derfor Vesuv er så farlig en nabo. Den kendte vulkanekspert Henning P.B. Andersen har forsket i vulkaner over hele jordkloden, han fortæller om Vesuvs opbygning, og hvordan de udbrud, der har været i de sidste par tusinde år, er forløbet, og om hvordan vulkanerne er opstået p.g.a. kontinentalpladernes forskydninger dybt nede i vores jord.
Denne bog er udsolgt, men udkom i februar 2015 på Frydenlunds Bogforlag med en ny titel “Vulkaner”, der også handler om Campi Flegrei vest for Napoli foruden Vesuv de to andre italienske vulkaner Etna og Stromboli. Den kan nu købes hos Henning for kr. 100,00 plus forsendelse, på info@vulkaneksperten.dk tlf. 20764247.
