“Den farligste vulkan er den man ikke kan se men som man bor og lever inden i”.

    ”Den farligste vulkan er ikke den man kan se, men den, som man ikke kan se og lever inde i” Citat af vulkaneksperten Henning Andersen.. Kun cirka tredive kilometer nordvest for Vesuv ligger storebror – supervulkanen Campi Flegrei. Tekst 2022 Henning Andersen – vulkanekspert og rejseleder og forfatter til 14 bøger om vulkaner. Supervulkan Campi Flegrei er græsk og betyder ”De brændende marker”. Det er navnet på supervulkanen, der ligger lige vest for Napoli. En supervulkan er en fællesbetegnelse for vulkaner, hvis udslyngede materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger tusind kubikkilometer. Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme mængder af gasmættet eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udtømning af store mængder magma forårsager, at den ovenover beliggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende landskab – en såkaldt caldera – dannes. Nogle gange benævnes disse enorme fordybninger supercalderaer, og de kan dække tusindvis af kvadratkilometer. En anden stor forskel mellem supervulkanerne og de øvrige vulkaner er, at der i reglen går hundrede tusinder år mellem hvert udbrud, og når calderaen dannes, kan den ses i millioner af år. En trussel mod al liv på Jorden Supervulkanudbrud er typisk medvirkende til at forårsage langtidsændringer i vejret (som for eksempel at udløse en istid), hvilket kan udrydde og true alt levende liv på Jorden. Navnet supervulkan blev første gang anvendt i BBC-programmet Horizon i år 2000 til at referere til disse typer af udbrud. Vulkanologer og geologer refererer generelt ikke til “supervulkaner” eller “megacalderaer” i deres videnskabelige arbejde, men gør det af og til i offentlige præsentationer. Askelag på mere end femten centimeter vil få hustagene til at styrte sammen, og asken afbryder al form for kommunikation, vand- og elforsyning. Himlen vil formørkes, og askemættet sort regn vil falde. Sollyset bliver blokeret og kraftigt nedsat. Bragene fra en eksplosion fra Campi Flegrei vil være så høje, at det vil kunne høres over det meste af kloden. I Europa vil flere centimeter tykke lag af aske lægge sig, og ethvert menneske, planter og alt levende liv bliver påvirket. Resultatet bliver faldende temperaturer, som ødelægger landbrug, fødevarer, hungersnød vil brede sig, og flytrafikken vil løbe ind i...

Learn More

Lidt om Tongas eksplosive udbrud.

Vulkanen Hunga – Tonga – Hunga Haàpai er en over 2000 meter høj undersøisk vulkan – altså opbygget fra havbunden til havets overflade. Hele området  Hunga Tonga og Niuafouou ligger på en subduktionszone ved krydset mellem Stillehavets og Australiens tektoniske plader. Der ligger henimod 20 vulkanske krateråbninger delvis over men også under vandet. Tongaøerne omfatter en dobbelt ø-kæde og ligger i den nordlige ende af en aktiv ø-bue, der strækker sig NNE fra nordøen i New Zealand. Den østlige kæde er kalkstensdækket, og den vestlige ø-kæde indeholder aktive vulkaner.  Mange har undret sig over, at dette her seneste udbrud i januar i år var så kraftigt, hvilket man dog forholdsvis hurtigt kunne tolke.  Som læsere af vulkaneksperten husker var det kraftige vulkanudbrud i Stillehavet ved Tongaøerne et af de mest energiudladende på vores jordklode i de seneste 30 år. Det seneste inden dette her, var vulkanen Pinatubos udbrud på Filippinerne i juni 1991. Askeskyerne ved Tongaudbruddet i år steg op til ca. 60 kilometers højde og spredtes med vinden i alle retninger. Udbruddet begyndte sidst i december 2021 i vulkanen ved Tonga og knapt en måned senere – 15. januar kom det voldsomme udbrud med eksplosionerne. Øen, hvor udbruddet fandt sted, hævede sig kun lidt over havets overflade. Døgnet forinden de store eksplosioner havde der været et mindre udbrud, hvilket ændrede og sænkede vulkanens overflade, så havvandet nu fossede ind i den glødende smeltede lava, der havde en temperatur på mindst 1000 graders Celsius. Når havvandet – eller is for den sags skyld kommer i berøring  med en 1000 grader hed glødende stenmasse, som lava nu engang er, så vil det nå kogepunktet og splintre alt omkring sig til småskår. Det var denne proces, der i dette udbrud blev skyld i de stærke eksplosioner. En liter vand kan forvandles til flere tusinde liter vanddamp og når det sker lynhurtigt dannes der kraftige eksplosioner. Et sådant vulkanudbrud kaldes for en hydromagmatisk eksplosion, d.v.s. vanddampeksplosion. Dette er sket mange gange før, bl.a. ved undersøiske vulkanudbrud. Analyse og tolkning af udbrudsfænomenerne og det udslyngede materiale blev gjort af vulkanologer på stedet og vulkanolog Melissa Scruggs fra University of California.  Vulkanforskere har beregnet, at der i dette udbrud blev udsendt ca. 2 kubikkilometer aske og gasser ud i...

Learn More

Russerne og Supervulkanen Yellowstone

Det er ganske utroligt, hvad man kan finde på for at true hinanden. “Rusland udgør en dødelig trussel mod hele den vestlige civilisation”. Sådan lød formaningen fra den russiske oberst Konstantin Sivkov i et interview med kulturavisen Literaturnaja Gazeta i januar.  Sivkov, der også er vicepræsident i Ruslands Akademi for Missil og Artillerividenskab, forklarer, at de russiske atomstyrker har kapacitet til at udvikle missiler med sprængkraft på 100 megatons. Det er 6600 gange mere end Hiroshimabomben. Med sådanne våben kunne russerne angribe supervulkanen Yellowstone eller forkastningen mellem kontinentalpladerne på USA’s vestkyst, fantaserer Sivkov, der også har en ide til angribe med en atom-tsunami: Den med Yellowstone er utopi. Det hele kommer an på vulkanens udbrudscyklus og i hvilken fase den smeltede magma, der befinder sig i magmakammeret under vulkanen og hvor meget af den magma, der er afkølet og hvor meget, der er smeltet – altså flydende. Det farligste ved et udbrud i en supervulkan er nu ikke den smeltede magma – lava – men selve askestøvet, der er hvidt og består af små glasskår og som den smeltede magma forvandles til, når vulkanen går i udbrud. Som det ser ud lige nu er smelten i Yellowstone – verdens mest berømte Supervulkan ikke udbrudsdygtigt nok til at fremkalde et udbrud i nær fremtid. Beregninger går på ca. 10.000 år ud i fremtiden før det sker. Denne konklusion er fra direktør Jack Løvenstern fra vulkanobservatoriet i Yellowstone, som jeg har talt med om dette. Kilde: vulkaneksperten.dk     ...

Learn More

Supervulkaner kan udslette al form for liv.

Supervulkaner kan udslette alt liv. Hvad er en supervulkan sammenlignet med en klassisk vulkan? Supervulkanerne er et drilagtigt fænomen, der har været vanskelige at undersøge og vurdere. Netop i disse år foregår der livlige og ophedede debatter om supervulkanudbrud, der efter den seneste forskning af askelagene fra Lake Toba i Indonesien og Yellowstone i USA ser ud til at finde sted med intervaller på op til 100.000 års mellemrum, dog somme tider mindre. En typisk vulkan er et opbygget bjerg med en knejsende bjergkegle med et eller flere kratere, hvor igennem lava, damp og gasser spyes ud mens lavaen strømmer ned ad vulkanens flanke, men en supervulkan er ikke en bjergkegle opbygget af lavalag oven på hinanden, men består af en dyb sænkning i jordens overflade. Den værste vulkan er ikke den man kan se, men den som man står og lever inde i. Når en supervulkan går i udbrud, vil udbruddet være så voldsomt, at det vil få jorden over det tømte kammer til at kollapse og synke sammen. Kolossale mængder af eksplosiv magma pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gasser. Der opbygges ikke noget bjerg af det udslyngede materiale, fordi udbruddet er så eksplosivt, at kammeret under vulkanen udtømmes og efterlader en enorm fordybning eller hul, en såkaldt caldera (latinsk ord for kedelformet kraterindsynkning) i jordens overflade, der efterfølgende ofte fyldes ud med vand. En caldera i forbindelse med et superudbrud omtales som supercalderaer og de kan strække sig over tusindvis af kvadratkilometer. Som vi ved fra de klassiske katastrofeudbrud, så var Tambora 1815, Krakatoa 1883, Santorini 1613 f.Kr.f. og Vesuv i år 79 typiske calderaudbrud, altså alle kraftige eksplosive udbrud, der dannede dybe calderaer ved afslutningen i udbrudsforløbet. Forskellen er blot, at et superudbrud er den absolut voldsomste form for vulkanaktivitet, som overhovedet kan lade sig gøre rent energimæssigt.   For at et superudbrud skal kunne finde sted, har enorme mængder af magma samlet sig i underjordiske kamre i jordskorpen i dybder fra 10 til 20 kilometers under jordens overflade. Ved tilførsel af ny smelte nedefra, og ved den fremadskridende størkningsproces i den øverste del af smelten i kammeret kan en del af den sive opad igennem jordskorpen og komme ud på jordens overflade som glødende lavastrømme og...

Learn More

“Fra det vældige dyb” artikel af Vulkaneksperten

  ”Jorden er enestående ved at være det eneste kendte sted i Solsystemet, hvor der findes liv. Jordens liv er betinget af en kombination af heldige omstændigheder: Jordklodens opbygning og størrelse, afstanden til solsystemets varmekilde, Solen, og placeringen mellem systemets to største tyngdefelter, Solens og Jupiters”. Jorden blev dannet sammen med det øvrige solsystem ved samling af en roterende sky af gas og støv for omkring 4,5 milliarder år siden. Temperaturen i jordens indre steg hurtigt, bl.a. på grund af varmeudvikling ved radioaktive processer. Opvarmningen resulterede i kraftig vulkansk aktivitet, og jordens overflade af basaltisk,d.v.s. mørk calciumrig lava med et forholdsvis lavt kiselsyreindhold. Kiselsyre er også en betegnelse for siliciumdioxid – SiO2 metalilte. Langsomt, ved gentagne opsmeltninger af allerede størknet lava, opstod de første, små kontinenter med kerner af granit og gnejs. Samtidig var overfladen udsat for et kraftigt bombardement af meteoriter. Bortset fra enkelte mineralkorn af det meget robuste mineral, zinkon (indlejret i flere hundrede millioner år yngre sandsten), er intet materiale bevaret fra denne ældste del af jordens historie, der kaldes den “Hadeiske” (efter Hades – grækernes Helvede). Efter den første jordskorpes dannelse, antages jordens overflade at være dækket af vand med spredte, aktive vulkaner, som materialet viser. Vulkanerne havde oprindelig en basaltisk sammensætning, for derefter at ændre sig til mere andesitisk lavasammensætning, d.v.s. med et større kiselsyreindhold på grund af en delvis genopsmeltning af vulkanernes dybeste rødder. Middelhavet, som vi alle betragter som vor kulturs vugge, har igennem millioner af år gennemgået de voldsomste geologiske forandringer, på dramatisk vis. Jordskorpens bevægelser, som er særdeles aktive i dag og fortsat vil være det fremover, har dannet den smukkeste natur, som et resultat af ekstremt stærke kræfter fra jordens indre. Af de henimod 1 million jordskælv – rystelser, der forekommer på vores jordklode hvert eneste år, tegner hele Middelhavsområdet sig for de ca. 100.000, hvoraf de godt 200 kan mærkes af mennesker, og nogle få forvolder skade af betydning. Jordskælv og vulkaner er et resultat af de varmebevægelser, der finder sted i jordens kappe, og for at forstå disse processer, er vi nødt til at gå helt tilbage til jordens skabelse sammen med det øvrige solsystem for godt 4,6 milliarder år siden. Jorden, (lat. Tellus), den tredje inderste planet i solsystemet er dannet...

Learn More

Vulkanen Taal på Filippinerne er igen i udbrud

  Kilde: The Guardian:  Tusinder flygter efter udbrud i Filippinerne Beboere er af myndighederne beordret til at forlade deres hjem, da aske og damp fra vulkanen Taal sendtes hundredvis af meter op i luften.  Taal-vulkanen er en lav vulkan, der ligger midt i en malerisk sø syd for Manila. Den eksploderede i et “kortvarigt” udbrud klokken 7.22 lørdag morgen lokal tid, oplyser det filippinske institut for vulkanologi og seismologi i en erklæring. De advarede om, at yderligere udbrud var mulige, hvilket de udtalte kunne udløse farlige, hurtigt bevægende pyroklastiske vulkanske strømme af gasser, aske og snavs samt en tsunami fra vandet i søen, som vulkanen ligger midt i. NB: Se ordet pyroklastiske strømme neden under i denne artikel. Beboere i fem fisker- og landbrugsbosættelser omkring søen blev beordret til at forlade deres hjem i den tredje masseevakuering på lige så mange år omkring en af landets mest aktive vulkaner. “Det regnede mudder,” sagde Cornelia Pesigan, 25, der søgte ly på en skole uden for den 7 kilometer “farezone”. – Det lugtede rigtig dårligt, og jeg havde svært ved at trække vejret, tilføjer hun. Det første udbrud blev efterfulgt af “næsten konstante phreatomagmatic aktivitet”(d.v.s. voldsomme eksplosioner på grund af dampeksposivitet) der sendte skyer, der strakte sig 1.500 meter op i luften udtalte det seismologiske agentur og hævede alarmniveauet fra to til tre på en skala fra nul til fem. Et phreatomagmatic udbrud sker, når smeltet sten som magma(lava) kommer i kontakt med underjordisk eller overfladevand, udtalte en videnskabsmand ved agenturet, og sammenlignede det med at hælde “vand på en varm pande”. De udtalte også, at aske- og dampeksplosionerne ville aftage i timerne efter de første udbrud, men sagde også, at instituttets sensorer på stedet fortsatte med at registrere vulkanske jordskælv, og at et andet udbrud var “muligt”. Vulkanske jordskæls skyldes magmabevægelser inden i en vulkanens rørsystem, når magmaet presser sig på i et udbrud. Agenturets chef, Renato Solidum, sagde, at aktiviteten nu er svagere end i januar 2020, da Taal sendte askeskyer 15 kilometer op i luften og udspyede rødglødende lava i form af store og mindre stenblokke, knuste snesevis af hjem, dræbte husdyr og sendte titusinder af de omkring vulkanen beboere i krisecentre. »Der er ingen trussel udover de fem landsbyer,” sagde Solidum. Mere...

Learn More
image_print