Lidt om Etna.

Er par ord om Etna:   Etna Italien INGV (Catanias Vulkanobservatorium)rapporterede, at i løbet af 27 Juli-9 August aktiviteten på Etna var karakteriseret ved intra-krater Strombolian aktivitet på Northeast Crater (NEC), sporadisk Strombolian aktivitet på Voragine Crater (VOR) og det vil sige ce øverste kratere, der ligger i toppen af Etna med mindre askeudbrud, der hurtigt spredte sig, og både Stromboliansk aktivitet med askeudbrud ud fra New Southeast Crater (NSEC) keglen nær toppen af vulkanen. Den eksplosive aktivitet steg den 31. med en askesky til en højde af 4,5 km og der blev rapporteret om mindre askefald i byerne Trecastagni og Acicastello, muligvis fra en let stigning i eksplosiv aktivitet, som ikke var visuelt bekræftet. I august udslyngede  Stromboliansk aktivitet materiale ud over NSEC keglens kraterrand; aktiviteten var næsten kontinuerlig i løbet af aftenen den 6. Aske emissioner spredt nær topmødet. En række askeemissioner var synlige om morgenen den 9.august. Geologisk baggrund. Mount Etna, tårnhøje over Catania, Siciliens næststørste by, har en af verdens længste dokumenterede optegnelser af historisk vulkanisme, der går tilbage til 1500 f.Kr. Historiske lavastrømme af basaltisk sammensætning dækker meget af overfladen af denne massive vulkan, hvis bjergkegle er den højeste og mest omfangsrige i Italien. Den Mongibello stratovolcano, (Mongibello er det arabiske ord for Etna og strato betyder lagdelt og opbygget af skiftesvis lava og aske)afkortet af flere små calderas(calderas betyder ringformede kraterindsynkninger), blev bygget i slutningen af Pleistocæn og Holocæn over en ældre skjold vulkan(ordet skjoldvulkan betyder flad og meget lav vulkan). Det mest fremtrædende morfologiske træk ved Etna er Valle del Bove, en 5 x 10 km hesteskoformet caldera åben mod øst. To stilarter af udbrud aktivitet opstår typisk, nogle gange samtidigt. Vedvarende eksplosive udbrud, undertiden med mindre lavaemissioner, finder sted fra et eller flere topkratere. Flanke ventilationskanaler, typisk med højere effusion satser, er mindre hyppigt aktive og stammer fra sprækker, der åbner gradvist nedad fra nær topmødet (normalt ledsaget af Strombolian udbrud i den øvre ende). Slagger kegler er almindeligt konstrueret over ventilationskanaler af lavere flanke lavastrømme. Lavastrømme strækker sig til foden af vulkanen på alle sider og har nået havet over et bredt område på sydøstsiden af vulkanen.  Ordet stromboliansk vulkanaktivitet betyder blød eller blid eksplosiv vulkanaktivitet i moderat form men med udslyngning af lavabomber slagger...

Learn More

Lidt om Vesuv og Pompeji.

Vi må indstille os på konsekvenserne af langt kraftigere vulkanudbrud end Vesuvs “meget omtalte” udbrud i år 79 e. Kr.f., der dækkede Pompeji og Herculaneum. I året 79 gik vulkanen Vesuv i Italien pludselig i udbrud og udsendte omkring 3 kubikkilometer materiale i form af sten, støv, slagger o.s.v., der går under den fælles betegnelse tefra, ud over Pompeji og Herculaneum, altså ikke et udbrud med flydende lavastrømme.  Den romerske politiker og forfatter Plinius den Yngre oplevede udbruddet kun 17 år gammel på afstand og han beskrev, at der rejste sig en sky, som i facon mest af alt mindede om en pinje, idet den nemlig steg op som en høj stamme. Det er det første og ældst beskrevne vulkanudbrud i historien af noget menneske. Da Plinius er den første, der har beskrevet denne type eksplosive vulkanudbrud med fald af aske og slagger fra en kraftig eksplosionssky, kalde vulkanologer og forskere i dag sådanne udbrud for “plinisk vulkanvirksomhed”. Vesuvs udbrud har ofte ord for at være et af de mest katastrofale vulkanudbrud, der er kendt, men i virkeligheden var det ikke særligt spektakulært. På de såkaldte VEI-skala (VEI = Volcanic Explosivity Index) var Vesuvs udbrud i størrelseskategorien på styrke 5 – og sådanne udbrud optræder med fra 50 – 100 års mellemrum kloden over. De største udbrud indenfor de seneste 100 år har ligget på kategori VEI 6, hvor tefraen – altså de løse udbrudsprodukter – udgør mellem 10 og 100 kubikkilometer. Det var bl.a. tilfældet med Pinatubos udbrud i 1991, som sammen med et udbrud i Katmai i Alaska i 1912 altså var større rent energimæssigt. Et såkaldt superudbrud udslynger mere end 1000 kubikkilometer magma. Det skal nævnes, at ved Pinatubos udbrud i 1991 lykkedes det at begrænse antallet af omkomne til 800, da man i tide havde evakueret omkring 100.000 mennesker, og det kunne man takke amerikanerne for. Tamboras udbrud i 1815 med det såkaldte “året uden sommer” i Europa og U.S.A. var på styrkegrad 7 og Krakataus i 1883 på styrkegrad 6.  For at gå videre med Vesuv så skyldes udbruddet med Pompejikatastrofen to ting, nemlig den første beskrevne beretning af Plinius den Yngre om dette udbrud og så de romerske byers undergang og udgravning fra 1700-tallet og til nu. Vesuv...

Learn More

Island ramt af flere jordskælv.

Der er ikke meldinger om skader eller tilskadekomne i Islands hovestad, Reykjavik, efter en række rystelser søndag aften og mandag morgen. Et kraftigt jordskælv målt til 5,0 samt adskillige efterskælv har rystet det sydvestlige Island. Det oplyser Islands Meteorologiske Institut mandag. Det første skælv, der er beregnet til en styrke på 5,0 ramte området sydvest for hovedstaden Reykjavik kl. 23,36 søndag aften lokal tid. Indbyggerne i byen beskriver ifølge den engelsksprogede netavis Iceland Monitor, at de kunne høre en rumlen, inden rystelserne gik gennem husene og nogle steder vækkede sovende børn. Der er ikke umiddelbart meldinger om hverken personskader eller materielle skader.  Flere efterskælv er målt i området mandag morgen. De største skælv er målt til mellem 4,3 og 4,6. Eksperter mener, at den seismiske aktivitet skyldes en række rystelser under halvøen Reykjanæs, der begyndte for et halvt år siden. Undersøgelser har vist, at undergrunden rejser sig i omrødet omkring Grindavik, hvor også den berømte Blå Lagune ligger. Det skyldes formentlig, at der dannes magma under jorden. Der er dog ikke tegn på kommende vulkanudbrud lige nu. Det er omkring 800 år siden, at halvøen sidst oplevede et vulkanudbrud skriver Iceland Monitor.  Siden årtusindskiftet har islandske vulkaner været i udbrud fem gange andre steder på øen. Også den nordligste del af Island jord for Siglufjordur har været ramt af jordskælv i weekenden. Her blev der målt et skælv på 4,7 og adskillige mindre efterskælv. Island ligger t et omrøde, der er udsat for jordskælv, og indbyggerne er vant til rystelser. I det nordlige Island er der målt flere tusinde rystelser i den seneste måned. Kilde Reuters og Ritzau. NB: Hertil bør tilføjes, at Island ligger på kanten af de to store tektoniske plader – den Amerikanske plade og den Euroasiske plade, som bevæger sig væk fra hinanden med ca. 2 cm om året, så dannes der spændinger,  der udløses i ryk i form af jordskælv i perioder. Herved opstår der jordskælv men også vulkaner, der ofte er i udbrud med intervaller på fra ca. 5 års mellemrum. Under Island ligger også et “hot-spot”, d.v.s. et ekstra varmeområde,  hvor magma i større mængder strømmer opad og ud igennem vulkanerne i form af udbrud.  Kilde: Henning Andersen, vulkaneksperten.dk tlf. 20764247....

Learn More

Ny forskning viser, at et vulkanudbrud ændrede det romerske riges top.

I året 44 før vores tidsregning blev den romerske feltherre og diktator Julius Cæsar forrådt og myrdet af sine egene i det gamle Rom. Forinden var der stærk politiskuro, men også tidens klima menes at have spillet en stor rolle for den romerske republiks fald. Historiske beskrivelser af perioden melder således om en kold og mørk tid, hvor solen forsvandt og sygdom og hungersnød hærgede – alt sammen brænde på bålet, ifølge flere eksperter. Også længere mo0d syd i Egypten blev dronning Kleopatras magt rystet af voldsomme sultkatastrofer, da Nilens livgivende oversvømmelse af marker og landbrugsjord udeblev i både år 42 og 43 før Kristi fødsel.  Man har i lang tid spekuleret på, om et vulkanudbrud kunne være årsagen til det skæbnesvangre klima, og nu mener et internationalt forskerhold med deltagelse af Københavns Universitet at have fundet den rygende pistol. I et nyt studie beskriver de, hvordan et særdeles voldsomt vulkanudbrud i det nuværende Alaska skabte omfattende klimaændringer i store dele af verden kort forinden Cæsars fald. Holdet af blandt andet klimaforskere, geologer og historikere har analyseret rester af vulkansk aske i seks arktiske iskerneboringer og fundet tydelige tegn på, at det kraftigste vulkanudbrud på den nordlige halvkugle de seneste år fandt sted i starten af 43 før vor tid, da Omok – vulkanen i Alaska sendte kaskader af sten- og støvpartikler ud i atmosfæren og påvirkede klimaet over hele jordkloden. Forskerne har vurderet, at udbruddet har været en medvirkende årsag til de skelsættende historiske begivenheder og ændringer.  Kilde:...

Learn More

Vulkanudbrud i Island på vej…

Der har været mere end 3000 svage jordrystelser i det nordlige Island de seneste dage. Ved Islands næststørste by Akureyri er der sværme af små rystelser og måske er noget større på vej. Der har indenfor det sidste år sket jordhævninger bl.a. i den sydlige del af landet på Reykjanæshalvøen ved Grindavik, hvilket indikerer, at magma(lava) under jordens overflade er i bevægelse.  Den islandske geologiprofessor Magnus Tumi Gudmundsson udtaler til Morgunbladid, at man skal forberede sig på, at der snart kan komme et nyt vulkanudbrud i Island. Det kan ske flere steder, og det kan eventuelt blive i en af Islands mest virksomme vulkaner, Grimsvøtn, der var i udbrud i 2011.  I 2010 lavede Eyjafjallajøkul – vulkanen ravage ved at sende enorme askeskyer ud, der første til lukninger af så godt som alle Europas største lufthavne og mere end 100.000 fly måtte aflyses. Vulkansk aske og støv indeholder bittesmå partikler, der sætter sig fast i flymotorer og ødelægger dem.  Sker et udbrud under isen kan det danne Jøkelløb, som dannes ved, at enorme mængder is og sne i gletscherne smelter, så der dannes meterhøje mure af vand, der fosser ned ad skråningerne og ud i havet. Ifølge Nordisk Vulkanologisk Institut i Reykjavik har man hævet alarmniveauet til orange, hvilket betyder det næsthøjeste inden et udbrud, men det er stadig uvist endnu at sige med sikkerhed om det vil ende med et udbrud. Island ligger på den Midtatlantiske højderyg, der strækker sig ned igennem hele Atlanterhavet, hvor den Amerikanske og den Euroasiske Kontinentalplade glider fra hinanden med få cm om året, hvilket igen baner vejen for opadstigende magma fra Jordens indre og samtidig ligger Island på et såkaldt “hot-spot” , hvor mere magma presses op. Dette danner vulkanudbrud i Island med ca. 4 – 5 års mellemrum.  Opstrømningen af magma(lava) sker i impulser, hvilket gør Island lidt større. Island er et af de få steder på jorden, hvor man kan se med det blotte øje, at to kontinentalplader bevæger sig væk fra hinanden. På Tingvallasletten kan man stå på den Amerikanske Plade og se over på den Europæiske Plade.  Kilde og copyright: Morgunbladid, professor Magnus Tuni Gudmundsson og Henning Andersen, www.vulkaneksperten.dk    Læs artiklen herunder af vulkaneksperten:   “90% af alle islændinges hjem opvarmes af...

Learn More

Merapi i udbrud.

Ritzau: Bjerget Gunung Merapis vulkan i Indonesien er søndag to gange gået i udbrud. Vulkanen ligger på den indonesiske ø Java, hvor hovedstaden Jakarta ligger. Vulkanen har skudt en søjle af varm aske seks kilometer op i luften. Ifølge et geologisk center for katastrofer foregik det første udbrud søndag klokken 9.13 lokal tid (00.13 dansk tid). Udbruddet varede 328 sekunder. Det andet udbrud skete 14 minutter senere. Det varede cirka 90 sekunder. På grund af udbruddene er aske regnet ned over nærliggende byer, som ligger på skråningen af det knap 3000 meter høje bjerg. Beboere er opfordret til at forholde sig roligt og holde sig mindst tre kilometer væk fra krateret. Siden maj 2018 er der blevet holdt godt øje med vulkanen, fordi den havde en række udbrud, som sendte varm aske 5,5 kilometer op i vejret. Alarmberedskabet for vulkaner er på fire trin. Siden maj 2018 har alarmberedskabet for vulkanen været på næsthøjeste trin. Gunung Merapi kan oversættes til Ildbjerget. Vulkanen ligger i nærheden af byen Yogyakarta. Vulkanen har som regel mindre udbrud hver andet eller tredje år og kraftigere udbrud med 10-15 års mellemrum. Der var senest kraftige udbrud i 1994, 2006 og i 2010. Copyright: Ritzau og Henning Andersen Tlf. 20764247   Nedenstående er uddrag af Henning Andersens kommende bog om Indonesisens vulkaner og om vulkanen Merapi. Copyright er Henning   “I skyggen af Merapi”. På det centrale Java hæver den majestætiske vulkan  Merapi – Ildbjerget -sig med sine godt 2911 meter høje vulkankegle sig og en af Indonesiens mest aktive vulkaner. Vulkanen er en evig trussel for omegnenes beboere og betegnes som en af verdens farligste vulkaner, fordi den består af en sej lavaprop, der sidder fast i selve vulkanens øverste flaskehals og dens seje kiselsyrerige lavatype danner hede aske og gaslaviner, hvilket igen i dens udbrud med raketfart rutsjer ned ad vulkanens tæt beboede flanker. Merapi bedømmes til at have været virksom i mere end 10.000 år. En langsom opadstigende strøm af sejtflydende andesitisk kiselsyrerig magma skydes op som en lavaprop igennem vulkanens indvendige rørsystem og får til sidst lavaproppen til at kollapse i selve øverst i toppen af vulkanens krateråbning og glødende askelaviner fuser buldrende ned ad vulkanens flanker og griller alle og alt på sin vej til...

Learn More
image_print