Vulkanudbrud i Island på vej…

Der har været mere end 3000 svage jordrystelser i det nordlige Island de seneste dage. Ved Islands næststørste by Akureyri er der sværme af små rystelser og måske er noget større på vej. Der har indenfor det sidste år sket jordhævninger bl.a. i den sydlige del af landet på Reykjanæshalvøen ved Grindavik, hvilket indikerer, at magma(lava) under jordens overflade er i bevægelse.  Den islandske geologiprofessor Magnus Tumi Gudmundsson udtaler til Morgunbladid, at man skal forberede sig på, at der snart kan komme et nyt vulkanudbrud i Island. Det kan ske flere steder, og det kan eventuelt blive i en af Islands mest virksomme vulkaner, Grimsvøtn, der var i udbrud i 2011.  I 2010 lavede Eyjafjallajøkul – vulkanen ravage ved at sende enorme askeskyer ud, der første til lukninger af så godt som alle Europas største lufthavne og mere end 100.000 fly måtte aflyses. Vulkansk aske og støv indeholder bittesmå partikler, der sætter sig fast i flymotorer og ødelægger dem.  Sker et udbrud under isen kan det danne Jøkelløb, som dannes ved, at enorme mængder is og sne i gletscherne smelter, så der dannes meterhøje mure af vand, der fosser ned ad skråningerne og ud i havet. Ifølge Nordisk Vulkanologisk Institut i Reykjavik har man hævet alarmniveauet til orange, hvilket betyder det næsthøjeste inden et udbrud, men det er stadig uvist endnu at sige med sikkerhed om det vil ende med et udbrud. Island ligger på den Midtatlantiske højderyg, der strækker sig ned igennem hele Atlanterhavet, hvor den Amerikanske og den Euroasiske Kontinentalplade glider fra hinanden med få cm om året, hvilket igen baner vejen for opadstigende magma fra Jordens indre og samtidig ligger Island på et såkaldt “hot-spot” , hvor mere magma presses op. Dette danner vulkanudbrud i Island med ca. 4 – 5 års mellemrum.  Opstrømningen af magma(lava) sker i impulser, hvilket gør Island lidt større. Island er et af de få steder på jorden, hvor man kan se med det blotte øje, at to kontinentalplader bevæger sig væk fra hinanden. På Tingvallasletten kan man stå på den Amerikanske Plade og se over på den Europæiske Plade.  Kilde og copyright: Morgunbladid, professor Magnus Tuni Gudmundsson og Henning Andersen, www.vulkaneksperten.dk    Læs artiklen herunder af vulkaneksperten:   “90% af alle islændinges hjem opvarmes af...

Learn More

Merapi i udbrud.

Ritzau: Bjerget Gunung Merapis vulkan i Indonesien er søndag to gange gået i udbrud. Vulkanen ligger på den indonesiske ø Java, hvor hovedstaden Jakarta ligger. Vulkanen har skudt en søjle af varm aske seks kilometer op i luften. Ifølge et geologisk center for katastrofer foregik det første udbrud søndag klokken 9.13 lokal tid (00.13 dansk tid). Udbruddet varede 328 sekunder. Det andet udbrud skete 14 minutter senere. Det varede cirka 90 sekunder. På grund af udbruddene er aske regnet ned over nærliggende byer, som ligger på skråningen af det knap 3000 meter høje bjerg. Beboere er opfordret til at forholde sig roligt og holde sig mindst tre kilometer væk fra krateret. Siden maj 2018 er der blevet holdt godt øje med vulkanen, fordi den havde en række udbrud, som sendte varm aske 5,5 kilometer op i vejret. Alarmberedskabet for vulkaner er på fire trin. Siden maj 2018 har alarmberedskabet for vulkanen været på næsthøjeste trin. Gunung Merapi kan oversættes til Ildbjerget. Vulkanen ligger i nærheden af byen Yogyakarta. Vulkanen har som regel mindre udbrud hver andet eller tredje år og kraftigere udbrud med 10-15 års mellemrum. Der var senest kraftige udbrud i 1994, 2006 og i 2010. Copyright: Ritzau og Henning Andersen Tlf. 20764247   Nedenstående er uddrag af Henning Andersens kommende bog om Indonesisens vulkaner og om vulkanen Merapi. Copyright er Henning   “I skyggen af Merapi”. På det centrale Java hæver den majestætiske vulkan  Merapi – Ildbjerget -sig med sine godt 2911 meter høje vulkankegle sig og en af Indonesiens mest aktive vulkaner. Vulkanen er en evig trussel for omegnenes beboere og betegnes som en af verdens farligste vulkaner, fordi den består af en sej lavaprop, der sidder fast i selve vulkanens øverste flaskehals og dens seje kiselsyrerige lavatype danner hede aske og gaslaviner, hvilket igen i dens udbrud med raketfart rutsjer ned ad vulkanens tæt beboede flanker. Merapi bedømmes til at have været virksom i mere end 10.000 år. En langsom opadstigende strøm af sejtflydende andesitisk kiselsyrerig magma skydes op som en lavaprop igennem vulkanens indvendige rørsystem og får til sidst lavaproppen til at kollapse i selve øverst i toppen af vulkanens krateråbning og glødende askelaviner fuser buldrende ned ad vulkanens flanker og griller alle og alt på sin vej til...

Learn More

Islands vulkaner varmer op

Det engelske medie The Guardian udtaler, at islandske geologer og vulkanforskere har i den seneste tid bemærket usædvanlig høj aktivitet på halvøen Reykjanes. Derfor advarer de nu mod, at området kan få vulkanudbrud, der kan vare i århundreder. Der har i de sidste par måneder været ca. 8.000 jordrystelser. Desuden er jordskorpen steget med ca. 10 centimeter. Dette har man bemærket siden januar måned. Geologiske undersøgelser viser, at området ikke har været aktivt i mere end 800 år. De fleste vulkaner på Island vågner op i ca. et eller to år, hvorefter de som regel falder til ro igen. Men dette vulkansystem er anderledes. Det vurderer man på baggrund af den aktivitet, der var, da systemet senest var i udbrud for 800 – 1000 år siden. Hvis vulkansystemet skulle vågne igen, frygter man, at det vil gå ud over den nærliggende by Grindavík. Det udtaler Kristín Jónsdóttir, der er metrolog, til The Guardian og tilføjer: »I nærheden findes også andre vigtige infrastrukturer. Herunder et geotermisk kraftværk. Tilførslen af varmt og koldt vand kan også blive beskadiget. Det samme gælder for veje, inklusive vejen mellem Reykjavík og Keflavik.« Myndighederne frygter, at nogle landingsbaner i området vil blive dækket af aske. Selvom udbruddene kan vare længe, så vil der højst sandsynligt være tale om små og regelmæssige udbrud, der kan kontrolleres. Islændingene ved hvad det vil kunne betyde. Copyright: The Guardian and Henning Andersen www.vulkaneksperten.dk 20764247 og e-mail:...

Learn More

Merapi fortsætter…

Vulkanen Merapi på den indonesiske ø Java er igen i udbrud.  Indonesien udgør en del af ‘ildringen’, som er et område i Stillehavet, der har fået sit tilnavn på grund af dets mange aktive vulkaner. Merapi er en af de mest aktive af Indonesiens 127 aktive vulkaner, og den har været i udbrud regelmæssigt siden 1548. I 2010 mistede 300 mennesker livet under et kraftigt udbrud fra Merapi og 400.000 blev sendt på flugt. Indonesien ligger, hvor den Indo – Australske Kontinentalplade presses ned og ind under den Euroasiske Kontinentalplade, hvilket danner spændinger, der udløses i form af jordskælv, og de mange vulkaner i regionen er et resultat af disse pladebevægelser ved varmeopstigninger fra jordens indre nede fra.  Det er “pyroklastiske askelaviner”, der er det farlige ved Merapis udbrud”.  En “pyroklastisk askelavinee”eller en ”Nuee Ardente” er et fransk ord for glødende gassky, der består af to dele – nemlig overophedede gasser og askepartikler, som ruller ned over vulkanens flanker i form af en askelavine med en fart på omtrent 200 kilometer –somme tider op til 600 kilometer i timen. Gas – og askeskyen kan have en temperatur helt op til 900 grader Celsius. En ”Nuee Ardente” er noget af det farligste en vulkan kan præstere dels på grund af den høje hastighed, men også de høje temperaturer, der dræber alt levende på sin vej. ”Nuée Ardente” kendes også under navnet ”Pyroklastiske askelaviner”. Afsætningerne af de såkaldte askelag efter en ”Nuee Ardente” kaldes Ignimbriter (ignis = ild, brit = sky). Der er forskel på en “Nuee Ardente og en pyroklastisk askelavine ved, at Nuee Ardente består af to dele – gasser og aske og støv – og er som regel hedere i det end en pyroklastisk askelavine. Askelaviner opstår ved, at den sure eller meget seje lava i vulkanens krater pludselig bryder i stykker, hvorved der frigives enorme mængder gas fra den endnu flydende del af den smeltede lava, eller når de såkaldte ”domer” brister. ”Domer” eller ”lavapropper” dannes ved, at delvis størknet lava som en prop øverst i en vinflaske langsomt skubbes i vejret for i første omgang at sætte sig fast i selve vulkanens krateråbning eller hals. ”Domer” er altså et resultat af trægtflydende – kiselsyrerige – lavatyper. På et tidspunkt stiger gastrykket...

Learn More

Island….

    Kilde: Iceland Met Office: Eventuel magma – ansamling under Mt. Thorbjorn på Reykjanes halvøen Thorbjørn på Reykjanes-halvøen Der er påvist magmastigning i undergrunden de sidste par dage. Svage jordskælvsværme har pågået i samme periode. Der er erklæret en usikkerhedstilstand i regionen. Luftfarvekoden er hævet til gul for Reykjanes. 26.1.2020. En opstigning af magma er blevet påvist siden 21. januar og er centreret lige vest for Mt. Thorbjorn på Reykjanes – halvøen. Jorden har hævet sig med ca. 3-4 mm per dag og indtil nu ca. 2 cm. Denne stigning er usædvanligt hurtig og det er registreret både på kontinuerlige GPS-stationer og i In SAR-billeder. Hævningen betragtes som et tegn på magmaophopning i en dybde på kun et par kilometer. Hvis magmaakkumulering forårsager inflationen, er akkumuleringen meget lille, med det volumenestimat på omkring 1 million kubikmeter (0,001 km3). Dette er afslutningen og vurderingen på et møde, der blev afholdt med det videnskabelige råd for civilbeskyttelse ved IMO i morges. Vurderingen er, at  magmaophobningen ikke er i større format. Nøjagtige målinger af skorpedeformation på Reykjanes-halvøen spænder over ca. tre årtier. I denne periode er der ikke blevet målt tilsvarende og sammenlignelige signaler. Dette er usædvanligt. En sværm af svage jordskælv har fundet sted siden 21. januar ved siden af ​​deformationssignalet – altså området, hvor jorden hæver sig – lige nordøst for Grindavík. De største jordskælv skete den 22. januar og var på 3,7 og 3,6. De føltes over det meste af Reykjanes-halvøen og helt til Borgarnes-regionen. Jordskælvsværmen er i øjeblikket i tilbagegang. Sværme som dette er almindelige og ikke usædvanlige i sig selv i området. Det faktum, at der sker en inflation sammen med jordskælvsværmen, er dog anledning til bekymring og betyder nærmere konstant overvågning. Inflationen er centreret inden for en aktiv vulkanzone. Inflationen forekommer på pladegrænser og inden for det vulkanske system af Svartsengi, der enten betragtes som et separat system eller en del af det vulkanske system i Reykjanes. Det sidste kendte udbrud var i årene 1210-1240 e.Kr. I denne periode kom der adskillige udbrud inden for dette system, deraf var der tre udbrud i Svartsengi-systemet. . Udbrudene var dog effusive og det betyder ikke eksplosive såkaldte sprækkeudbrud, der brød ud på 1-10 km lange sprækker. Skete i det 13. århundrede og...

Learn More

Vulkanudbrud i Island på vej.

Bulletin fra Island om eventuelt kommende vulkanudbrud: Fra det Islandske Meteorologiske Institut er der udsendt bulletiner om opstigende magma – ansamlinger under Thorbjørn Bakke, der ligger på Reykjanæshalvøen midt imellem Grrindavik og den Blå Lagune. Jorden hæver sig med 4 millimeter pr. døgn, og der er små jordrystelser. Det er 800 år siden, der sidst var udbrud på Reykjanæs – halvøen. Myndighederne holder situationen under konstant overvågning. Kommer der nu et udbrud her bliver det såkaldt typisk lavaudbrud, altså ikke at forvente med askeregn, som vi før har oplevet, da der ikke er sne eller is oveni vulkankomplekset. Der bliver tale om nye kratere, der åbner sig i jorden, hvorfra  eventuelt der vil strømme  lavastrømme ud, hvilket er sket på Reykjanæshalvøen mange gange før, men blot for mere end 800 år siden.  De mest kendte af Islandske vulkaner: Hekla – Katla – Krafla – Grimsvøtn – Eyjafjallajøkull – Askja – Holohraun  -Bardarbunga. Kilde: Islandske Meteorologiske Institut og Nordvulk.is Henning Andersen Tlf. 20764247. Lidt mere om Island: “90% af alle islændinges hjem opvarmes af geotermisk energi”. “Turbiner fremstiller elektricitet. Fordelene dominerer frygten”. “Der er 30 aktive vulkanske systemer i Island”. “Dyb finanskrise eller vulkanudbrud slår ikke en islænding af pinden”. “Ståhej for aflyste fly”. “Jeg vil – jeg kan – jeg gør – Det skal nok gå”. Island er et af de mest spændende lande, hvis man vil se på vulkaner. I skolen lærte vi, at Island var modsætningernes land med på den ene side isen og på den anden siden ildens land på grund af de mange vulkaner. Vi finder her en fascinerende natur. Der er ikke noget at sige til, at Island blev døbt “Isens land” efter de mange isbræer og jøkler, som findes på bjergene, men i og for sig kunne man godt have kaldt Island for “Ildlandet” efter de mange vulkaner. Heklafjeldet, eller mere nøjagtigt “frøken Hekkenfeld”, gjorde Island berygtet ved det første store udbrud i året 1104, hvor Island kun havde været beboet i nogle få hundrede år. Glødende klippestykker på størrelse med huse, fluorgiftig aske, der forgiftede græsmarkerne, så al kvæget døde, giftige dampe og gasskyer kvalte alt levende. Sådan gik det til, at Hekla fik tilnavnet: “Djævelens bolig”. Islændingene selv var ikke i tvivl, og alligevel var deres...

Learn More
image_print