Aktiv vulkan
Vulkanologer bruger udtrykket historisk aktiv vulkan – holocenevulkan – om en vulkan som har været i udbrud indenfor de sidste 10.000 år. Vulkaner kan betegnes som aktive – sovende eller uddøde –...
Kategori: Minileksikon
Alexander von Humboldt
von Humboldt, Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander, 1769-1859, tysk naturvidenskabsmand og forskningsrejsende og sammen med Carl Ritter grundlægger af den moderne geografi; bror til Wilhelm von Humboldt. Efter at Humboldt i Berlin og...
Alfred Wegener
Alfred Wegener – kontinentaldrift – pladetektonik Professor Alfred Lothar Wegener(1880-1930) er først og fremmest kendt for sein teori om Kontinentaldriften, der egentlig først blev rigtig anerkendt i 1966, selvom Wegener fremsatte den...
Alfred Wegeners Pladetektonik
Pladetektonik af Adam A. Garde, trykt i “Nyt fra GEUS” Den yderste del af Jorden består af stive plader, som bevæger sig i forhold til hinanden. Pladerne dannes langs vulkanske rygge i...
Askevulkan – eksplosionskrater – askekegle
Vulkan, som udelukkende består af aske og småsten af lava udslynget under meget kraftige eksplosioner. Krateret er ofte stort i forhold til højden, er cirkelrundt og ofte vandfyldt,på tysk “Maar” fra Eifel...
Asthenosfæren
Et område i Jordens kappe (75 til 250 kilometers dybde), hvor jordskælvsbølger bevæger sig med lavere hastighed end ellers, hvilket skyldes, at den øverste del af jordens kappe er blød. Her dannes...
Benioff-zonen
Benioff-zonen kaldes den skrå flade mellem to pladeelementer, hvor f.eks. to jordskorpeplader møder hinanden, og den lettere plade tvinges ned i dybet og går til grunde ved smeltning og omdannelse. Herved opstår...
Bjergarter
Den gren af geologien, der beskæftiger sig med bjergarter, kaldes for petrologi. Den beskrivende del af bjergartslæren kaldes petrografi. Bjergarter inddeles i fire hovedgrupper efter de processer, der har dannet dem. De...
Black smokers
Black smokers, (eng. ‘sorte rygere’), skorstenslignende dannelser på havbunden, hvorigennem der strømmer sort “røg” af varmt vand med opslæmmede partikler af metalsulfider, fx pyrit (svovlkis), chalcopyrit (kobberkis) og sphalerit (zinkblende) samt anhydrit...
Bloklava – slaggelava
Lava, hvis overflade er brudt op i kantede uregelmæssige blokke eller slagger, og som oftest er dannet ved størkningen af tyktflydende lavastrømme. Den danske nu afdøde professor Arne Noe-Nygaard opfandt denne betegnelse...
Christianit
Lyst mineral af glas og let spalteligt i tre vinkelrette spalteretninger (60% af jordskorpens mineraler udgøres af feldspat). Et feldspatmineral fra vulkanen Vesuv, som den danske Kong Christian VIII beskrev tilbage i...
Dome – lavadome
Dome eller kuppel også kaldet lavadome dannes af delvis størknet lava, som sidder fast som en prop i selve vulkanens krateråbning eller hals og langsomt er skubbet i vejret på grund af...
Effusivt udbrud
Et effusivt vulkanudbrud er et udbrud, der domineres af flydende lava, som koger forholdsvis roligt ud af vulkanens krater eller fra siderne over kraterranden og som ikke kan betegnes som den mere...
Flankeudbrud
Et flankeudbrud i en vulkan er et vulkanudbrud, som ger på vulkanens skråninger eller sider som regel en sidekanal fra hovedkrateret. Dog sker der også udbrud fra flanker uden at der behøver...
Geologisk Museum
Geologisk Museum er Danmarks nationale museum for geologi. Geologisk Museum har et nært forskningsmæssigt samarbejde med Geologisk Institut (GI), hvilket blandt andet giver sig udtryk i en fælles forskningsplanlægning. Museet arbejder tillige...
Gråhvid vulkan
En populær betegnelse for den mere eksplosive vulkantype, som har voldsomme udbrud med generelt askeudbrud i form af askestrømme, men også lavastrømme af den mere sure type, hovedsageligt andesit, dacit og trakyt...
Hydrogensulfid
Hydrogensulfid, H2S er en farveløs og brændbar gas, der lugter som rådne æg. Irriterer øjnene.
Januarius, Den hellige
Han var biskop i kejser Diokletians regeringstid, som var præget af mange kristenforfølgelser og henrettelser. Da han fik at vide, at kristne i Pozzuoli var dødsdømt, tog han med det samme af...
Jordens indre
Til trods for al tilgængelig information om vor planets overflade, er det imidlertid lidt, vi ved om tilstanden og sammensætningen af dens utilgængelige indre. De dybeste borehuller (omkring 10 km) er næppe...
Jøkelløb – Jokullaup
Et Jøkelløb er et smeltevandsudbrud fra en subglacial vulkan(vulkanudbrud under en gletscher eller isbræ, hvor isen smelter og fosser udover landskabet. Jokulhlaup skete på Grimsvötn vulkan (Island) i 1937 og 1996.
Kompleks – sammensat vulkan
En vulkan som består forskellige landskabsformer, som er dannet ved den vulkanske virksomhed. En kompleks vulkan består ofte af flere vulkantoppe med kratere, der alle er opbygget indenfor det samme kompleks, men...
Konvektionsstrømme er jordens motor.
Konvektionsstrømme i jordens kappe bringer varme fra jordens kerne opad mod jordens skorpe og overflade. Disse strømbevægelser anses for at være drivkraften i kontinentaldriften eller de tektoniske pladers bevægelser. Alt det kolde...
Krakatau – Krakatoa
Tsunamis`bølgerne, der fulgte i kølvandet på Krakatoas eksplosion i 1883 druknede omtrent 40.000 mennesker. N. van Sandick , der var maskinmester på skibet Loudon udtalte: “Pludselig så vi en gigantisk bølge komme...
Krateråbning
‘krater, (gr. ‘blandingskar’, også ‘vulkanåbning, krater’), antikt kar af metal eller keramik til blanding af vin og vand. Formen er stor og dyb med bred munding, således at en øse eller kande...
Krystallisering
Krystalliseringen finder sted som et resultat af ændringer i temperatur og tryk. Den proces, der kendetegnes ved, at en flydende smelte størkner – f.eks. i et magmakammer. (se også magma).
Kuldioxid (Carbondioxid)
En farveløs lugtfri gas med en svag lugt, som man før i tiden kaldte for kulsyre. Farlig fordi den samler sig i bunden af dale – fordybninger og har i forbindelse med...
Lavaens beskaffenhed
Lavaens beskaffenhed varierer alt efter magmaets kemiske sammensætning, gasindhold og temperatur. Hvis lavaen er sur(altså stort kiselsyreindhold)er den sejtflydende, mens de basiske lavaer er letflydende. Et stort gasindhold forøger lavaens letflydelighed. Høj...
Lavaflodsvulkanisme – flodbasalt
Vulkanvirksomhed knyttet til spalter og revner (spredningszoner), hvor igennem lava strømmer op og breder sig ud over enorme landområder. Man kalder det også for plateaubasaltvulkanisme, da der er tale om vældige spalteudbrud...
Lavafontæner – lavaspringvand
Lavafontæner er høje stråler eller søjler af de smeltede gasrige lavamasser og kan være fra 10 meter til somme tider 500 meter høje. De dannes i krateråbninger under stærkt gastryk og ses...
Lavaplateau
Et lavaplateau er et enormt område, hvor basaltiske lavastrømme i store mængder er strømmet ud over landskabet, som f.eks.Deccan-plateauet i Indien eller Columbia River i U.S.A.
Lavatunnel – lavarør.
Et lavarør eller lavatunnel er et underjordisk kanalsystem, hvor igennem lavaen er strømmet igennem den faste jord uden omkring smelten og ved safkølingen dannet en såkaldt tunnel. Ofte dannes lavatunneller ved tyndtflydende...
Lavhastighedszonen
Et område i Jordens kappe (75 til 250 kilometers dybde), hvor jordskælvsbølger bevæger sig med lavere hastighed end ellers, hvilket skyldes, at den øverste del af jordens kappe er blød. Her dannes...
Lithosfæren
Jordens yderste faste skal. Det er et gammelt græsk ord for sten og betyder “med styrke” eller “skal”. Lithosfæren er opdelt i 12 store og nogle mindre plader og hviler på Astenosfæren...
Lyn ved eksplosiv vulkanisme.
Lyn ved eksplosiv vulkanisme opstår ved, at askepartikler i udbrudssøjlen konstant gnides mod hinanden under transporten opad og derved oplades med statiske elektricitet, der udlignes gennem lynene. Selvom der ikke er fuldstændig...
Magmakammer
En isoleret smeltemasse under en vulkan. Sådan et magmakammer kan variere i størrelse og ligge i både den øvre og den nedre del af jordskorpen eller i Jordens kappe. Magmakamrene kan dannes...
Mennesket indholder
Det indeholder vi mennesker mest af. De samme grundstoffer som i naturen. 1. Ilt 45,5 kg. 2. Kulstof 12,6 kg. 3. Brint 7,0 kg. 4. Kvælstof 2,1 kg. 5. Calcium 1,05 kg....
Midtoceanisk højderyg
I vulkanske oceanrygge kommer magmaet fra Jordens kappe op til havbundens overflade. Her dannes der ny havbund i de aflange spaltedale, som udgør grænsen imellem oceanbundspladerne, der tvinges fra hinanden. Bevægelseshastigheden er...
Mineraler II
Mine’raler, (af mlat. minerale, neutrum af mineralis, af minera ‘grube, mineral’, beslægtet med da. mine), i videnskabelig forstand naturligt forekommende faste stoffer, der har en veldefineret kemisk sammensætning, og hvis kemiske bestanddele...
Muddervulkan
En muddervulkan er ikke en vulkan som vi kender det, men opstår ved, at mudder og sand i undergrunden presses opad og findes i områder med store olieforekomster og naturgas, bl.a. Trinidad.
Maar – eksplosionskrater
Kratersøer – Maar èr(tysk ord for sø) er små søer – også kaldet Eifels øjne – og regionens mærkevare. Disse cirkelrunde kratersøer i Eifel er overvejende opstået som følge af enkelte og...
Niels Steensen
Han berømteste citat blev, efter at han havde læst det op i en forelæsning i København 1673 og offentliggørelsen og dissektionen af et lig: ”Skønt er det vi ser… skønnere er det...
Nuee Ardente – glødende sky
”Nuee Ardente” er et fransk ord for glødende gassky, der består af to dele – nemlig overophedede gasser og askepartikler, som ruller ned over vulkanens flanker i form af en askelavine med...
Paroxysmalt
Et voldomt vulkanudbrud, hvor løse udbrudsprodukter slynges mange kilometer i vejret. Et paroxysmalt udbrud ender ofte med, at vulkanbjerget synker sammen og danner en caldera efter udtømningen af magmakammeret under vulkanen.
Pelees hår – Pelees tårer.
Lavadråber, som trækkes ud som tynde tråde eller hår, idet lavaen slynges ud af krateret. De ligner tynde, stivnede glastråde. De kan være en halv millimeter tykke og blive 2 meter lange....
Pladelava – Pahoehoelava
Lava med en jævn sammenhængende, ofte rynket glas og glatagtig overflade af letflydende lava. Mest lava af basaltisk oprindelse. Den kan med sin hede temperatur flyde med op til 40 kilometer i...
Pladetektonik
Pladetektonik er læren om de altomfattende bevægelser i jordskorpen – i jordens yderste hårde skal – lithosfæren(gl. græsk stive)som til stadighed forskydes. Pladerne er ca. 100 kilometer tykke og består nederst af...
Pladetektonikken
I vulkanske oceanrygge når magmaet fra Jordens kappe op til havbundens overflade. Her dannes der derfor ny havbund i de aflange spaltedale, som udgør grænsen imellem oceanbundspladerne, der tvinges fra hinanden. Bevægelseshastigheden...
Plinisk -subplinisk udbrudstype
Et meget voldsomt vulkanudbrud (lig et paroxysmalt udbrud) med udkastning af store mængder løst materiale til en højde af 20 til 30 kilometer, somme tider op til 45.000 – 50.000 meters højde....
Pudelava eller Pillowlava
Pudelignende dannelser ved størkning af lava i kontakt med vand eller is. Pudeformede dannelser eller sækkeformet – ballonlignende. Pudelava kan nå op til størrelser som 6 – 7 meter men er normalt...
Radioaktivitet
Er den egenskab, som visse grundstoffer har for at kunne ændres til andre grundstoffer ved at udsende elektrisk ladede partikler fra deres atomer.
Rød vulkan
En rød vulkan er en vulkan, som producerer både lavastrømme og løse udbrudsprodukter. Navnet rød hentyder til den røde farve på lavaen. Røde vulkaner kan dog også være voldsomme og eksplosive, men...
Skjoldvulkan
En skjold- eller kuppelformet vulkan, der er opbygget af enorme mængder af basaltisk, tyndtflydende lava.
Skorpen (Jordskorpen)
Med skorpen menes Jordens yderste lag. Skorpen har en varieret tykkelse fra få kilometer under oceanerne og under kontinenterne fra ca. 60-130 kilometer.
Slaggevulkan
En vulkan bestående af løst materiale aflejret omkring udbrudsstedet. Slaggevulkaner er som regel ikke ret høje – kun nogle få hundrede meter.
Sommavulkan
En Sommavulkan er en caldera delvist fyldt op af en ny central vulkankegle som Vesuv i Italien. Vesuv består af to kegler, hvoraf den ældste er den gamle bortsprængte kraterrand Mt.Somma.
Spalteudbrud
Et vulkanudbrud fra spalter eller revner i jordskorpen, hvor kontinenterne eller havbunden trækkes fra hinanden ved pladeforskydningerne. På Island sker der ofte spalteudbrud, da landet trækkes fra hinanden med et par cm...
Stratovulkan
En vulkankegle, hvis udbrudsprodukter har opbygget selve vulkanbjerget i lag bestående af løse og faste udbrudsprodukter som størknet lava og aske. Der er tit tale om mere sejtflydende lavastrømme med højere kiselsyreindhold,...
Stromboliansk udbrudsrytme
Lavaen står som regel højt i krateret. Lavaen er trægtflydende, og der kan forekomme korte lavastrømme, men for det meste slynges materialet ud som småsten, lavabomber og aske. Svag men næsten konstant...
Subduktion
Et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale – altså underskydning. Derved...
Svovldioxid
Svovldioxid eller SO 2 er en farveløs, stærk og stikkende lugtende gas og giftig for mennesker, dyr og planter. Personer med atsma og vejrtrækningsproblemer bliver ofte syge af svovldioxidgas. Støv og tåge...
Tandpastalava
Tandpastalava kaldes en lava, hvis den er tyktflydende og er trængt op eller ud igennem et hul i en i forvejen afkølet lavaskorpe.
Teknikken i en vulkan
Steder på Jordens overflade, hvor smeltede stenmasser, magma, fra planetens indre trænger frem på overfladen og størkner til vulkanske bjergarter. Vulkaner er det mest synlige udtryk for de termale processer, som til...
Tiltmeter / Klinometer
For det første er det ikke hvem som helst, som frivillig klatrer op på en buldrende vulkantop for at måle om krateret eller kuppelen udvider sig, og for det andet så kræves...
Tilvækstzone
Et område, hvor der dannes ny havbund mellem to kontinentalplader. Dette sker ved, at kontinentalpladerne (jordskorpen eller havbunden) fjerner sig fra hinanden, og trykfaldet af varmeopstrømningen neden under danner ny magma, der...
Udbrudskanalen eller skorstenen – krateret
En vulkansk åbning (krateråbningen)i toppen af vulkanen – jordens overflade hvor igennem lava gasser og udbrudsprodukterne strømmer ud igennem. Som regel fra 50 meter op til 1 kilometer i omkreds.
Udbrudsmekanismen
Udbrudsmekanismen i et vulkanudbrud har man længe vidst en del om, men hvordan magmaet dannes har man længe diskuteret. Først nu er vi ved at løfte sløret. ”Hovedmassen af det, der udstødes...
Udslukt vulkan
En udslukt vulkan er en vulkan, der ikke har haft udbrud i historisk tid. Den ned-eroderes efterhånden ved forvitring og erosion og mister derved sin ydre kegle. Tit står tilførselskanalen eller kraterrøret...
Vulkaner – hvad kommer der ud af dem ?
I naturen finder vi 92 kemiske grundstoffer. I magma – lava – er de to vigtigste ilt(oxygen) og Silicium(kiselsyre). Vulkaner kan være både voldsomme – eksplosive – i deres...
Vulkaner er forskellige
Vulkaner har man inddelt i typer fra år tilbage. Det er dog nu mere og mere anerkendt, at der faktisk kun er tale om to typer, nemlig den eksplosive (den gråhvide type)...
Vulkaners grundregler
I naturen finder vi 92 kemiske grundstoffer. I magma – lava – er de to vigtigste oxygen, (ilt) og Silicium (kiselsyre). Gasserne består af: vanddampe – Hydrogen(brint) – klor – fluor –...
Vulkansk aske og grus
Ved gassernes eksplosive frigørelse rives en del af magmaet – og krateret – med i form af større og mindre partikler. Ved voldsomme udbrud forstøves al magmaet til aske og danner bl.a....
Vulkansk støv
Vulkansk støv/røg kalder man ofte dampen fra en fumarole eller mørke askeskyer, og i virkeligheden har det intet med forbrændinger at gøre. Vulkansk røg er ikke forårsaget af en forbrænding, men er...
Vulkanske gasser
Tre forskellige udbrudsprodukter kommer ud af en vulkan: Tefra(løse udbrudsprodukter) – lava og gasser. De fem vigtigste gasser er: SO2 (svovldioxid)H2S(svovlsyre)HCl(Saltsyre)H2O(vanddamp)CO2(kuldioxid. Gasrig magma danner eksplosive vulkanudbrud. Al form for vulkanvirksomhed er en...
Vulkanske områder
Region 1 er Europa, der også hænger sammen med den Euroasiske plade, d.v.s. hele Asien med Rusland. Her sker bevægelserne med op til 7,5 cm pr. år, dels fra øst, altså fra...
Vulkantyper
Man deler vulkaner op i typer dels efter den kemiske sammensætning af magmaet(smelten under vulkanen)og den voldsomhed hvorved vulkanudbruddene finder sted, og dels ud fra de enkelte vulkaners udseende. Man kan også...
