Etna og Stromboli er igen i udbrud.

Copyright: Ritzau og Det Nationale italienske Vulkaninstitut i Catania og vulkaneksperten Henning Andersen.

Så er gode gamle Etna igen i udbrud. Dog ikke så faretruende.

Catanias lufthavn har været lukket, og der er faldet aske i Catanias gader. 

Fra Siciliens anden største by Catania kan man se op på den berømte Etna-vulkan, som er kendt for at være en af verdens mest aktive vulkaner. 

Ikke kun Etna men den ligeså aktive vulkanø Stromboli, der ligger 100 kilometer nord for Etna er også gået i udbrud. 

Ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa, skød Etna torsdag aske over 4 kilometer op i luften. 

Det Nationale Italienske Institut for Geofysik og Vulkanologi har på det sociale medie X lagt videoer op af Etna og Strombolis udbrud. Her kan man se, at der denne gang er tale om ganske store udbrud af vulkanerne, som begge jævnligt har været i udbrud gennem de seneste mange år. 

Henning Andersen er vulkanolog, og har en stor interesse for vulkanøerne omkring Sicilien.

“I nattens mørke gløder Etna – ikke dramatisk og ondskabsfuldt som et varsel om død og fordærv, men snarere som spidsen af en middagsherres cigar, som et vågeblus på et gaskomfur, en slags undskyld jeg er her, jeg eksisterer, men glem mig ikke, for jeg hører lige så vel til her som Siciliens agaver og mandeltræer. Jeg ligger her, og jeg gør turistreklame for jer, men spøg ikke med mig, for måske pludselig en dag…”

Etna er under ingen omstændigheder værre end mange andre af de godt 2500 vulkaner, vi finder på vores jordklode. Der er bare et par enkelte ændringer i selve vulkanens udbrudsrytme, man fra vulkanologisk side har bidt sig mærke i, specielt efter udbruddet i år 2001.

Vi ved, at Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud.

En stor geologisk livsproces

Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade.

Sicilien ligner Afrika

Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner de varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant. Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion (underskydning) – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.

1669-udbruddet

Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by.

Catania, den næststørste by på Sicilien, ligger ved foden af vulkanen Etna. Foto Viktors Farmor

Den næststørste by på Sicilien, Catania, ligger ved foden af vulkanen Etna. Foto Viktors Farmor

En god nabo mod jordskælv

Sicilianerne betragter Etna som en god nabo, og jeg glemmer aldrig i 1972, da jeg for første gang af en af beboerne fik fortalt, at Etna jo trods alt er en sikkerhedsventil imod stærke jordskælv. En årtusind gammel indbygget tanke hos beboerne om, at når sikkerhedsventilen er åben, kommer overtrykket ud der igennem.

“Vulkanerne bør betragtes som vores venner”

Etna er en god nabo, og den hvide røg – vanddampen – der hver dag kommer ud af toppen i vulkanen – betyder, at alt er godt. Kommer der sort røg op, betyder det, at der er lava på vej op. Lavaen er først ødelæggende, men også frugtbar, når den forvitrer. Vi har arvet jorden og vil ikke forlade den. “Inderst inde kan man kalde Etna for et uhyre, men det er et godt uhyre”, fortæller borgmesteren i Nicolosi, en af de mange byer på Etnas skråninger.

“Når en lavastrøm er størknet og køler af, går beboerne op og sætter grænsepæle på det nye stykke lava, som dækker deres mark, fordi deres efterkommere vil komme til at opdyrke den forvitrede og frugtbare jord. Vulkanerne repræsenterer kampen imellem det gode og det onde. Det gode ved frugtbare jord og vanddampen, der udgør ca. 90 procent af vulkanske gasser har været med til at danne havet i verdenshavene igennem millioner af år. Intet liv uden vand. Blev den første form for liv på jorden ikke skabt i vand, og så må vi vist sige, at vulkanerne bør betragtes som vores venner og ikke fjender”.

En mere vulkansk periode

I hele verden bor i dag ca. 500 millioner mennesker i skyggen af en vulkan. Man har talt meget om, at vi lever i en mere vulkansk periode i øjeblikket, og det er også rigtigt, at vores jordklode i perioder har været inde i mere aktive vulkan- og jordskælvsperioder, f.eks. da kontinenterne brækkede i stykker for henholdsvis 250 og 65 millioner år siden. Men vi må heller ikke glemme, at for 75.000 år siden var en vulkan på Sumatra skyld i, at måske kun ca. 1000 mennesker på jorden overlevede Toba-eksplosionen på Sumatra på grund af enorme aske og mængder af gasser. Det sænkede temperaturen over hele kloden og fik den sidste istid til at kulminere. Dog ser det ikke ud til at være så slemt endnu, kun at vi mennesker mere registrer tingene.

Etna er en naturoplevelse i absolut verdensklasse. Foto Lene Brøndum

Etna er en naturoplevelse i absolut verdensklasse. Foto Lene Brøndum

I stand til at forudsige vulkanudbrud

Vulkanologien har i de sidste 20 år været inde i en rivende udvikling, og vi er nu i stand til at forudsige vulkanudbrud, således at man i tide kan nå at evakuere de alt for ofte tæt beboede bebyggelser ved en vulkan, og det har man med held gjort, tydeligst i 1991 ved Mount Pinatubo i Filippinerne.

Hvad med jordskælv?

Nu mangler vi kun at kunne forudsige jordskælv, og det kommer en dag. Man arbejder for tiden stærkt på det i USA og Japan. De stærke tektoniske jordskælv skyldes de forskydninger, der pludselig udløses i jordskælv hver gang, når kontinenterne eller “blokkene”, som Middelhavsregionen er delt op i, pludselig forskubbes på grund af Afrikas fremrykning imod Europa med 2 cm om året. På nøjagtig samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden, og pludselig kommer rykket eller jordskælvet.

“Harmoniske rystelser”

I 1908 omkom hen imod 100.000 mennesker ved et stærkt jordskælv i Messina nord for Etna, og i 1693 blev Catania så godt som totalt ødelagt ved et stærkt jordskælv, der i begge tilfælde må sættes i forbindelse med den afrikanske kontinentalplades forskydning i mod Europa.

Derudover skal det siges, at mange små jordskælv eller “harmoniske rystelser” altid sker i en vulkan, dels ved damp- og gaseksplosionerne, når udbruddet starter, men også inden selve udbruddet kommer. Når magmaet bevæger sig op under en vulkan, kommer der mange små jordskælv, hvilket betyder, at vulkanen er ved at komme i udbrud.

Som et varmt brød i en bageovn hæver sig, således hæver vulkanflanken sig også inden udbruddet starter, og for Etnas vedkommende ser vi typiske eksempler på, at flanken ofte danner en revne, hvor igennem lavaen strømmer ud. Al form for vulkanvirksomhed er en afgasningsproces fra jordens indre. Kortere kan det ikke siges.

Vulkanen Etna på Sicilien. Foto Viktors Farmor

Vulkanen Etna på Sicilien. Foto Viktors Farmor

Myterne om Etna

Navnet Etna betyder “brændt” eller “brændende”. Sicilianerne kalder også vulkanen for Mongibello, og det kommer af det italienske ord “monte” og det arabiske “gebel”, der igen betyder bjerg og stammer fra 8-900-tallet, dengang Sicilien var under arabisk herredømme.

Omkring år 450 f. Kr., det var dengang Sicilien var under grækernes herredømme, hævdede Empedokles, filosoffen, at alting består af fire ting, nemlig: luft, jord, ild og vand. Faktisk var Empedokles den første vulkanforsker, og han skal have grundlagt et vulkanologisk observatorium oppe på Etna, ikke langt fra toppen.

Ildens og smedekunstens guddom

Grækerne hævdede også, at Hefaistos, ildens og smedekunstens guddom, havde sin faste boplads og værksted under Etna, og når han arbejdede dernede i sin esse under vulkanen, røg det ud fra toppen i vulkanen. Han må have været en meget flittig mand, for det røg altid ud fra toppen – ja ligeså meget dengang som i dag.

Hos romerne tog han navneforandring til Vulcanus, og flyttede sin bolig ud under øen Vulcano, og herfra har vi fået ordet vulkan om de såkaldte ildsprudlende bjerge. En anden sagnlegende berettede, at et stort uhyre var spærret inde under Sicilien, og det skulle være forklaringen på, hvorfor øen rystede hver gang, at han forsøgte at løsrive sig fra sine lænker.

Den mest kendte myte med Odysseus

Men mest kendt er nok fortællingen om Odysseus, der blev taget til fange af den enøjede kæmpe Polyfemos, som boede i en stor hule oppe på Etnas østskråning, og det var med nød og næppe, at han slap derfra i live, fordi Polyfemos begyndt at æde hans mænd levende. Da Polyfemos lå og sov, efter at Odysseus havde drukket ham godt fuld i vin, stak Odysseus en glødende pæl i kæmpens øje, og brølende af smerte kastede han de store stenblokke efter Odysseus og hans bortflygtende mænd, og disse sten ligger i dag i havet udfor Siciliens østkyst.

Her lidt om Stromboli:

Den glemte ild-ø Stromboli i Italien

Vulkanøen ligner en pukkel, der som den ene ud af de syv Lipariske Øer ligger i havet imellem Napoli og Sicilien. H. C. Andersen beskrev øen som “den brændende ø”.
Stromboli har små udbrud ca. fire gange i timen. Foto Viktors Farmor
Henning Andersen

Skrevet af

Henning Andersen

Henning Andersen er vulkanolog, og har en stor interesse for vulkanøerne omkring Sicilien.

Den mest aktive vulkan i Europa

Den glemte vulkanø dukker frem fra glemslen. Navnet Stromboli har en magisk klang i sig. Ifølge de gamle grækere hed øen Strongyle, der betyder den pukkelryggede. 

Øerne blev i tidernes morgen skudt op fra havbunden i voldsomme vulkanudbrud ved underskydningen af den afrikanske kontinentalplade, der presser sig ind og ned under Italien fra sydøst, en proces der fortsætter den dag i dag. Opstigende varmestrømninger i jordens indre danner de smeltemasser, der her vælter ud som lava igennem de italienske vulkaner.

Vesuv, Etna og Vulcano

Vesuv og Etna har taget henholdsvis første og andenpladsen, når man tænker på de fyrige italienske ildbjerge. Vesuv på grund af sine ekstremt voldsomme udbrud og historien om Pompeji, og Etna på Sicilien, der er Europas højeste og meget virksomme vulkan med udbrud ca. med ca. 5 – 10 års mellemrum.

På tredje og fjerdepladsen kommer Vulcano, der har givet navn til selve ordet vulkan, og endelig Stromboli, der som en sort gigant og perfekte kegleform ligner en tegneserievulkan, når man ser vulkanøen på afstand med dens grå og stejle flanker af aske og størknet lava. Stromboli hæver sig 926 meter over havet.

Strombolis 3 kratere

Stromboli har mindre udbrud ca. 4 gange i timen, hvor vulkanen sender rødglødende lavastykker og røgskyer ud igennem tre kratere i toppen, ledsaget af en dyb rumlen. Om dagen ligner det røde røgskyer, om natten et ildrødt festfyrværkeri. Stromboli er den mest aktive vulkan i Europa.

Selvom udbruddene er svage og bedømmes som ufarlige, så må de dog siges at være af spektakulær karakter. Lavaen er trægtflydende, og der kan forekomme korte lavastrømme, men for det meste slynges udbrudsmaterialet ud i form af småsten, lavabomber og aske ved gasundvigelsen.

Stromboli med det rygende krater set fra luften. Foto Viktors FarmorStromboli spyr rødglødende lavasten op cirka 4 gange i timen. Foto Viktors Farmor

Hvad siger Strombolis 500 beboere i dag?

”Jeg er ikke mere bange for at bo her, end hvis jeg var i New York eller London”, siger en gammel pensioneret fisker. ”Vi lever i harmoni med vores vulkan. Jorden er frugtbar, så vi kan høste afgrøder”.

Blomstrende gyvel og kæmpestore figenkaktus står farverigt, blandet med bougainvilla og hibiscus på den 12 kvadratkilometer store ø. I dag bor der ca. 500 indbyggere. Dem, der nu bor på øen, lever af fiskeri og turisme.

”Jeg har boet her hele mit liv, og jeg vil ikke flytte andre steder hen, også selvom vulkanen rører på sig engang imellem, så har den ikke gjort mig noget. Vulkanen er som en ballerina, der danser og vi må danse med hende”.

Filmen “Stromboli” med Ingrid Bergman

Vulkanen våger og hersker over øen. Det er også det indtryk, man får, når man ser filmen ”Stromboli” fra 1949 med Ingrid Bergman i hovedrollen. Ingrid Bergman spiller hovedrollen som Karen, og den italienske filminstruktør Roberto Rosselini har instrueret. Under optagelserne blev Ingrid og Roberto forelskede, selvom de var gift med andre hver for sig. Ingrid Bergman blev gravid og fødte tvillinger, hvoraf den ene er filmstjernen Isabella Rosselini. Det var en skandale i 1949, og filmen blev bandlyst i Amerika, men i dag vises filmen igen. Øens ældste husker endnu Ingrid Bergmans ophold på øen, da filmen blev indspillet, og cafeen ”Club Ingrid” på torvepladsen er opkaldt efter hende.

Vulkanøen Stromboli ligger mellem Napoli og Sicilien i Italien. Foto Viktors Farmor

Vulkanøen Stromboli ligger mellem Napoli og Sicilien i Italien. Foto Viktors Farmor

“Det er Stromboli, den brændende ø”

En anden historie til Strombolis berømmelse er Jules Vernes: ”Rejsen til Jordens indre” fra 1864, og H. C. Andersen beskrev malerisk Stromboli, da han en nat sejlede forbi: ”Nu er det nat, skibsdrengen kalder. Vågn op, vågn op, Stromboli flammer, kom dog og se! Indhyllede i kapper står vi ved rælingen forud. På horisonten stiger raketter, røde, grønne, blå. Nu vælter de frem som flammer. Det er Stromboli, den brændende ø, der engang opsteg fra havdybet. Det er Etnas barn, hun dykkede med sine søstre op fra havdybet, udenfor moderlandet.”

Når jeg har været på Stromboli og set de røde lavaspringvand, er det sammen med de lokale. Såvel italienere som turister betragter naturens eget festfyrværkeri. Pludselig lyder der en italiensk stemme: ”Iddu parla”, der betyder: ”Han taler”.
Lige inden det natlige spjæt fra Stromboli stiger der voldsomme, sorte røgskyer ud fra toppen af vulkanen. Jeg lytter. Pludselig jubler alle. Fra toppen kommer der sekundlange rødligt glimt. Stromboli er vågen og giver endnu engang sit show.

Øen er dukket op af glemslen

Man kunne til sidst spørge: ”Hvorfor er denne konstant virksomme vulkanø så glemt og måske tilføje gemt hen i et hjørne?

Svaret er, at Stromboli ligger langt ude, og det var svært at komme til og fra øen, da der ingen havn var. Man skulle stige over i små fiskerbåde for at komme ind til molen. Dengang var der kun få skibsforbindelser imellem Napoli og Sicilien. Det har nu ændret sig. I dag har mange italienske skibsforbindelser lagt deres sejlrute via Stromboli, og der bliver arrangeret rejser til Italien med udflugter hertil i perioden maj – oktober.

Så Stromboli er ved at dukke op af glemslen.




Nyt fra Iceland Met Office og vulkaneksperten.dk

Den fulde Copyright til denne artikel er hos Iceland Met Office.

Beskyttelsesbarrierer omkring Svartsengi-området i starten af ​​november 2024. (Foto: Islands meteorologiske institut / Bjarki Kaldalóns Friis)

Fortsat Opløftning i Svartsengi

6.5.2025

Opdatering 20. maj

  • Opløftningen i Svartsengi fortsætter  

  • Baseret på hastigheden af ​​magmaophobning i de seneste uger kan sandsynligheden for et nyt udbrud stige, når efteråret nærmer sig. 

  • Jordskælvsaktiviteten nær diget fortsætter med at falde 

  • Farevurderingen forbliver uændret og er gyldig indtil 3. juni, forudsat at der ikke sker ændringer. 

Fortsat ophævelse måles i Svartsengi, hvilket indikerer en fortsat magmaophobning i området. Hvis ophævelsen fortsætter med samme hastighed som de seneste dage, kan det antages, at sandsynligheden for et magmatisk dige eller udbrud vil begynde at stige, når efteråret nærmer sig. Ændringer i ophævelsens hastighed – og dermed magmaophobningen under Svartsengi – kan dog påvirke denne vurdering. 

Forskere ved det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at revidere potentielle fremtidsscenarier, der kan udvikle sig fra den igangværende magmaophobning i Svartsengi. 

Jordskælvsaktiviteten nær diget, der blev dannet den 1. april, fortsætter med at falde. De fleste jordskælv har fundet sted ved den sydlige del af diget, men den er faldet støt i de seneste dage. Den seismiske aktivitet i Fagradalsfjall er også faldet. 

Farevurderingskortet er blevet opdateret og forbliver gyldigt indtil 3. juni, medmindre forholdene ændrer sig. Den næste nyhedsopdatering vil også være den 3. juni. 

2025-05-20_farekort_IMO

Opdatering 6. maj

 

  • Hævningen i Svartsengi fortsætter, selvom hastigheden langsomt er faldet
  • Baseret på hastigheden af ​​magmaophobning i de seneste uger stiger sandsynligheden for et nyt udbrud, når efteråret nærmer sig.
  • Den seismiske aktivitet langs diget er faldet
  • Farevurderingskortet er blevet opdateret og forbliver gyldigt indtil 20. maj, medmindre forholdene ændrer sig.

 

Deformationsdata (GPS) viser tydelige tegn på fortsat hævning i Svartsengi, selvom dens hastighed er aftaget i de seneste uger. Forskere har vurderet, hvornår sandsynligheden for en ny magmaindtrængning eller -udbrud kan stige. Denne vurdering antager, at den samme mængde magma må akkumuleres under Svartsengi som ved tidligere hændelser i Sundhnúkur-kraterrækken. Hvis hævningen fortsætter med samme hastighed som i dag, forventes sandsynligheden for et nyt dige eller udbrud at stige, når efteråret nærmer sig. Men hvis hævningshastigheden og dermed magmaakkumuleringen under Svartsengi ændrer sig, vil det påvirke denne vurdering.

Forskere ved det islandske meteorologiske kontor reviderer nu de potentielle scenarier og evaluerer blandt andet mængden af ​​magma under Svartsengi, der er nødvendig for at udløse et nyt dige eller endda et udbrud.

Ændringer i stigningstakten vurderet over uger snarere end dage

Deformationsdata, der viser opløftning, svinger ofte en smule fra dag til dag, selvom den underliggende magmatilstrømning er stabil. Disse daglige variationer kan være forårsaget af vejr, målefejl eller andre naturlige faktorer, der har ringe indflydelse på det samlede billede. Hvis man kun ser på korte tidsperioder, kan det give et misvisende indtryk af, om opløftningen stiger eller falder. Derfor er det vigtigt at analysere tendenser over en uge eller længere for at få et realistisk billede af, hvad der sker. Det er afgørende at fortolke disse data i sammenhæng med langsigtede tendenser i stedet for at fokusere på målinger fra individuelle daglige GPS-målinger.

Seismisk aktivitet fortsætter langs diget, der blev dannet den 1. april, men aktiviteten er faldet siden udbruddets afslutning. I gennemsnit er der registreret flere dusin jordskælv om dagen i løbet af de sidste to uger.

Farevurderingskortet er blevet opdateret og forbliver gyldigt indtil den 20. maj, medmindre der sker ændringer. En ny informationsopdatering er også planlagt til den 20. maj.

2025-05-06_farekort_IMO


Opdatering 22. april kl. 12:30 UTC

  • Deformationshastigheden ved Svartsengi er faldet

  • Der registreres stadig betydelig mikrojordskælvsaktivitet nær digeindtrængningen.

  • Farevurderingen er blevet opdateret og er gyldig indtil 6. maj, forudsat at der ikke sker ændringer.

Hævningen i Svartsengi fortsætter, men hastigheden er faldet betydeligt og ligner nu perioden før udbruddet, der begyndte den 1. april. Da magmaophobningen fortsætter under Svartsengi, skal gentagne magmaindtrængen og endda udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken tages i betragtning.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge udviklingen af ​​magmaophobning og vurdere mulige scenarier baseret på de seneste data.

Skjalftakort22042025

Kortet viser gennemgåede jordskælv på Reykjanes-halvøen i løbet af den seneste uge. De fleste af jordskælvene fandt sted nær magmaindtrængningen, der blev dannet den 1. april, og i den vestlige del af Fagradalsfjall. Farveforskellene på punkterne angiver tidspunktet for jordskælvene, hvor de rødlige punkter markerer jordskælv, der fandt sted i det seneste døgn, og de blå punkter markerer jordskælv, der fandt sted for omkring en uge siden .

Mikrojordskælvsaktivitet fortsætter nær den magmaindtrængning, der blev dannet den 1. april, med et gennemsnit på omkring hundrede jordskælv om dagen i den seneste uge. De fleste af jordskælvene er under magnitude 1, hvor det største blev registreret med en magnitude på 1,7 i den seneste uge. Der var også mindre jordskælvsaktivitet nær Fagradalsfjall sidste weekend. Roligt vejr i de seneste dage har gjort det muligt for overvågningsnetværket at registrere selv de mindste jordskælv, som ellers sandsynligvis ikke ville blive registreret på grund af vejrstøj.

Farekortet er blevet opdateret og er gyldigt indtil den 6. maj, forudsat at der ikke sker ændringer.

2025-04-22_farekort_IMO

Nyhedsopdatering 15. april

  • Deformationshastigheden ved Svartsengi er faldet
  • Seismisk aktivitet over digeindtrængningen er faldende
  • En ny version af farevurderingskortet træder i kraft i dag, den 15. april

Der registreres stadig mindre seismisk aktivitet omkring digeindbruddet, der blev dannet den 1. april, med snesevis af jordskælv, der forekommer dagligt i området. Det største jordskælv i den seneste uge havde en styrke på 3,3 den 13. april og fandt sted over den nordlige del af digeindbruddet, omkring 4 km østnordøst for Keilir. De fleste jordskælv er under styrke 2 og i dybder på 2 til 6 km.

Hævningen ved Svartsengi fortsætter, selvom hastigheden er aftaget sammenlignet med sidste uge. Den nuværende hastighed er cirka dobbelt så hurtig som lige før det sidste udbrud, og svarer til den hastighed, der blev observeret ved starten af ​​den nuværende udbrudscyklus, der begyndte i 2024.

Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området, spore magmaophobning og vurdere mulige scenarier baseret på de seneste data. Så længe magma fortsætter med at ophobe sig under Svartsengi, må gentagne magmaindtrængninger og endda udbrud langs Sundhnúkur-kraterrækken betragtes som mulige.

Nyt farekort, der dækker et større område

 

I dag udgives og distribueres en ny version af et farekort af Islands meteorologiske kontor for at informere og rapportere om fareniveauet på grund af den igangværende uro på Reykjanes-halvøen. Dette kort erstatter det tidligere farekort, der har været i brug og er blevet offentliggjort siden november 2023, og som viste farevurderinger for syv veldefinerede zoner nær aktiviteten omkring Sundhnúkur-kraterrækken.

Kortet med syv zoner er blevet opdateret og udstedt 108 gange siden 20. november 2023. Selvom det havde sine styrker, omfattede dets begrænsninger vanskeligheder med at vurdere farer uden for de definerede zoner.

Den seneste udvikling på halvøen, hvor en magmaindtrængning dannedes og nåede den nordøstlige del af Svartsengi-vulkansystemet den 1. april 2025, og et udbrud, der fandt sted vest for den nordligste del af Fagradalsfjall i august 2024, understreger behovet for en farevurdering, der dækker et større område.

Der er derfor udviklet et nyt kort for at imødegå begrænsningerne i den tidligere version. Denne nye tilgang gælder ikke kun for Reykjanes-halvøen, men introducerer også en metode, der kan bruges til alle andre aktive vulkanske systemer i Island.

Farekort_Fig1

 

Layout og præsentation af det nye farekort, der erstatter kortet med syv zoner fra 15. april 2025.
Nye funktioner omfatter: 1. System til varsling om vulkansk niveau (se blå boks 1), udvidet kortlagt fareområde (se blå boks 2) og målzoner (se blå boks 3). Se yderligere detaljer i den ledsagende tekst.

Farekortet er baseret på tre komponenter

Der er tre store opdateringer i det nye kort:

Farekort_Fig21. Vulkanisk alarmniveau – Dette afspejler  den aktuelle status for det vulkanske system  og bruger en firelags farvekodet skala fra 0 (grøn) til 3 (rød). 

Alarmniveauet angiver status for det vulkanske system og bestemmer, hvordan faren vurderes.

Haettumat_Daemi_LitadirFletir2. Kortlagte farer  – Vurderingen er baseret på en kombineret evaluering af  syv farer, der er til stede eller kan opstå : 1) seismisk aktivitet, 2) jordfaldshuller, 3) forkastningsbevægelser, 4) udbrudssprækker, 5) lavastrømme, 6) tefranedfald, 7) gasforurening. Hver placering inden for domænet viser det kumulative fareniveau i henhold til vulkanens status. Formen og størrelsen af ​​disse områder kan ændre sig afhængigt af den evaluerede fare på et givet tidspunkt.

Haettumatskort_SvaediA3. Målzoner  – Når de forskellige farer er estimeret, beregnes det gennemsnitlige fareniveau inden for forudvalgte målzoner. For disse zoner er de farer, der bidrager til det endelige fareniveau, anført og beskrevet. Størrelsen og formen af ​​disse målzoner forbliver fast, selvom deres fareniveauer kan ændre sig over tid.

 

På dette link er det muligt at lære mere om, hvordan farevurderingen udføres, metoden bag systemet med vulkansk varslingsniveau og de typer data, der anvendes i processen.




Udbrud er i gang på Reykjanes – halvøen i Island…-.

Copyright: RUV med al tekst og foto – Island og Darren Adam.
 
Desuden udtaler RUV, at der er dannet flere sprækker, hvor der flyder lava ud. Der er dog ikke tale om et stort udbrud udtaler geofysiker Magnus Tumi Gudmundsson. Han udtaler, at der indtil nu er tale om et mindre udbrud i forhold til de seneste, men der er dog usikkerhed om, hvordan det vil udvikle sig. Indbyggerne i Grindavik, der ligger tæt på vulkanudbruddet er evakueret. Indtil 2021 har der ikke fundet udbrud på Reykjanes – halvøen i 800 år. Indtil i 2021, hvor de her periodiske nuværende udbrud med intervaller på et halvt til et år finder sted. 
 
Nu oplever vi en længere udbrudsperiode, der kan vare i de næste 150 – 200 år i samme område. Det betyder ikke, at der vil komme udbrud hver måned men vi oplever lige nu en højere udbrudsperiode, fordi der har samlet sig magma i dybet under Reykjaneshalvøen i de seneste 800 år og til sidst skal det ud.
 
Årsagen til, at der er så mange vulkaner i Island er, at Island ligger på kanten af to plader, den Amerikanske og den Euroasiske, der trækker sig fra hinanden med få cm om året. Herved samles magma flere steder og opbygger vulkaner på jordens overflade.
 
Den type lava, der kommer ud på Reykjanes -halvøen her er basisk og basalt. Hvad er Basalt? 

Basalt er hovedlavatypen i de vulkanske oceanøer, f.eks. Island og Hawaiiøerne. Basalt består af små krystaller – mineralerne calciumrig plagioglas og clinopyroxen i nogenlunde lige store dele. Andre vigtige mineraler er olivin, orthopyroxen, jern-titan-oxider og nefelin eller kvarts. Basaltlava er en basisk bjergart med 45 – 52 % SiO2(Kiselsyre) eller fattigt på Kiselsyre. Kisel eller Kiselsyre er en betegnelse for Siliciumdioxid. Man troede før, at SiO2 var en slags syre, men det er en metal-ilte.

Det er det fundamentale strukturelement i opbygningen af de mineraler, der udgør halvfems procent af jordskorpens mineraler, de såkaldte silikater. Silikater er igen en betegnelse for alle de mineraler, som indeholder grundstoffet Silicium som hovedbestanddel. De mest almindelige er: kvarts, feldspat, olivin, pyroxen, amfibol, granat og glimmermineraler. Størstedelen af alle jordens bjergarter inddeles i deres indhold af SiO2.

Hvis den størkner i revner i jorden dannes gange(dykes) af den finkornede bjergart diabas eller dolerit. Når basaltiske smeltemasser størkner i et magmakammer, dannes den grovkornede bjergart gabbro. Basalt, diabas og gabbro har samme kemiske sammensætning, men forskellig kornstørrelse som udtryk for forskellige størkningsforløb.

Basaltiske smelter opstår eller dannes ved opsmeltning af kappen under oceanryggene, riftzonerne eller under hot-spots. Sker det f.eks. ved kraftig opsmeltning under lavt tryk i ringe dybde(f.eks.i 15 – 35 kilometers dybde), som det er tilfældet under oceanryggene, dannes tholeiitiske basalter. Ved ringe grad af opsmeltning på stor dybde(f.eks. i 35 – 70 kilometers dybde), som det er tilfælde under øerne i oceanerne, dannes alkalibasalter.

Nu til artiklen fra RUV.

 

Nyheder fra Island

 

Udbrud i gang på Reykjanes-halvøen

  • En magmaudstrømning fra magmakorridoren begyndte i Sundhnúkur-kraterområdet kl. 6:30.
  • Et vulkanudbrud begyndte lige før kl. 9:45.
  • Det er det ottende udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken.
  • Evakueringen af ​​Grindavík fandt sted tidligere i dag.

Darren Adam

1. april 2025 – 08:01 GMT,opdateret kl . 09:55
 

EN

EN

EN

Udbruddet 1. april 2025, lige efter det begyndte

Udbruddet 1. april 2025, lige efter det begyndte

– RÚV

 
 
1. april 2025 – 14:55

Varmtvandsrørledning sprængte i Grindavík

En meddelelse på det islandske meteorologiske kontors hjemmeside rapporterer, at en varmtvandsledning er sprængt i den nordlige del af Grindavík. Dette bekræfter, at der er sket betydelige jordbrud i byen.

Den samlede længde af udbrudsspalten er nu nået op på 1.200 meter. Salóme Jórunn Bernhardsdóttir, specialist i naturfarer ved det islandske meteorologiske kontor, siger, at den nuværende vurdering er, at der er tale om en enkelt sprække snarere end to separate.

Seismisk aktivitet fortsætter langs hele længden af ​​magma-indtrængningen, med den mest intense aktivitet nu i dens nordøstlige ende, som har strakt sig over 3 kilometer længere nordøst end observeret i tidligere udbrud. Landdeformationsdata indikerer, at magma stadig bevæger sig inden for indtrængningen.

 
1. april 2025 – 14:54

Vågnede ikke op til advarselssirener

David Nivlas lå og sov, da advarselssirenerne lød i Grindavík i morges, men da politiet bankede på hans dør, reagerede han med det samme og udtrykte sin taknemmelighed over for alle beredskabsfolk, som han betegnede som rolige og fattede.

Hólmfríður Dagný Friðjónsdóttir, en journalist, talte med David, da han forlod byen. “Vi var på vej på arbejde i morges. Alle i byen – politiet og alle, der kunne hjælpe – støttede os. Instruktionerne var klare og lette at forstå.”

David var først flyttet til Grindavík for et par dage siden og sagde, at han var glad for at se folk i byen. Han udtrykte tristhed over at skulle gå.

“Det er ærgerligt at skulle evakuere igen, og jeg håber, at alt går godt, og at lavaen ikke skader byen.”

 
1. april 2025 – 14:52

Infrastrukturminister: Uden tvivl et stort slag

Eyjólfur Ármannsson, minister for infrastruktur, siger, at civilforsvaret arbejder på forberedelser til lavaafkøling og forstærkning af defensive barrierer som reaktion på udbruddet i Sundhnúkur-kraterrækken.

Han opfordrer folk i området til at bevare roen, undgå farezoner og følge politiets og beredskabets anvisninger.

Eyjólfur Ármannsson, transportminister
Eyjólfur ÁrmannssonKarl Sigtryggsson

Han sagde, at han er blandt dem, der havde håbet, at beboerne snart ville kunne vende tilbage til deres hjem, og at udbruddet derfor uden tvivl er et stort slag. Der er lidt at gøre nu end at vente og se, hvordan udbruddet udvikler sig – og håbe, at sprækken ikke strækker sig helt ind i byen.

“Lad os bare håbe, at det her bliver så godt som muligt for Grindavík og dets folk.”

 
1. april 2025 – 14:51

Tidligere beboer i Efrahópur håber, at genopbygningen i byen vil fortsætte

Sigurður Óli Þórleifsson, en tidligere beboer i Efrahópur, nær det sted, hvor huse gik tabt i januarudbruddet, siger, at hans tanker vendte hjemad, da udbruddet begyndte i morges. Selvom han ikke længere bor i Grindavík, arbejder han der og var sidst i byen i går aftes.

“Det har ikke været egnet til beboelse, men mine tanker er bestemt trukket hjemad. Vi havde planlagt at indgå en naboskabsaftale, så snart drikkevandsforsyningen var genoprettet – det havde vi håbet ville ske inden sommer. Men det sår mildest talt en vis tvivl om det.”

Hvad angår Grindavíks fremtid, siger Sigurður Óli, at det nuværende udbrud uden tvivl vil få indflydelse.

“Jeg håber ikke, at det her stopper ombygningen, for det er absolut nødvendigt. Vi skal lære at leve med naturen.”

 
1. april 2025 – 14.50

Magma kan strømme ind i sprækker under Grindavík og komme til overfladen i byen

Benedikt Ófeigsson, geofysiker og leder af deformationsmålinger ved det islandske meteorologiske kontor, siger, at forskere er bekymrede over, at magma kan strømme ind i sprækker under Grindavík og potentielt dukke op i selve byen.

“Der er meget lidt strømning i den sydligste sprække, og den er ikke stor. Den forlænges langsomt lidt mod Grindavík.”

Hvis lavastrømmen fortsætter længe nok, kan den dog nå ind i byen.

“Der er store sprækker under Grindavík, og vi er bekymrede for, at magma kan flyde ind i disse sprækker og stige til overfladen et sted i byen. Det er en mulighed.”

Dette er meget sandsynligt, hvad der skete i januar 2024, da en sprække åbnede inde i de defensive barrierer.

 
1. april 2025 – 14:46

En anholdt, efter at redningsarbejdere truede med en pistol

En person er blevet anholdt efter at have truet redningsarbejdere med en pistol under evakueringen af ​​Grindavík, efter udbruddet, der begyndte i morges. Dette blev bekræftet af Úlfar Lúðvíksson, politikommissær i Sydisland, under en særlig nyhedsbulletin på RÚV for kort tid siden.

På spørgsmålet: Blev redningspersonale truet med en pistol – kan du bekræfte det?

Wolf svarede,

“Jeg kan ikke bekræfte præcis, hvad du har sagt. Men jeg kan bekræfte, at en lokal beboer blev anholdt, og to redningsholdsmedlemmer havde brug for psykologisk støtte.”

Ulfar LudvikssonRÚV/Arnór Fannar Rúnarsson

Úlfar beskrev situationen som yderst uheldig.

“De personer, der vælger at blive i byen, ser ikke ud til at overveje, at jeg har 50 personer involveret i denne operation, hvoraf nogle er frivillige. Jeg vil bede om, at der tages mere hensyn til civilforsvaret, end der har været indtil nu. Det er min kritik af disse Grindavík-beboere.”

 
1. april 2025 – 14:37

Der er fortsat stor usikkerhed, siger Magnús Tumi

Magnús Tumi Guðmundsson, geofysiker, fløj over udbrudsstederne i morges med den islandske kystvagt . Han fortæller, at der stadig er stor usikkerhed omkring, hvordan udbruddet ved Grindavík vil udvikle sig. Det er væsentligt mindre end de seneste udbrud.

“Men sprækken strækker sig gennem den defensive barriere og har strakt sig lidt længere mod syd. Der er dukket meget lidt magma op der indtil videre, men der er betydelig usikkerhed.”

“Hvis dette fortsætter i lang tid med lava, der dukker op syd for barrieren, så er Grindavík bestemt i fare,” siger han.

 
1. april 2025 – 13:55

Lava kan nærme sig grundvandet

“Dette udbrud er faktisk stadig lidt af et svagt et, og om noget, så ser det ud til at være aftagende. Hvad der dog kan ske nu, er, at de små lavalommer, der bevæger sig langs sprækken mod Grindavík, måske nærmer sig kendt grundvand i området. Det kan potentielt føre til nogle eksplosioner,” siger Einar Már Gunnarsson, site manager hos byggefirmaet ÍAV.

Han bemærker, at dette kan resultere i dannelsen af ​​sorte dampfaner, selvom der indtil videre ikke er nogen større bekymring over det.

Lavaen bevæger sig for hurtigt inden for barriererne til, at en forsvarsmur kan bygges i tide til at stoppe dens strømning.

“Vi må bare vente og se, hvad der sker. På en eller anden måde har jeg en fornemmelse af, at det her måske er ved at falde til ro igen. Forhåbentlig.”

L7-forsvarsbarrieren nær Grindavík holder fast og fanger lavaen, der flyder uden for den. Lavaen, der flyder inde i barrieren, viser sig imidlertid at være svær at håndtere.

“Vi må bare vente og håbe.”

 
1. april 2025 – 13:52

Et af de værst tænkelige scenarier ville være aktivitet, der flytter ind i byen

Runólfur Þórhallsson, afdelingsleder hos Almannavarnir (Civilforsvaret), siger, at indsatsplaner vedrørende lavakøling og styrken af ​​defensive barrierer er under løbende revision.

“Der er stor usikkerhed i de første par timer. Lavastrømsmodeller undersøges, mulige scenarier for de kommende dage undersøges, og vi vurderer vores respons i samarbejde med det,” siger Runólfur.

“Et af de værst tænkelige scenarier er, at denne aktivitet kan flytte tættere på byen – eller endda ind i selve byen.”

Runólfur Þórhallsson, assisterende politimester, Analyseafdeling, Rigspolitichef
Runólfur ThorhallssonRÚV / Kveikur

Han opfordrer folk til at følge politiets anvisninger. Han erkender også, at der var nogle vanskeligheder med evakueringen, og ifølge kilder fra nyhedsskranken blev redningsarbejdere i Grindavík i morges truet med en pistol under evakueringsindsatsen.

 
1. april 2025 – 13:43

Blue Lagoon udsender lukkemeddelelse

Den Blå Lagune har sendt en besked, der bekræfter sin lukning for resten af ​​i dag, og siger, at situationen vil blive revurderet senere.

 
1. april 2025 – 13:33

Grindavík er nu fuldt evakueret

Einar Sveinn Jónsson, brandchef i Grindavík, bekræfter, at der ikke er nogen tilbage i byen bortset fra beredskabspersonale.

Otte personer havde valgt ikke at forlade byen i morges, da magma-indtrængningen begyndte, hvilket var i strid med Civilforsvarets anbefalinger.

To udbrudsspalter er nu åbnet. Den første strakte sig ind i den defensive barriere nord for Grindavík. Den anden åbnede lige inden for barrieren kort før elleve og ser ud til at forsøge at strække sig sydpå mod byen.

 
1. april 2025 – 13:32

Redningsholdsmedlemmer i Grindavík truede med en pistol

Redningsholdsmedlemmer i Grindavík blev ifølge kilder truet med en pistol i morges under evakueringsindsatsen.

Personerne modtog krisestøtte fra Islands Røde Kors.

 
1. april 2025 – 13:31

“Vi gør klar til at ‘mande bådene'”

Einar Sveinn Jónsson, brandchef i Grindavík, var i Efrahópur-området – hvor lava flød i januar sidste år – da Ragnhildur Thorlacius og Baldvin Þór Bergsson fra Rás 2 nåede at tale med ham. Han sagde, at lava boblede i den nye sprække. Brandvæsenet følger situationen og overvejer de næste skridt.

Han sagde, at lavaen, der kommer ud af sprækken, ikke er signifikant: “Ikke i øjeblikket, men en lille lavastrøm kryber langsomt og støt opad. Du forsøger at forblive positiv og håber, at det stopper på et fornuftigt tidspunkt.”

Han understregede, at der skal udvises respekt for naturens kræfter.

Einar Sveinn Jónsson, brandchef i Grindavík.
Einar Sveinn JonssonRÚV / Ragnar Visage

Einar sagde, at brandvæsenet forbereder sig på at reagere, hvis behovet opstår – hvor usandsynligt det end måtte være. Planerne er på plads, og han bemærkede, at brigaden ville bruge lavakøleudstyr til at styre strømmen, da den ikke kan stoppes.

Forespurgt hvornår brandvæsenet ville tage stilling og indsætte lavakøleudstyret, sagde Einar, at de ville gøre det, når lavaen kommer relativt tæt på, og flowet stiger. Men det punkt er endnu ikke nået.

“Vi er der ikke endnu – men vi gør os klar til at ‘ mande bådene ‘”.

 
1. april 2025 – 13:29

Første revne er holdt op med at forlænge, ​​anden revne strækker sig mod Grindavík

Udbrudsspalten, der åbnede kort før kl. 10, er nu 700 meter lang og er ikke vokset i omkring en time. Den strækker sig fra bunden af ​​Hagafell og lige inden for den defensive barriere nord for Grindavík. Aktiviteten i sprækken er ikke særlig stærk, med det meste koncentreret i den sydlige del. Lava flyder for det meste mod vest, ifølge Jóhanna Malen Skúladóttir, specialist i naturfarer.

Den anden sprække, som åbnede sig lige inden for barriererne kort før kl. 11, er betydeligt mindre, men ser ud til at forsøge at strække sig sydpå mod Grindavík. Dens sydlige ende lå omkring en halv kilometer fra de nordligste huse i byen, men den strækker sig nu tættere på. Jóhanna siger, at aktiviteten i sprækken indtil videre stadig er lav.

En Landhelgisgæslan (Den islandske kystvagt) helikopter nåede at fuldføre et kredsløb for at inspicere den nye sprække, inden han vendte tilbage til Reykjavík. Tidspunktet for den næste flyvning er endnu ikke besluttet.

 
1. april 2025 – 13:27

Nye billeder fra ovenstående udbrud

Her er nye billeder taget af Ragnar Visage, fotojournalist for nyhedsskranken, på udbrudsstederne.

Billeder fra vulkanudbruddet nord for Grindavík.
UdbrudRÚV / Ragnar Visage
Billeder fra vulkanudbruddet nord for Grindavík.
UdbrudRÚV / Ragnar Visage
Udbrud ved Sundhnúk-kraterområdet den 1. april 2025.
UdbrudRÚV / Ragnar Visage
Billeder fra vulkanudbruddet nord for Grindavík.
UdbrudRÚV / Ragnar Visage
 
1. april 2025 – 13:07

Udbrudsstedet fra klokken 11 tirsdag

Diagram, der viser, hvor revnerne er nord for Grindavík.
Sprækkerne (i rødt) fra kl. 11 tirsdagRÚV / Jonmundur Gislason
 
1. april 2025 – 13:06

Ny sprække ligger 500 meter fra byen

En ny sprække åbnede sig lige inden for defensive barrierer i Grindavík kort før klokken elleve. Det ligger i nærheden af ​​ORF-drivhuset og cirka en halv kilometer fra byens nordligste hus.

Jóhanna Malen Skúladóttir, specialist i naturfarer, siger, at sprækken er relativt lille og ikke særlig kraftig. Den ligger på samme linje som sprækken, der åbnede inde i barriererne i januar sidste år, selvom den ligger længere fra byen.

En Landhelgisgæslan (Den islandske kystvagt) helikopter var netop landet tilbage i Reykjavík efter en forskningsflyvning, da sprækken åbnede, så yderligere detaljer om den er endnu ikke tilgængelige.

 
1. april 2025 – 13:01

Lavakøleudstyr flyttes tættere på Grindavík

Úlfar Lúðvíksson, politikommissær på Suðurnes, deltog i et møde med beredskabskoordineringsteamet og beredskabsmyndighederne. I et interview på Rás 2 udtalte han, at politiets hovedopgave på nuværende tidspunkt er at overvåge situationen, mens den udvikler sig.

Forberedelserne til lavakøling er i gang. Køleudstyret er i øjeblikket i Þorlákshöfn og bliver transporteret tættere på Grindavík. Úlfar bemærkede, at det ikke er tilrådeligt at opbevare udstyret inden for farezonen.

Kontrolpostovervågning er fortsat på plads ved vejlukninger på Nesvegur, Suðurnesvegur og Grindavíkurvegur ved Reykjanesbraut.

 
1. april 2025 – 12:59

Deformation aftagende

Benedikt Gunnar Ófeigsson, geofysiker ved det islandske meteorologiske kontor, bliver interviewet på Rás 2 .

Han forklarer, at deformationsmålinger i optakten til udbruddet viste dannelsen af ​​en magma-indtrængning. Denne deformation fortsatte støt indtil omkring en time til en halv time før udbruddet begyndte. Deformationen er nu aftagende.

“Der er stadig en vis deformation og seismisk aktivitet i den sydlige ende, samt øget aktivitet i den nordlige ende. Signalerne svækkes, men der er stadig indikationer på, at sprækken kan blive forlænget.”

Benedikt udtalte, at det må antages, at sprækken kunne fortsætte med at strække sig sydpå – og midt i interviewet åbnede en ny sprække sig tættere på Grindavík.

“Det er sandsynligt, fordi der var opbygget tilstrækkeligt tryk til at tillade den magma-indtrængning, der dannedes i januar, at udvide sig yderligere. Når så stor en mængde magma akkumuleres, øges sandsynligheden for en begivenhed som denne.”

 
1. april 2025 – 12:54

Ny sprække åbner sig tættere på Grindavík

En ny sprække er netop åbnet tættere på Grindavík, inden for de defensive barrierer.

Skærmbillede af en revne nær Grindavík
Nær GrindavíkRÚV
 
1. april 2025 – 12:49

Video fra den islandske kystvagts helikopter

Kameramand Bragi Valgeirsson fik tilladelse til at flyve over udbrudsstederne sammen med videnskabsmænd for at fange de første optagelser af det vulkanske område fra luften.

 
 
 
 
00:00

 
 
 
 
 
 

01:37

 
 
 
 
 
 

 
 
 
1. april 2025 – 12:33

“EVAKUER EVAKUER!”

Folk i Grindavík-området og nær Den Blå Lagune modtager nu SMS-advarsler på islandsk, engelsk og polsk. De seneste meldinger instruerer folk til at forlade området hurtigt og sikkert og ringe 112, hvis de har brug for hjælp til evakuering.

Besked fra civilforsvaret.
EVAKUERER!Holmfridur Dagny Friðjónsdóttir
 
1. april 2025 – 12:24

Gentaget opfordring til beboerne om at forlade byen

Runólfur Þórhallsson, afdelingschef i Almannavarn (Civilforsvar), siger, at der er betydelig usikkerhed omkring det igangværende udbrud og gentager, at alle dem, der stadig er i Grindavík, skal forlade byen. Det er et direktiv fra politikommissæren i Suðurnes og Civilforsvaret.

Runólfur oplyser, at begivenheden kan blive meget større end tidligere, da magma-indtrængningen nu er væsentlig længere end tidligere set, og der er ophobet en stor mængde magma.

Her til morgen blev defensive barrierehold og lavakølehold aktiveret. Runólfur fortæller, at myndighederne i øjeblikket vurderer, hvilke indsatsforanstaltninger der vil blive implementeret.

 
1. april 2025 – 12:18

Live-kameraer på Reykjanes-halvøen

 
1. april 2025 – 12:13

Eruptionsspalten er mindst en halv kilometer lang og strækker sig i begge retninger

Udbrudsspalten er cirka 500 meter lang og fortsætter med at strække sig i begge retninger. Sprækken har brudt den defensive barriere nord for Grindavík.

Magma-indtrængningen dannet i magmastrømmen, der begyndte i morges, er 11 kilometer lang – den længste målt siden magma-indtrængningen i november 2023, som førte til evakueringen af ​​Grindavík.

Det siger Jóhanna Malen Skúladóttir, specialist i naturfarer.

 
1. april 2025 – 12:11

Civilforsvarets nødsituation blev aktiveret, og de resterende beboere blev opfordret til at forlade byen

Civilforsvarets nødsituation er blevet aktiveret, og civilforsvaret appellerer til alle, der stadig er i Grindavík, om at forlade byen . Det oplyser Hjördís Guðmundsdóttir, kommunikationsdirektør for Civilforsvaret. Evakueringen af ​​byen var afsluttet, men otte personer havde valgt at blive.

Hjördís siger, at det er svært at vurdere, hvor stort udbruddet er i forhold til tidligere. En Landhelgisgæslan (Den islandske kystvagt) helikopter var ved at gøre klar til start lige før klokken 10. Hjördís opfordrer indtrængende beboere på tværs af Reykjanes-halvøen til at overvåge luftkvaliteten og holde deres vinduer lukkede.

 
1. april 2025 – 12:06 – opdateret

Udbrud er brudt igennem den defensive barriere

Udbrudsspalten er åbnet på Grindavík-siden af ​​den defensive barriere. Optagelser viser, hvordan sprækken har åbnet sig under barrieren, hvor magma nu spyr ud på Grindavík-siden.

 
1. april 2025 – 12:00

Struktur sikker bag forsvar for nu

Udbrud ved Sundhnúk-kraterområdet den 1. april 2025
Drivhusene ud over forsvarsmureneRÚV / Ragnar Visage

Drivhuset i ORF Biotechnology ser ud til at ligge næsten direkte på linje med sprækken på den anden side af barriererne.

 
1. april 2025 – 11:58

Eruptionsspalten strækker sig næsten til forsvarsbarrierer og fortsætter sydpå

Udbrudsspalten strakte sig hurtigt sydpå og når nu helt til de defensive barrierer omkring Grindavík.

Baseret på webcam-optagelser ser drivhuset i ORF Biotechnology ud til at ligge næsten direkte på linje med sprækken, på den anden side af barriererne.

 
1. april 2025 – 11:51

Startede lige før 9.45

Skærmbillede af et vulkanudbrud
Udbruddet begynderSkærmbillede

Udbruddet begyndte lige før klokken 9.45, tirsdag den 1. april.

 
1. april 2025 – 11:49

Et udbrud er begyndt i Sundhnúkur-kraterrækken

Udbruddet kan ses via live webcam fra Þorbjörn.

 
1. april 2025 – 11:46

Går i stykker – udbruddet begynder

Et vulkanudbrud er nu i gang på Reykjanes-halvøen.

 
1. april 2025 – 11:35

Beredskabspersonale samles i koordinationscentret

Alt er roligt på Laugavegur, hvor Civilforsvarets koordinationscenter blev aktiveret, da magma-indtrængningen begyndte i morges, rapporterer RÚVs Ástrós Signýjardóttir, som har været der siden kl.

Beredskabsfolk er samlet her og overvåger situationen nøje.

Det fremgår tydeligt af atmosfæren her, at folk er blevet godt øvede i deres indsats. Der er en følelse af ro og ro blandt personalet.

 
1. april 2025 – 11:33

Politikommissæren har ikke til formål at tvinge folk til at gå

Úlfar Lúðvíksson, politikommissær på Suðurnes, siger, at det ikke er kontorets politik at tvinge folk til at forlade en farezone. Evakueringen af ​​Grindavík er afsluttet, bortset fra otte personer, der har til hensigt at blive.

“Vi gentager vores instruktioner – det var en anmodning til folk om at forlade farezonen, men som det er blevet sagt, har folk opholdt sig i syv eller otte huse der, og de personer har besluttet at blive i byen,” siger Úlfar.

Han tilføjer, at evakueringen ellers forløb hurtigt og gnidningsfrit.

Og du ser ingen grund til at tvinge folk til at gå?

“Nej, det har ikke været politikommissærens politik indtil nu,” siger Úlfar.

Úlfar tilføjer, at de tilbageværende personer er der på eget ansvar og er godt bekendt med flugtvejene.

 
1. april 2025 – 11:29

Udbrud på Reykjanes-halvøen sammenlignet

Intet nyt udbrud endnu – men der har været ti udbrud under den nye vulkanepisode på Reykjanes-halvøen.

Det tiende udbrud, og fra kl. 9.30 tirsdag, det seneste, begyndte kort før midnat den 20. november 2024,

Udbruddet, der begyndte nær Sundhnúkur om aftenen den 20. november 2024, var det tiende udbrud på Reykjanes-halvøen, siden den nye vulkanepisode begyndte i marts 2021. Det udbrud sluttede den 8. december 2024, 18 dage efter, at det begyndte.

Udbruddene har varieret i varighed og i mængden af ​​glødende lava, de har spyet op til overfladen. Ifølge geologer var det niende udbrud det kraftigste i denne serie af udbrud på Reykjanes-halvøen. Udbruddet, der begyndte den 20. november, udgjorde en trussel mod infrastrukturen i Svartsengi. Defensive barrierer omkring kraftværket og Den Blå Lagune beskyttede strukturerne og forhindrede større skader.

Fordi udbruddet var placeret relativt langt mod nord, strømmede lavaen ikke mod Grindavík, men i stedet mod nord og vest.

Der har nu været syv udbrud på Sundhnúkur-kraterrækken inden for mindre end et år. Det første udbrud der begyndte den 18. december 2023, men varede ikke længe. Det længstvarende udbrud ved Sundhnúkur fortsatte i 53 dage – fra 16. marts til 8. maj 2024.

De defensive strukturer bygget omkring Grindavík og Svartsengi er blevet sat på prøve. I løbet af sommeren begyndte lava at strømme over de barrierer, der var rejst nord for kraftværket i Svartsengi. Lavakøling blev brugt for første gang siden udbruddet i Heimaey i 1973, og man planlagde at bygge en ekstra barriere inde i den, der blev overskredet. Heldigvis sluttede det udbrud et par timer efter, at lavaen brød barriererne.

Det ottende udbrud testede de defensive strukturer bygget omkring kraftværket i Svartsengi. Da lava begyndte at strømme ud over barriererne, blev lavaafkøling indsat – første gang siden Heimaey-udbruddet i 1973.

Det første udbrud af den nye vulkanske episode begyndte den 19. marts 2021 ved Fagradalsfjall. Det var den længstvarende og fortsatte i 183 dage. Det var et spektakulært udbrud, der ikke truede bebyggelser eller infrastruktur. Folk strømmede til Fagradalsfjall for at overvære det og værdsatte distraktionen fra pandemien, der rasede på det tidspunkt.

To nærliggende udbrud fulgte kort efter, selvom de var meget kortere end det første. Den vulkanske aktivitet ved Fagradalsfjall sluttede den 5. august 2023.

Seismisk aktivitet rykkede derefter tættere på Grindavík. Der opstod betydelige jordskælv, og geovidenskabsmænd begyndte at fokusere deres opmærksomhed på Svartsengi og landhævningen nord for Grindavík. Glødende lava brød endelig gennem overfladen den 18. december 2023 nær Sundhnúkur-kraterne.

Sundhnúkur-udbruddene var oprindeligt relativt korte, men de forårsagede betydeligt flere ødelæggelser og konsekvenser for beboerne i Grindavík og Suðurnes-regionen, herunder evakueringer og strøm- og varmtvandsudfald.

Under denne udbrudsserie, som begyndte i december 2023, er lava strømmet ind i Grindavík og over huse, veje, elledninger og forsyningsledninger.

Samlet set har Sundhnúkur-udbruddene frigivet mindre eruptivt materiale til overfladen, men kraften har været større.

Dette er mest tydeligt, når man sammenligner den gennemsnitlige daglige mængde lava produceret af udbruddene. Udbruddet, der varede en dag i februar, frigav 12,8 millioner kubikmeter lava til overfladen. Til sammenligning producerede det mest produktive udbrud – det første – et gennemsnit på 820 tusinde kubikmeter lava om dagen.

Med andre ord producerede udbruddet i februar 2024 over 15 gange mere lava om dagen end udbruddet i Geldingalir.

Dataene brugt i denne rapport kommer fra det islandske naturhistoriske institut.

 
1. april 2025 – 11:23

Magmastrøm fører muligvis ikke til udbrud

Der er stadig en mulighed for, at magmaen ikke når overfladen, men det islandske Met Office overvåger nøje jordskælvenes dybde.

Det er muligt at estimere, hvor magma kan dukke op ved at observere, hvor jordskælv bliver mere lavvandede.

Magma-indtrængen begyndte klokken 6.30 – så skulle der opstå et udbrud, er advarselstiden betydeligt længere, end den har været tidligere.

Det er sket før, at en magma-indtrængning ikke resulterer i et vulkanudbrud. Det skete for eksempel i november 2023, da Grindavík blev evakueret. Et udbrud begyndte dog i december samme år.

 
1. april 2025 – 11:00

200 jordskælv: et på 4, og mærkes i hovedstadsområdet

Over 200 jordskælv er blevet registreret, siden magma-indtrængningen begyndte kl. 6.30.

Den seismiske aktivitet forekommer både længere mod nord og længere sydpå end før, men jordskælvene er stadig på betydelig dybde, hvilket betyder, at magma i øjeblikket ikke nærmer sig overfladen, siger Jóhanna Malen Skúladóttir, naturfarespecialist ved det islandske meteorologiske kontor.

De fleste af jordskælvene har været omkring eller over 3. Et jordskælv målte 4 og kunne mærkes i hovedstadsområdet.

 
1. april 2025 – 10:59

Helikopter klar til at lette

Kystvagtens helikopter er klar til at lette, så snart magma bryder sig op til overfladen. Det fremgår af en anmeldelse fra Civilforsvaret.

Civilforsvarets koordinationscenter blev aktiveret omkring klokken 8 i morges.

 
1. april 2025 – 10:52

Foruroligende at mærke jordskælv igen

Ásrún Kristinsdóttir, formand for Grindavík kommunalbestyrelse, var i Grindavík, da evakueringsordren kom igennem.

“Jeg vågnede ved en SMS på min telefon, og kort efter gik sirenerne. Jeg følte, at det hele gik ganske glat – vi er meget fortrolige med disse omstændigheder efterhånden,” sagde Ásrún på Rás 2.

Dette er den første evakuering, Ásrún har deltaget i, siden den første evakuering i november 2023. Hun sagde, at det var en trøstende følelse at se det kendte ansigt af en brandmand fra Grindavík brandvæsen under evakueringen.

Ásrún Helga Kristinsdóttir, formand for byrådet i Grindavík.
Asrun KristinsdottirRÚV / Víðir Hólm Ólafsson

Ásrún siger, at byens indbyggere reagerede roligt på evakueringen. “Min mand og datter var her under den sidste evakuering – så skete det om aftenen, og skæret fra udbruddet var allerede synligt.”

Hun siger, at jordskælvene er mere fremtrædende denne gang, hvilket bringer en foruroligende følelse med sig. Ásrún og hendes familie bor nu hos hendes søster i Sandgerði, hvor de venter og håber på det bedste.

 
1. april 2025 – 10:44

Se scenen LIVE

Mens vi venter på et sandsynligt (men ikke sikkert) udbrud på Reykjanes-halvøen, kan du se RÚVs live-kameraer på stedet.

 
1. april 2025 – 10:42

Tydelige tegn på aktivitet i begge retninger – udbrud ikke sikkert

Seismisk aktivitet skifter både sydpå og nordpå, siger Benedikt Ófeigsson fra det islandske metkontor.

Dette er en større begivenhed end den sidste, at dømme efter hvordan den startede. Der er lidt mere aktivitet i Grindavík denne gang; mennesker der mærker jordskælv for første gang i over et år.

Der er stadig en mulighed for, at magmaen ikke når overfladen. Jordskælvene er stadig ret dybe og er endnu ikke begyndt at blive mere lavvandede. Det betyder, at magmaen endnu ikke er begyndt at nærme sig overfladen.

Det, der nu skal overvåges nøje, er, hvor langt nordpå og hvor langt sydpå begivenheden skrider frem, og der skal gøres en indsats for at vurdere, hvornår jordskælvene begynder at blive mere lavvandede – og ud fra det, hvor magmaen kan komme til overfladen.

 
1. april 2025 – 10:40

Stor sandsynlighed for udbrud på et lignende sted som det sidste

“Vi er midt i en begivenhed,” siger Jóhanna Malen Skúladóttir, specialist i naturfarer. Hun siger, at en magma-indtrængning er i gang, og det er endnu uvist, om det vil føre til et udbrud. Det anses dog for sandsynligt.

Det mest sandsynlige scenario er, at magma vil bryde sig vej til overfladen mellem Sýlingarfell og Stóra Skógfell, som det har været tilfældet i de seneste udbrud.

 
1. april 2025 – 10:39

Vandværk godt forberedt

Páll Erland, administrerende direktør i vandstyrelsen HS Veitur, siger, at driften er godt forberedt, og at de har vænnet sig nogenlunde til disse situationer. Nøglepersoner er allerede i Civilforsvarets koordinationscenter, mens andre er på beredskab og venter på, om der vil ske et udbrud.

Páll siger, at der er grund til at være bekymret, da udbrud kan være uforudsigelige. Han oplyser dog, at indsatsplanerne er blevet opdateret og udstyret forstærket. Der er etableret et reservevandsmagasin og nødvarmestationer for at sikre forsyningen af ​​både koldt og varmt vand.

 
1. april 2025 – 10:37

Flyafgange påvirkes ikke.

Isavia overvåger situationen nøje, som altid når en magma-indtrængning begynder . Som tingene ser ud i øjeblikket, er der ingen ændringer i flytrafikken. Når et udbrud starter, foretages en kort rekognosceringsflyvning rundt om udbrudsstedet for at skabe en prognose for askespredning. Når askeprognosen er klar, ligger beslutningen hos hvert enkelt flyselskab.

Det er dog vigtigt at bemærke, at ingen af ​​udbruddene på Reykjanes-halvøen har påvirket flytrafikken. Så snart et udbrud begynder, giver Isavia opdateringer på sin hjemmeside.

 
1. april 2025 – 10:35

Jordskælv i byen og tegn på deformation

Signaler fra [land] deformationsmonitorer er stærkere end dem, der er set under tidligere begivenheder ved Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at en betydelig mængde magma bevæger sig.

Signalerne viser, at magmaen bevæger sig både mod nordøst og også sydpå mod Grindavík.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at bestemme, hvor magmaen vil nå overfladen, men det sydlige skift i deformationsdataene blev ikke set under udbruddet, der begyndte i november 2024.

Beredskabspersonale i Grindavík rapporterer at mærke jordskælv i byen, og tegn på deformation er også synlige der, hvilket gør det muligt, at fejlbevægelser kan forekomme i selve byen.

 
1. april 2025 – 10:33

Evakueringen gennemført – men otte nægter at tage af sted

Evakueringen af ​​Grindavík er nu afsluttet, bortset fra otte personer, der agter at blive tilbage. Det fortæller Úlfar Lúðvíksson, politimester på Suðurnes.

Han siger, at det ikke er noget nyt, og at politiet ikke tvinger folk til at evakuere, men i stedet gennemgår situationen nøje og gentagne gange med de involverede. Disse personer har indtaget denne holdning før.

Úlfar oplyser, at personerne er der på eget ansvar og er godt klar over flugtvejene.

 
1. april 2025 – 10:32

Borgmesteren var ikke i Grindavík

Regeringen indfører støtteforanstaltninger til virksomheder og husholdninger i Grindavík. Pressemøde i Harpa den 17. maj 2024. Fannar Jónasson.
Fannar JonassonRÚV / Ragnar Visage

Fannar Jónasson, Grindavíks borgmester, var ikke i byen, da nyhedsholdet nåede ham.

Han sagde, at han havde modtaget besked om, at en evakuering var i gang.

 
1. april 2025 – 10:25

Vi ser i øjeblikket et “magma flow” – hvad er det?

Magmaflow er et geologisk fænomen, der opstår, når væggene i et magmakammer i jordskorpen revner på grund af stigende tryk inde i kammeret, og magma slipper ud i den resulterende sprække.

Denne magmafyldte sprække er kendt som et dige (kvikugangur på islandsk). Diget kan strække sig og udvides og trække en del af magmaet ind fra kammeret. Som følge heraf falder trykket i kammeret, hvilket kan føre til nedsynkning ved overfladen over det. Hvis diget når overfladen, kan der opstå et vulkanudbrud.

Så i det væsentlige beskriver magmaflow bevægelsen af ​​magma fra et kammer ind i en revne i skorpen, hvilket potentielt kan føre til et udbrud.

 
1. april 2025 – 10:06

Omkring 40 besatte huse i Grindavík

Úlfar Lúðvíksson, politichefen i Suðurnes-regionen, i et interview med nyhedsbureauet RÚV.
RÚV / Gudmundur Bergkvist

Politikommissæren på Suðurnes, Úlfar Lúðvíksson, rapporterede, at omkring 40 huse i Grindavík for nylig er blevet besat. Han vurderer, at dette tal stadig er ens, selvom præcise data ikke er tilgængelige.

 
1. april 2025 – 10:04

Magma har endnu ikke nået overfladen

Magmastrømmen begyndte i Sundhnúkur-kraterområdet lige før klokken 7.00. På tidspunktet for skrivningen af ​​dette indlæg har magmaen endnu ikke nået overfladen.

Ifølge Hjördís Guðmundsdóttir, talsmand for civilforsvaret (Almannavarnir), er evakueringen af ​​Grindavík og de omkringliggende områder begyndt.

Reykjanes-halvøens udbrud
magma flow




Udbrud på Reykjanes – halvøen igen…

 

Copyright: Iceland Met Office og vulkaneksperten.dk

tlf. 20764247 mail: info@vulkanekspertden.dk

Ny Magma-instruktion på Sundhnukur-kraterrækken

1.4.2025

Opdateret 1. april kl. 10:30

 

Indledende rapporter fra kystvagtens overvågningsflyvning tyder på, at sprækken nu er omkring 700 meter lang og er forblevet relativt stabil, selvom det ikke kan udelukkes, at den kan strække sig længere mod nord eller syd. Seismisk aktivitet og deformationsmålinger viser fortsat igangværende aktivitet.

Farevurderingen er blevet opdateret. Beredskabsniveauet for Sundhnúkur-kraterrækken (Zone 3) er blevet hævet til meget høj fare (lilla), og i Grindavík (zone 4) er øget fra høj fare (rød) til meget høj fare (lilla). Denne farevurdering er gyldig indtil den 2. april kl. 10:30, medmindre forholdene ændres.

 

Hazard_map_IMO_1000_1apr_2025

 

Opdateret 1. april kl. 10.00

 

Sprækken er nu omkring 500 meter lang og er nået gennem den beskyttende barriere nord for Grindavík. Sprækken fortsætter med at vokse, og det kan ikke udelukkes, at den kan fortsætte med at åbne sig længere mod syd.

Opdateringer fra kystvagtens helikopter afventes stadig.

Kort01042025_wi

Kortet viser sprækken, der nu er omkring 500 m. lang.

Opdateret 1. april kl. 9:45

Et udbrud er startet lige nord for den beskyttende barriere nær Grindavík.

En kystvagthelikopter vil snart lette for at bekræfte udbruddets nøjagtige placering og størrelse.

Længden af ​​magma-indtrængningen under Sundhnúkur-kraterrækken, der allerede er dannet, er omkring 11 km, hvilket er den længste målt siden 11. november 2023.

Mere information vil snart være tilgængelig.

Med den aktuelle vindretning vil gasforureningen fra udbruddet blive ført nordøst mod hovedstadsområdet. Det er ikke muligt at forudsige intensiteten af ​​forureningen.

Her er et link til det islandske Met Offices gasspredningsprognose.

Opdateret 1. april kl. 9:20

Farevurderingen er blevet opdateret på grund af en magma-indtrængning i Sundhnúkur-kraterrækken. Som følge af indtrængen er sandsynligheden for et vulkanudbrud steget.

Fareniveauet i område 3 er hævet fra “høj fare” til “meget høj fare” (lilla), og i område 4 (Grindavík) er fareniveauet hævet fra “betydelig fare” (orange) til “høj fare” (rød).

Den opdaterede farevurdering er gyldig indtil kl. 9.00 den 2. april, forudsat at forholdene ikke ændres.

Hazard_map_IMO_1apr_2025

 

Opdateret 1. april kl. 8:20

Signaler fra GPS-målere er stærkere end dem, der er observeret under de seneste begivenheder i Sundhnúkur-kraterrækken. Dette indikerer, at en betydelig mængde magma i øjeblikket er på vej.

Signalerne viser, at magma bevæger sig både mod nordøst og sydpå mod Grindavík. På dette stadium er det ikke muligt at bestemme, hvor magmaen vil dukke op, men det er bemærkelsesværdigt, at den sydlige forskydning af deformationssignaler ikke blev observeret under udbruddet, der begyndte i november 2024.

Beredskabspersonale i Grindavík har rapporteret, at der kan mærkes jordskælv i byen, og tegn på deformation er også synlige der, hvilket tyder på, at fejlbevægelser kan forekomme i selve byen.

Opdateret den 1. april kl. 7.25

Et jordskælvsværm begyndte omkring kl. 06.30 i morges på Sundhnúks-kraterrækken. Sværmen er placeret mellem Sýlingarfell og Stóra-Skógfell, i et lignende område som set før tidligere udbrud.

Jordskælvsværmen blev efterfulgt af en tydelig ændring i deformation og trykændringer i boringer drevet af HS Orka. Begge uafhængige målinger var et klart tegn på begyndelsen af ​​en magma-indtrængning. 

Ingen magma har nået overfladen lige nu, men der vil sandsynligvis forekomme et udbrud.

Det nye vil blive opdateret.