Denne artikel er trykt også hos TV2`s tekstside:
Danske forskere løfter sløret for gigantiske vulkanudbrud i fortiden
- mar. 2022, 13:22
Danske forskere har ved at sammenligne iskerner kortlagt vulkanudbrud i en størrelse, som vi ikke har set magen til i nyere tid.
Vi er vant til at se kæmpe askeskyer stige op, når store vulkaner går i udbrud.
Senest så vi det i januar, da undervandsvulkanen Hunga-Tonga gik i udbrud med en voldsom eksplosion, der kunne høres mange tusinde kilometer væk, mens den sendte askeskyer 17 kilometer op i atmosfæren.
Den undersøiske vulkans eksplosionen var så kraftig, at den kunne ses fra rummet. Foto: Noaa/ssec/cimss / Ritzau Scanpix
Men ser vi godt 200 år tilbage til 1815, blegner det udbrud i forhold til Tambora-vulkanens udbrud ved Indonesien, som er det største udbrud registreret i nyere tid.
Her skød vulkanen så meget svovlsyre op, at sollyset blev blokeret og temperaturen på hele jorden faldt i de følgende år. Det forårsagede tsunamier, tørke, hungersnød og mindst 80.000 døde.
Går vi endnu længere tilbage – mange tusinde år – bliver selv det voldsomme Tambora-udbrud overgået mange gange, viser ny forskning.
Anders Svensson, der er lektor på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet, har med et stort forskerhold kortlagt vulkanudbrud 60.000 år tilbage ved at sammenligne iskerner fra Antarktis og Grønland.
– Når der er et udbrud, bliver der sendt svovlsyre op i atmosfæren, der spreder sig og falder som syreregn, og det falder også på iskapperne. Vi ser efter sulfat i iskernerne, som er deponeret fra tidligere udbrud. Når der har været et udbrud, topper indholdet af sulfat, forklarer Anders Svensson til TV 2.
85 globale udbrud
Hvis sulfatindholdet har toppet i de samme årlag på iskernerne fra hver sin side af jorden, har forskerne kunnet konkludere, at der i denne periode har fundet et gigantisk udbrud sted, som har sat sine spor over hele jordkloden.
Det er faktisk sket en hel del gange.
Forskerne har på de 60.000 år identificeret 85 globale udbrud, og af dem var 69 større end Tambora-udbruddet.
Når man skal inddele vulkanudbrud efter størrelse, gør man brug af den såkaldte VEI-skala (Volcanic Explosivity Index), der går fra 1-8.
Da den islandske vulkan Eyjafjellajökul i 2010 gik i udbrud og lagde meget af den globale flytrafik ned, blev udbruddet målt til 4 på skalaen. Det voldsomme Tambora-udbrud befinder sig på 7.
Udbruddet i Eyjafjallajökul i 2010 sendte en kæmpe askesky op i himlen.
Det næste store udbrud
Tre gange i perioden, som forskerne undersøgte, nåede udbruddene øverst på skalaen til 8.
– Et så stort udbrud ville have en global påvirkning på en skala, vi slet ikke kender til. Vi kan nok ikke forberede os på det, siger Anders Svensson.
Med tre udbrud på 60.000 år er det dog ikke en hyppig hændelse, men Anders Svensson understreger, at man ikke kan forudsige, hvornår et sådan udbrud vil komme.
– Udbrud i Tambora-størrelse ser ud til at ske hvert 500. år, og så kan man jo gætte på, hvornår det næste er, siger han og påpeger, at hans forskning i iskerner ikke egner sig godt til at forudse fremtidige udbrud.
Holder vi os til de 500 år, vil vi se et nyt udbrud lig Tambora omkring år 2315.
Så store var de kendte vulkanudbrud
Her er et udpluk af nogle af de mest kendte vulkanudbrud, og hvor de ligger på VEI-skalaen:
- Etna, Italien (1669): 3
- Eyjafjellajökul, Island (2010): 4
- Vesuv, Italien (79): 5
- Laki, Island (1783): 6
- Krakatau, Indonesien (1883): 6
- Tambora, Indonesien (1815): 7
- Lake Taupo, New Zealand (26.500 år siden): 8
- Toba, Indonesien (74.000 år siden): 8
Kilde: Københavns Universitet
Bedre viden om klimaets følsomhed
Forskningen gavner dog også andet end en kortlægning af vulkanudbrud. Vi kan også blive klogere på klimaets tilstand.
Når der kommer udbrud i den her størrelsesorden, har det meget tydelige konsekvenser for miljø og klima. Al den svovlsyre, der fyres op i luften, vil forårsage en afkøling af kloden, fordi det reflekterer solstrålerne tilbage igen.
Når vi taler om de største udbrud, kan der være en afkøling på fem til ti år.
– Store udbrud giver klimaet et ordentligt spark, og man forstyrrer virkelig strålingsbalancen med alt den svovlsyre i atmosfæren. Forstyrrelserne kan sammenlignes med det, vi gør ved kloden nu, selvom det er forskellige stoffer, der bliver sendt op, forklarer Anders Svensson.
I iskernerne kan han se, hvilke temperaturer der har været før og efter udbruddene, og dermed kan han se nærmere på, hvordan jordkloden bliver påvirket af markante skift i temperaturen.
Det kan være til stor nytte for vores viden om klodens følsomhed, mens den globale temperatur fortsætter med at stige.
Denne artikel er bragt med tilladelse.
www.vulkaneksperten.dk
