Ved ordet ”udslukt” vulkan tænker vi ikke altid på, at det faktisk betyder en vulkan, som har været i ro i de sidste 10.000 år – rettere sagt i historisk tid – altså den tid mennesker kan huske. Byer som Rom i Italien, Portland i U.S.A og Clermont – Ferrand i Frankrig, ligger i skyggen af gamle vulkaner, der har været ro i den tid mennesker har boet der, men det betyder ikke, at der ikke vil kunne ske noget igen. Dette er fakta. Vulkanerne er kun uddøde i de øjne, som hverken kan eller vil se.

Vi mennesker har en kort hukommelse. Såvel politiske som naturkatastrofer plager os ikke længere, så snart de er overstået, og de lærer os ikke altid meget. Hvis en vulkan ikke har været i udbrud i århundreder, så holder man op med at betragte den som en aktiv vulkan, og det gælder i endnu højere grad med en vulkan, som har holdt sig i ro i årtusinder eller mere.
Pinatubo på Filippinerne var et tydeligt eksempel i 1991.

I jordens geologiske tidsalder har der fundet enorme vulkanudbrud sted ”Supervulkaner” eller “Dommedagsvulkaner”, kalder vi dem nu, hvor tusinde meter tykke askelaviner eller glødende lavastrømme har fyldt dale og slugter ud. Tiltagende svag jordskælvsaktivitet i dybet under en vulkan er bevis på stigende magma opad igennem vulkanen. Efterhånden som det stiger opad, udvides vulkanen og hæver sig som et varmt brød i en bageovn for til sidst at sprænge taget i magmakammeret eller proppen af størknet lava i selve vulkanens hals, det såkaldte kraterrør.

Vulkanerne får tilført nye smeltemasser (magma) nedefra ved bevægelse i jordskorpepladerne.Ved de såkaldte underskydninger, subduktion, hvor en plade skubbes ned under en anden, dannes der mere sejtflydene smelter, hvor de opløste gasser har sværere ved at undslippe, men der opbygges et større og større gastryk i smeltemassen(lavaen). Denne type lava er ofte særlig rig på vanddamp og kiselsyre og udskiller krystaller i kammeret. Der opstår luftbobler, som bliver større og større i denne sejtflydende magma, som samler sig øverste i magmakammeret samtidig med, at de øverste dele af smelten nærmest køler af langs siderne af kammeret. Til sidst kan dæklagene ovenover ikke modstå trykket nedefra, og resultatet bliver et vulkanudbrud af eksplosiv karakter…

“Alle stærkt eksplosive vulkanudbrud et tit kommet fra vulkaner, som man har troet var udslukte”

. Omkring 550 har været i udbrud i historisk tid og mellem 1.300 og 1.500 har været i udbrud inden for de sidste 10.000 år.

Da en vulkan kan have en hviletid på tusinder af år mellem to større udbrud, giver det ikke rigtig nogen mening at tale om den som aktiv. I stedet kan man tale om vulkaner i udbrud i historisk tid.

Et andet problem er definitionen af, hvad en vulkan er. Man kan ikke blot tælle kraterrør. I vulkanske områder kan det vulkanske materiale udspyes via kilometerlange spalter i undergrunden, som man kender det i Island. Det vulkanske område Michoacán-Guanajuato i Mexico omfatter næsten 1.400 slaggekegler, maarer og skjoldvulkaner, der er strøet ud over et areal på 200 x 250 km, men som alle henter materiale i det samme magmakammer. Måske er det mest korrekt at fastslå, at vi ikke kender antallet af aktive vulkaner. Til gengæld har vi kendskab til mindst tusind magmasystemer.

Det skal bemærkes, at ovenstående tal kun dækker antallet af vulkaner på landjorden og ikke det store antal vulkanudbrud og ubeskrevne vulkaner i verdenshavene. Man mener, at rundt regnet ¾ af den magma, der når frem til Jordens overflade, når frem på havbunden.

Henning Andersen