Udslukt vulkan

En udslukt vulkan er en vulkan, der ikke har haft udbrud i historisk tid. Den ned-eroderes efterhånden ved forvitring og erosion og mister derved sin ydre kegle. Tit står tilførselskanalen eller kraterrøret tilbage fyldt med størknede lavabjergarter fra de forrige udbrud. De ligner ofte spidse eller takkede bjergtoppe. Det skal understreges, at fordi en vulkan har været udslukt i historisk tid, så behøver det ikke at betyde, at den ikke kan vågne op igen. De udslukte vulkaner er oftest de farligste. I Sydfrankrig og Nordvesttyskland(i Eifel fandt de seneste udbrud sted for kun 8000 år siden)har vi vulkaner, som kan blive virksomme igen.

Generelt kan man sige, at en vulkan kan godt uddø, men det kan være svært at sige, om den i virkeligheden er død. Vi skal huske, at de processer, der er årsag til vulkanudbrud finder sted over millioner af år. Nogle vulkaner kan sove i tusinder af år og så komme i udbrud igen. I Alaska brød Fourpeaked ud i 2004 efter 10.000 års pause og i 2008 vulkanen Chaiten i Chile efter 9.000 års pause.

På Hawaii – øerne er der vulkaner, som er registreret som levende selvom de har været rolige i op til en million år. Så summa – summarium på det hele er, at en vulkan kan godt betegnes som udslukt eller uddød uden rent faktisk at være det – den har det, som man kan kalde en lav udbrudsfrekvens eller cyklus. I vulkanske områder kan man måle sig frem til, om magma er ved at komme op til jordens overflade og om betingelserne for vulkansk virksomhed stadig er til stede. Hvis de ikke længere er det, kan man erklære vulkanen for udslukt. 

Ofte står tilførselskanalen til krateret tilbage som en stor tyk stenprop. Den er dannet af forholdsvis massive bjergarter som er opstået ved størkning af magmaet(lavaen).

De omkringliggende løse udbrudsprodukter tæres efterhånden totalt væk.

De tilbageblevne rester ses ofte som spidse eller takkede bjergtoppe.

En vulkans hvileperiode hører med til dens livscyklus. En vulkans hvileperiode kan vare op til flere millioner år.

image_print