En tsunami har intet med en normal flodbølge at gøre, men den kan være adskillige hundrede meter høj og som følge heraf meget ødelæggende. Den 26. december 2004 dannedes den seneste alvorlige tsunami i det Indiske Ocean.

I forbindelse med jordskælv på havbunden (altså pladernes bevægelser) og undersøiske vulkanudbrud, kan der opstå kunstige flodbølger – de såkaldte tsunamis – altså ikke havbølge). Japanerne var de første, der navngav dem efter deres havnebyer, som blev overskyllet fra tid til anden af disse enorme kunstige flodbølger som følge af jordskælv på havbunden uden for kysten.

Det kan også ske, hvis en vulkan kollapser, og vandet strømmer ind i vulkanens udtømte kraterrør – som i Krakataus tilfælde 1883, hvor det udslyngede udbrudsmateriale i kølvandet af de kraftige eksplosioner i selve vulkanen, faldt ned og satte havets bølger i enorm bevægelse.

Især jordskælv og vulkanudbrud i Stillehavsområdet er kendt for at skabe disse flodbølger, men de er opstået og kan sagtens stadig opstå i Middelhavet og Atlanterhavet også – i det hele taget andre steder på jorden. De er sjældent ret høje ude på havet, måske en halv meter, men de bevæger sig hurtigt, og når de rammer land, tørrer de først hele stranden ud for bagefter at tårne sig op som en bølge på måske flere hundrede meters højde og skyller byer væk langt inde i landet.