Taal

Vulkanen Taal på Filippinerne er nu i udbrud.

Den Fillipinske vulkan Taal, der ligger ca. 50 kilometer syd for hovedstaden Manila er i udbrud. Kraftige eksplosioner finder sted i vulkanen og store askeskyer rejser sig mange kilometer i vejret.
Taal har haft mange og voldsomme udbrud siden 1572. Taal er efter Mayon en af Filippinernes mest aktive vulkaner.
Det kraftigste udbrud fandt sted i 1754 og begyndte den 15. maj og varede til den 4. december. Sidste vulkanudbrud
Den 3. oktober 1977, var det forrige udbrud af den filippinske vulkan Taal Volcano. Siden 1977 har der ikke været udbrud siden 1991 har vulkanen været rastløs og mange små jordskælv er registreret, at der skete bevægelser inden i og under vulkanen.

Taal er en forholdsmindre mindre vulkan, som er 311 meter høj og er en kompliceret vulkan, fordi den ligger på en lille ø, der ligger midt i søen inde i et større vulkankrater, en såkaldt caldera, der er fyldt med vand og hvis skråninger og søbred er tæt beboet af mennesker. Det store krater med søen og den mindre vulkan inden i, har en diameter på omkring 25 kilometer i diameter, der danner hele søen, som vulkanen altså ligger inde i.
I fire ekstremt eksplosive udbrud fra 500.000 år og til for 100.000 år siden, blev calderaen skabt med en diameter på 25 til 30 kilometer. Hvert af disse udbrud var voldsomme men opbyggede også en ø på 311 meters højde i op til 311 meters højde i midten af den sø, der opstod i midten af den store calderaindsynkning.
Da den vulkanske jord er frugtbar bor der mange mennesker. Derfor har flere af vulkanens udbrud kostet mange menneskeliv ved tsunamis – bølger, som er opstået i selve søen i forbindelse med vulkanens udbrud, hvis askenedfald og dampeksplosioner pludseligt har sat vandet i høje bølger. I 1911 omkom der 1334 mennesker og der faldt askeregn over hovedstaden Manila, som ligger 60 kilometer derfra.
Denne vulkan er ikke kun meget aktiv men også bedømt til at være ekstrem farlig og er på listen over de 16 farligste vulkaner på jorden, udarbejdet af IAVCEI, den internationale og videnskabelige sammenslutning af vulkanologi.

Lavatypen er sejtflydende, hvilket igen gør, at de indesluttede gasser i et udbrud ofte fremkalder kraftigere eksplosioner og der dannes ofte ”base surges”, d.v.s. tætte aske og gasskyer, der kvæler alt levende på sekunder og bevæger sig langs med jorden i form af askelaviner og væk fra vulkanen i alle retninger. Vulkanens udbrudssøjle kollapser ofte ved denne type udbrud og skyerne kan være adskillige hundrede grader varme og er derfor øjeblikkeligt dræbende. Man kalder det også for pyroklastiske (pyro = båret af ild og klast = itubrækket) askeskyer, der som tordnende hede brændende skyer med stærk fart rutsjer ud over landskabet.

8000 tusinde mennesker er indtil nu evakueret fra området omkring Taal -vulkanen.
Vulkanen spyede søndag damp og aske op i 15 kilometers højde og der ligger fint lavastøv i hele området. Bulletiner fra det seismologiske Institut har advaret om, at asken fra vulkanen kan udgøre fare for fly. Derfor er Manilas lufthavn fortsat lukket.
I lufthavnen udtalte direktøren, at flyaflysninger kan fortsætte i de kommende dage, da der ligger aske på start- og landingsbanerne.

Myndighederne advarer om, at man helst ikke skal opholde sig for tæt på vulkanen på grund af større eksplosioner og hvor der er fare for giftige gasser.
På den Internationale vulkanske udbrudsskala har man nu vurderet udbrudsniveauet i Taal fra trin nr. 4 til 5 altså hvor større eksplosioner kan ske når som helst. Hvor kraftigt udbruddet vil blive eller hvor længe det vil vare, er det endnu for tidligt at vurdere. Taal havde også udbrud i 1965, hvor mange mennesker mistede livet.
Taal er en af Filippinernes 50 vulkaner, der alle hører til den mere eksplosive type af vulkaner, der er dannet ved, at Stillehavsbundpladen skubbes ind og ned under den Filippinske plade. En såkaldt subduktionsvulkan. Subduktion betyder underskydning.
Hvis man kommer i kontakt med asken, kan det give sundhedsproblemer. Derfor opfordres folk til så vidt muligt at blive inden døre.
Tidligere er udbrudsprodukter fra Taal – vulkanen i form af aske nået til Manila, der faktisk ligger ovenpå.
Filippinerne tilhører “The ring og fire” den ring af vulkaner, der omkranser hele Stillehavet, og her ligger to tredjedel af jordens ca. virksomme 2500 vulkaner.
Kilde for mine oplysninger hertil er: Phillippine Institute of Volcanoly and Seismology.

Seneste bulletin fra Philippine Institute of Volcanology:

Fint askenedfald kan forårsage irritation og vejrtrækningsproblemer, især blandt ældre og børn. Langvarig indånding kan være skadelig for åndedrættet. Derudover har man i områder, hvor der er faldet aske også oplevet stærk svovlagtig lugt, som kan forårsage irritation og vejrtrækningsproblemer. De udsatte og berørte befolkninger tilrådes at undgå indånding af aske og bruge ansigtsmasker eller en våd klud eller håndklæde, når man går udendørs. Bilister tilrådes at køre med ekstrem forsigtighed, da asken kan medføre dårlig sigtbarhed og når asken er våd, kan den gøre veje glatte.

Det filippinske seismiske netværk har registreret i alt hundrede og fireogfyrre (144) vulkanske jordskælv i Taal-regionen siden kl. 13:00, den 12. januar 2020. En sådan konstant jordskælvsaktivitet betyder bevægelser af magma igennem vulkanens indvendige rørsystem, hvilket fører til yderligere udbrud.

DOST-PHIVOLCS d.v.s. Phillippine Institute of Volcanology gentager kraftigt, at total evakuering inden for en radius af 14 kilometer fra Taal – vulkanen skal gennemføres. Befolkningen i områderne længere væk anbefales også at beskytte sig mod virkningerne af langvarigt askenedfald. Civile luftfartsmyndigheder råder fly til at undgå luftrummet omkring Taal – vulkanen. DOST-PHIVOLCS overvåger løbende udbruddet og vil opdatere udviklingen.
Seneste: ”Et magmatisk udbrud er nu begyndt”, udtaler Renato Soldium fra Instituttet for Vulkanologi og Seismologi.”Vi må følge udviklingen”.

 

3136_2_full

 

3136_3_full

image_print