Øerne blev i tidernes morgen skudt op fra havbunden i voldsomme vulkanudbrud ved underskydningen af den afrikanske kontinentalplade, der presser sig ind og ned under Italien fra sydøst, en proces der fortsætter den dag i dag. Opstigende varmestrømninger i jordens indre danner de smeltemasser, der her vælter ud som lava igennem de italienske vulkaner.

Vesuv og Etna har taget henholdsvis første og andenpladsen, når man tænker på de fyrige italienske ildbjerge. Vesuv på grund af sine ekstremt voldsomme udbrud og historien om Pompeji, og Etna på Sicilien, der er Europas højeste og meget virksomme vulkan med udbrud ca. med ca. 5 – 10 års mellemrum.

På tredje og fjerdepladsen kommer Vulcano, der har givet navn til selve ordet vulkan, og endelig Stromboli, der som en sort gigant og perfekte kegleform ligner en tegneserievulkan, når man ser vulkanøen på afstand med dens grå og stejle flanker af aske og størknet lava. Stromboli hæver sig 926 meter over havet.

Stromboli har mindre udbrud ca. 4 gange i timen, hvor vulkanen sender rødglødende lavastykker og røgskyer ud igennem tre kratere i toppen, ledsaget af en dyb rumlen. Om dagen ligner det røde røgskyer, om natten et ildrødt festfyrværkeri. Stromboli er den mest aktive vulkan i Europa.

Selvom udbruddene er svage og bedømmes som ufarlige, så må de dog siges at være af spektakulær karakter. Lavaen er trægtflydende, og der kan forekomme korte lavastrømme, men for det meste slynges udbrudsmaterialet ud i form af småsten, lavabomber og aske ved gasundvigelsen.

Hvad siger beboerne på Stromboli i dag?

”Jeg er ikke mere bange for at bo her, end hvis jeg var i New York eller London”, siger en gammel pensioneret fisker. ”Vi lever i harmoni med vores vulkan. Jorden er frugtbar, så vi kan høste afgrøder”.

Blomstrende gyvel og kæmpestore figenkaktus står farverigt, blandet med bougainvilla og hibiscus på den 12 kvadratkilometer store ø. I dag bor der ca. 500 indbyggere. Dem, der nu bor på øen, lever af fiskeri og turisme.

”Jeg har boet her hele mit liv, og jeg vil ikke flytte andre steder hen, også selvom vulkanen rører på sig engang imellem, så har den ikke gjort mig noget. Vulkanen er som en ballerina, der danser og vi må danse med hende”.

Vulkanen våger og hersker over øen. Det er også det indtryk, man får, når man ser filmen ”Stromboli” fra 1949 med Ingrid Bergman i hovedrollen. Ingrid Bergman spiller hovedrollen som Karen, og den italienske filminstruktør Roberto Rosselini har instrueret. Under optagelserne blev Ingrid og Roberto forelskede, selvom de var gift med andre hver for sig. Ingrid Bergman blev gravid og fødte tvillinger, hvoraf den ene er filmstjernen Isabella Rosselini. Det var en skandale i 1949, og filmen blev bandlyst i Amerika, men i dag vises filmen igen.Øens ældste husker endnu Ingrid Bergmans ophold på øen, da filmen blev indspillet, og cafeen ”Club Ingrid” på torvepladsen er opkaldt efter hende.

En anden historie til Strombolis berømmelse er Jules Vernes: ”Rejsen til Jordens indre” fra 1864, og H. C. Andersen beskrev malerisk Stromboli, da han en nat sejlede forbi: ”Nu er det nat, skibsdrengen kalder. Vågn op, vågn op, Stromboli flammer, kom dog og se! Indhyllede i kapper står vi ved rælingen forud. På horisonten stiger raketter, røde, grønne, blå. Nu vælter de frem som flammer. Det er Stromboli, den brændende ø, der engang opsteg fra havdybet. Det er Etnas barn, hun dykkede med sine søstre op fra havdybet, udenfor moderlandet.”

Når jeg har været på Stromboli og set de røde lavaspringvand, er det sammen med de lokale. Såvel italienere som turister betragter naturens eget festfyrværkeri. Pludselig lyder der en italiensk stemme: ”Iddu parla”, der betyder: ”Han taler”.
Lige inden det natlige spjæt fra Stromboli stiger der voldsomme, sorte røgskyer ud fra toppen af vulkanen. Jeg lytter. Pludselig jubler alle. Fra toppen kommer der sekundlange rødligt glimt. Stromboli er vågen og giver endnu engang sit show.

Man kunne til sidst spørge: ”Hvorfor er denne konstant virksomme vulkanø så glemt og måske tilføje gemt hen i et hjørne?

Svaret er, at Stromboli ligger langt ude, og det var svært at komme til og fra øen, da der ingen havn var. Man skulle stige over i små fiskerbåde for at komme ind til molen. Dengang var der kun få skibsforbindelser imellem Napoli og Sicilien. Dette har nu ændret sig. I dag har mange italienske skibsforbindelser lagt deres sejlrute via Stromboli, og rejsebureauer arrangerer udflugter hertil i perioden maj – oktober.

Så Stromboli er ved at dukke op af glemslen.