En hotspot eller plume er et varmeområde i Jordens kappe, hvor en varm opstrøm bringer materiale op mod Jordens overflade fra dybere dele af Jordens kappe. Plumer menes delvis at være uafhængige af kontinentaldriften, bevægelsen af kontinenterne – også kaldet for pladetektonikken.Det ser ud til, at hotspotten forbliver på samme sted, mens havbundspladen eller kontinentalpladen oven over flytter sig. Når varmestrømmen som en slags paddehat er trængt op under den faste jordskorpe eller havbund, er trykket faldet så meget, at materialet begynder at smelte, og der dannes magmakamre, som igen resulterer i dannelsen af vulkaner på havbunden eller kontinentet oven over. Det er Hawaii-øerne og Island så tydelige eksempler på, men også Yellowstone i U.S.A. ligger på en hot-spot. De højeste temperaturer i lava er målt i vulkanen Kilauea på Hawaii med 1500 graders Celsius.

Mange af Salomonøerne er et resultat af kraftige vulkanudbrud for ca. 120 millioner år siden, og der er ikke tale om enkle voldsomme udbrud, men mange udbrud, der varede i årevis, og forskere har bedømt, at det må have taget ca. 2 millioner år at bygge øerne op fra havbunden ved de gentagne lavaudbrud. Hele havbundslavaplateauet, som bærer Salomonøerne dækker et areal på størrelse med det vestlige Europa, hvilket igen vil sige ca.tre procent af Jordens overflade. Alene et enkelt af den type udbrud ville kunne dække hele Danmark med lavastrømme på ca. 20 meters tykkelse. Vi finder mange steder på vor jordklode, hvor store vulkanudbrud af den type har fundet sted i fortiden, bl.a. Sibirien, Grønland og Indien.

Visse mineraltyper, som man finder i bjergarterne på nogle af øerne viser os, at der er tale om lava, som stammer fra dybere del af jordens kappe. På grænsen mellem Jordens faste kappe og flydende kerne er der temperaturer på 3000 graders Celsius, dog nogle steder koldere eller varmere. Der hvor det er varmest bevæger materialet sig langsomt opad, fordi det har en lavere massefylde. På samme måde, som hvis man har en gryde med varm grød i, der varmes op. Det er stadig i fast form, men på et tidspunkt jo højere det opstrømmende materiale bevæger sig opad falder trykket, og opsmeltningen finder sted i form af magmadannelse. Da havbunden jo er tyndere end under et kontinent, skal der en mindre trykforhindring til at danne lavaen. Det kan sammenlignes med, hvis man bestiger et bjerg. I højder, hvor trykket er mindre, koger vand ved en lavere temperatur end normalt. Den samme proces finder sted inde i jorden. Måske er der tale om såkaldte sår eller rifter i havbunden, som er opstået i forbindelse med havbunds- og kontinentalpladernes bevægelser, hvor der opbygges spændinger, som atter igen udløser jordskælv. Geologer og forskere er ueninge, og andre mener, at meteornedslag også kan have været årsagen til disse rifter, der baner vejen for det udstrømmende magma. I tilfældet Island er der tale om en hotspot, som samtidig ligger, hvor den Amerikanske og Europæiske kontintalplade trækker sig fra hinanden med 2 – 3 cm om året.Her fandt det største lavaudbrud i historisk tid, 1783, hvor 14 kubikkilometer lava strømmede ud med det resultat, at store mængder vulkansk askestøv og svovldioxidgas afkølede luften og gjorde afgrøderne giftige, hvilket medførte store pestepedemier i Island og resten af Europa. En femtedel af Islands befolkning omkom. I tilfældet Salamonøerne er der tale om 1000 kubikkilometer magma, altså 986 gange mere end i 1783.

Vi ved idag, at store vulkanudbrud – de såkaldte superudbrud – må have ændret livet på Jorden. Vi har læst om dinosaurernes uddøen på jorden for 65 millioner år siden, der sættes i forbindelse med et stort meteornedslag i Mexico, men også enorme lavaudbrud i Indien, men så sent som for 74.000 år siden fandt et gigantisk udbrud sted på Sumatra i Indonesien, hvor måske kun 50.000 mennesker af vores forfædre har kunnet tilpasse sig de ekstremt ændrede temperaturgrader på kloden. Til sidst skal tilføjes, at Salomonøerne også ligger, hvor den Australske plade og Stillehavsbundpladen mødes, og den Australske skubbes ned under Stillehavspladen grundet pladernes bevægelser. Herved opbygges de spændinger, som udløses i jordskælv af den type, som netop har fundet sted i området.