Sur, lys, kiselsyrerig lava med ca. 70 % SiO2. Den størkner ofte uden at danne krystaller. Den dannes ofte i magmakamre tæt på jordens overflade. Rhyolit indeholder alkalifeldspat og kvarts som hovedmineraler.

Hvis en vulkan har været i ro i længere tid – århundreder – er krystallisationen – størkningen – af smelten i magmakammeret under den skredet langt frem og processen fører til dannelsen af mineraler i hvis krystalgitter, der ikke er plads til gasser, som samler sig i restsmelten, så det indre dasmp- og gastryk stiger og kan ende i en voldsom eksplosion. Fysisk set får magmaet karakter af lys hvid aske og pimpsten. Der er tale om et kiselsyreindhold på 65 – 70 procent SiO2. Der er tre vulkanbjergarter, der kan præge en sådan eksplosion, nemlig rhyolit, rhyodacit og dacit. Rhyolit har det højeste, dacit det laveste kiselsyreindhold. Fælles for dem alle tre er, at de indeholder mineralet kvarts.

Rhyolit kaldes også for Liparit efter øen Lipari i Italien.