Fortsat Opløftning i Svartsengi
Opdatering 20. maj
-
Opløftningen i Svartsengi fortsætter
-
Baseret på hastigheden af magmaophobning i de seneste uger kan sandsynligheden for et nyt udbrud stige, når efteråret nærmer sig.
-
Jordskælvsaktiviteten nær diget fortsætter med at falde
-
Farevurderingen forbliver uændret og er gyldig indtil 3. juni, forudsat at der ikke sker ændringer.
Fortsat ophævelse måles i Svartsengi, hvilket indikerer en fortsat magmaophobning i området. Hvis ophævelsen fortsætter med samme hastighed som de seneste dage, kan det antages, at sandsynligheden for et magmatisk dige eller udbrud vil begynde at stige, når efteråret nærmer sig. Ændringer i ophævelsens hastighed – og dermed magmaophobningen under Svartsengi – kan dog påvirke denne vurdering.
Forskere ved det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at revidere potentielle fremtidsscenarier, der kan udvikle sig fra den igangværende magmaophobning i Svartsengi.
Jordskælvsaktiviteten nær diget, der blev dannet den 1. april, fortsætter med at falde. De fleste jordskælv har fundet sted ved den sydlige del af diget, men den er faldet støt i de seneste dage. Den seismiske aktivitet i Fagradalsfjall er også faldet.
Farevurderingskortet er blevet opdateret og forbliver gyldigt indtil 3. juni, medmindre forholdene ændrer sig. Den næste nyhedsopdatering vil også være den 3. juni.
Opdatering 6. maj
- Hævningen i Svartsengi fortsætter, selvom hastigheden langsomt er faldet
- Baseret på hastigheden af magmaophobning i de seneste uger stiger sandsynligheden for et nyt udbrud, når efteråret nærmer sig.
- Den seismiske aktivitet langs diget er faldet
- Farevurderingskortet er blevet opdateret og forbliver gyldigt indtil 20. maj, medmindre forholdene ændrer sig.
Deformationsdata (GPS) viser tydelige tegn på fortsat hævning i Svartsengi, selvom dens hastighed er aftaget i de seneste uger. Forskere har vurderet, hvornår sandsynligheden for en ny magmaindtrængning eller -udbrud kan stige. Denne vurdering antager, at den samme mængde magma må akkumuleres under Svartsengi som ved tidligere hændelser i Sundhnúkur-kraterrækken. Hvis hævningen fortsætter med samme hastighed som i dag, forventes sandsynligheden for et nyt dige eller udbrud at stige, når efteråret nærmer sig. Men hvis hævningshastigheden og dermed magmaakkumuleringen under Svartsengi ændrer sig, vil det påvirke denne vurdering.
Forskere ved det islandske meteorologiske kontor reviderer nu de potentielle scenarier og evaluerer blandt andet mængden af magma under Svartsengi, der er nødvendig for at udløse et nyt dige eller endda et udbrud.
Ændringer i stigningstakten vurderet over uger snarere end dage
Deformationsdata, der viser opløftning, svinger ofte en smule fra dag til dag, selvom den underliggende magmatilstrømning er stabil. Disse daglige variationer kan være forårsaget af vejr, målefejl eller andre naturlige faktorer, der har ringe indflydelse på det samlede billede. Hvis man kun ser på korte tidsperioder, kan det give et misvisende indtryk af, om opløftningen stiger eller falder. Derfor er det vigtigt at analysere tendenser over en uge eller længere for at få et realistisk billede af, hvad der sker. Det er afgørende at fortolke disse data i sammenhæng med langsigtede tendenser i stedet for at fokusere på målinger fra individuelle daglige GPS-målinger.
Seismisk aktivitet fortsætter langs diget, der blev dannet den 1. april, men aktiviteten er faldet siden udbruddets afslutning. I gennemsnit er der registreret flere dusin jordskælv om dagen i løbet af de sidste to uger.
Farevurderingskortet er blevet opdateret og forbliver gyldigt indtil den 20. maj, medmindre der sker ændringer. En ny informationsopdatering er også planlagt til den 20. maj.
Opdatering 22. april kl. 12:30 UTC
-
Deformationshastigheden ved Svartsengi er faldet
-
Der registreres stadig betydelig mikrojordskælvsaktivitet nær digeindtrængningen.
-
Farevurderingen er blevet opdateret og er gyldig indtil 6. maj, forudsat at der ikke sker ændringer.
Hævningen i Svartsengi fortsætter, men hastigheden er faldet betydeligt og ligner nu perioden før udbruddet, der begyndte den 1. april. Da magmaophobningen fortsætter under Svartsengi, skal gentagne magmaindtrængen og endda udbrud i Sundhnúkur-kraterrækken tages i betragtning.
Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge udviklingen af magmaophobning og vurdere mulige scenarier baseret på de seneste data.
Kortet viser gennemgåede jordskælv på Reykjanes-halvøen i løbet af den seneste uge. De fleste af jordskælvene fandt sted nær magmaindtrængningen, der blev dannet den 1. april, og i den vestlige del af Fagradalsfjall. Farveforskellene på punkterne angiver tidspunktet for jordskælvene, hvor de rødlige punkter markerer jordskælv, der fandt sted i det seneste døgn, og de blå punkter markerer jordskælv, der fandt sted for omkring en uge siden .
Mikrojordskælvsaktivitet fortsætter nær den magmaindtrængning, der blev dannet den 1. april, med et gennemsnit på omkring hundrede jordskælv om dagen i den seneste uge. De fleste af jordskælvene er under magnitude 1, hvor det største blev registreret med en magnitude på 1,7 i den seneste uge. Der var også mindre jordskælvsaktivitet nær Fagradalsfjall sidste weekend. Roligt vejr i de seneste dage har gjort det muligt for overvågningsnetværket at registrere selv de mindste jordskælv, som ellers sandsynligvis ikke ville blive registreret på grund af vejrstøj.
Farekortet er blevet opdateret og er gyldigt indtil den 6. maj, forudsat at der ikke sker ændringer.
Nyhedsopdatering 15. april
- Deformationshastigheden ved Svartsengi er faldet
- Seismisk aktivitet over digeindtrængningen er faldende
- En ny version af farevurderingskortet træder i kraft i dag, den 15. april
Der registreres stadig mindre seismisk aktivitet omkring digeindbruddet, der blev dannet den 1. april, med snesevis af jordskælv, der forekommer dagligt i området. Det største jordskælv i den seneste uge havde en styrke på 3,3 den 13. april og fandt sted over den nordlige del af digeindbruddet, omkring 4 km østnordøst for Keilir. De fleste jordskælv er under styrke 2 og i dybder på 2 til 6 km.
Hævningen ved Svartsengi fortsætter, selvom hastigheden er aftaget sammenlignet med sidste uge. Den nuværende hastighed er cirka dobbelt så hurtig som lige før det sidste udbrud, og svarer til den hastighed, der blev observeret ved starten af den nuværende udbrudscyklus, der begyndte i 2024.
Det islandske meteorologiske kontor fortsætter med at overvåge området, spore magmaophobning og vurdere mulige scenarier baseret på de seneste data. Så længe magma fortsætter med at ophobe sig under Svartsengi, må gentagne magmaindtrængninger og endda udbrud langs Sundhnúkur-kraterrækken betragtes som mulige.
Nyt farekort, der dækker et større område
I dag udgives og distribueres en ny version af et farekort af Islands meteorologiske kontor for at informere og rapportere om fareniveauet på grund af den igangværende uro på Reykjanes-halvøen. Dette kort erstatter det tidligere farekort, der har været i brug og er blevet offentliggjort siden november 2023, og som viste farevurderinger for syv veldefinerede zoner nær aktiviteten omkring Sundhnúkur-kraterrækken.
Kortet med syv zoner er blevet opdateret og udstedt 108 gange siden 20. november 2023. Selvom det havde sine styrker, omfattede dets begrænsninger vanskeligheder med at vurdere farer uden for de definerede zoner.
Den seneste udvikling på halvøen, hvor en magmaindtrængning dannedes og nåede den nordøstlige del af Svartsengi-vulkansystemet den 1. april 2025, og et udbrud, der fandt sted vest for den nordligste del af Fagradalsfjall i august 2024, understreger behovet for en farevurdering, der dækker et større område.
Der er derfor udviklet et nyt kort for at imødegå begrænsningerne i den tidligere version. Denne nye tilgang gælder ikke kun for Reykjanes-halvøen, men introducerer også en metode, der kan bruges til alle andre aktive vulkanske systemer i Island.
Layout og præsentation af det nye farekort, der erstatter kortet med syv zoner fra 15. april 2025.
Nye funktioner omfatter: 1. System til varsling om vulkansk niveau (se blå boks 1), udvidet kortlagt fareområde (se blå boks 2) og målzoner (se blå boks 3). Se yderligere detaljer i den ledsagende tekst.
Farekortet er baseret på tre komponenter
Der er tre store opdateringer i det nye kort:
1. Vulkanisk alarmniveau – Dette afspejler den aktuelle status for det vulkanske system og bruger en firelags farvekodet skala fra 0 (grøn) til 3 (rød).
Alarmniveauet angiver status for det vulkanske system og bestemmer, hvordan faren vurderes.
2. Kortlagte farer – Vurderingen er baseret på en kombineret evaluering af syv farer, der er til stede eller kan opstå : 1) seismisk aktivitet, 2) jordfaldshuller, 3) forkastningsbevægelser, 4) udbrudssprækker, 5) lavastrømme, 6) tefranedfald, 7) gasforurening. Hver placering inden for domænet viser det kumulative fareniveau i henhold til vulkanens status. Formen og størrelsen af disse områder kan ændre sig afhængigt af den evaluerede fare på et givet tidspunkt.
3. Målzoner – Når de forskellige farer er estimeret, beregnes det gennemsnitlige fareniveau inden for forudvalgte målzoner. For disse zoner er de farer, der bidrager til det endelige fareniveau, anført og beskrevet. Størrelsen og formen af disse målzoner forbliver fast, selvom deres fareniveauer kan ændre sig over tid.
