Hvad er et vulkanudbrud?

Vulkaner er åbninger til jordens indre, hvorfra smeltede stenmasser, kaldet magma, trænger frem til overfladen og størkner til vulkanske bjergarter. Det betyder altså, at dannelsen af vulkaner hænger nøje sammen med jordens opbygning. Vulkaner er det mest synlige udtryk for de termiske processer – det vil sige de processer, der udvikler varmeenergi – der til stadighed foregår i jordens indre, og som bevirker, at der afgives varme til jordens overflade.

På grund af den meget høje temperatur, der udvikles i de termiske processer, vil magmaen søge at stige op gennem jordens skorpe på samme måde, som varm luft stiger opad. Magmaen samler sig i magmakamre, der kan ligge i både den øvre og den nedre del af jordskorpen eller i jordens kappe, der er området mellem jordens skorpe og kappe.

I kamrene vil magmaen forsøge at slippe ud gennem revner i jordskorpen, og hvis trykket i et kammer bliver stort nok, vil magmaen slippe ud som et vulkanudbrud. Når det sker, bliver magmaen til lava. Også på steder, hvor der ikke findes sådanne revner i jordskorpen, vil et udbrud kunne finde sted, fordi trykket kan blive så stort, at det kan skabe revner. Ifølge vulkanolog Henning Andersen afhænger et vulkanudbruds voldsomhed af to ting, nemlig vand- og kiselindholdet. Kiselindholdet bestemmer flydetrægheden af magmaen/lavaen, og det opløste vand bestemmer eksplosionsniveauet.

Man kan sammenligne et vulkanudbrud med den proces, der sker, når man åbner en sodavandsflaske, hvor den overophedede damp bobler i stedet for kulsyrebobler. I en tæt tillukket flaske holdes gassen usynlig i opløsningen af det ovenover liggende tryk. I det øjeblik flasken åbnes, flyder boblerne i den ekspanderende gas som regel stille og roligt op til overfladen, som det netop er tilfældet i et roligt vulkansk udbrud. Hvis væsken eller den smeltede masse derimod er under et stort tryk, bliver den overmættet med gas i det øjeblik kapslen tages af flasken, og væsken strømmer voldsomt skummende ud. I et eksplosivt vulkanudbrud er trykket på det sejtflydende og vandholdige magma så enormt, at boblerne ekspanderer eksplosivt, fremgår det blandt andet af bøgerne “Jordskælv” og “Vulkaner” samt af vulkanolog Henning Andersens hjemmeside. – www.vulkaneksperten.dk.

Hvor og hvornår opstår vulkanudbrud?

Ingen ved præcis, hvor mange aktive vulkaner der er på jorden. Det skyldes for det første de udfordringer, der ligger i at definere en aktiv vulkan – for hvornår er en vulkan aktiv? Hvor mange år skal der være mellem dens udbrud, før den kan karakteriseres som værende aktiv? For det andet har man ikke har kortlagt alle klodens vulkaner. Ifølge den omfattende database World Volcanism Program, der udarbejdes af den amerikanske naturvidenskabelige institution Smithsonian, er der formentlig konstant tyve udbrud i gang i verden. For eksempel har den lille italienske vulkanø Stromboli været i permanent udbrud i de seneste 4.500 år. I 1990-99 var der mere eller mindre langvarige udbrud i 154 vulkaner, og i de seneste 10.000 år har der været udbrud i omkring 1.500 vulkaner rundt omkring på jorden.

Men det er kun de mest kendte. For det første kan der dukke nye vulkaner op, hvor der før var fredeligt, og for det andet har man ifølge bogen “Når jorden går amok” (se kilder) langt fra styr på den vulkanske aktivitet, der sker på havets bund.

Kan man forudsige vulkanudbrud?

Ifølge bogen “Når jorden går amok” har man udviklet rimeligt pålidelige metoder til at forudsige vulkanudbrud. Mange af de vulkaner, der ligger i nærheden af beboede områder, bliver konstant overvåget af måleinstrumenter. Når magmaen maser sig gennem undergrunden vil denne masen og pressen få den stive jordskorpe til at danne små skælv, som geologernes seismografer kan opfange. Samtidig ændrer vulkanen form, så andre instrumenter kan måle ændringerne i sidernes hældning. Når magmaen kommer tættere på jordoverfladen, afgiver den gasser, især den giftige svovldioxid, så ved at indsamle luftprøver kan geologerne ofte se på den kemiske sammensætning og mængden af svovldioxid, hvor langt man er fra et udbrud. Desuden vil et snarligt udbrud medføre forhøjede temperaturer i området. Der er udviklet computerprogrammer, som kan sammenholde de forskellige informationer og vurdere risikoen for vulkanudbrud.

Kan man forebygge vulkanudbrud?

Man kan ikke decideret forebygge vulkanudbrud, men man kan tage sine forholdsregler. Man kan selvfølgelig undlade at bo i vulkanske områder, men eftersom jorden i disse områder ofte er meget frugtbar, er der også store fordele forbundet med at leve der. Hvis man bor i områder med vulkansk aktivitet, må man således være opmærksom på oplysninger fra institutioner, der konstant overvåger aktiviteten omkring områdets vulkaner.

Hvad er de mest dødbringende vulkanudbrud?

Ifølge bogen “Når jorden går amok” er følgende vulkanudbrud – listet efter årstal – blandt dem, der krævede flest dødsfald:

• År 79, vulkanen Vesuv i Italien: 34.000 døde
• År 1631, vulkanen Vesuv i Italien: 3.500 døde
• År 1783, vulkanen Laki på Island: 10.000 døde
• År 1792, vulkanen Unzen i Japan: 14.300 døde
• År 1815, vulkanen Tambora i Indonesien: 117.000 døde
• År 1882, vulkanen Galunggong i Indonesien: 4.000 døde
• År 1883, vulkanen Krakatau i Indonesien: 36.000 døde
• År 1902, vulkanen Mt. Pelée på den franske ø Martinique: 29.000 døde
• År 1919, vulkanen Kelut i Indonesien: 5.000 døde
• År 1985, vulkanen Nevado del Ruiz i Columbia: 25.000 døde.

Selv om nogle af ovennævnte tal er ret voldsomme, så kræver vulkanudbrud generelt væsentligt færre menneskeliv end jordskælv, flodbølger og orkaner, og formentlig også langt færre, end de fleste forestiller sig. Ifølge bogen “Når jorden går amok” er der i verden omkommet omkring en kvart million mennesker de seneste 400 år på grund af vulkaner. Og kun halvdelen af disse er døde som et direkte resultat af selve udbruddene. Resten er omkommet ved følgevirkninger som tsunamier, forgiftninger eller hungersnød i forbindelse med store askemængders kvælning af agerjord.

 Udbrud i 2018 på den indonesiske vulkanø Anak Krakatau, som ligger mellem Java og Sumatra. Udbruddet fik dele af vulkanen til at styrte i havet, hvilket udløste en tsunami, som ramte kysterne på Java og Sumatra. Katastrofen kostede mere end 200 mennesker livet. Henning Andersens nye bog: “Indonesiens ildøer” handler om de største vulkanudbrud på jorden, der har ændret livet for mennesker på jorden – ikke mindst det “Superudbrud”, der fandt sted for ca. 75.000 år siden og var ved at tage livet af vores egne forfædre. Læs bogen, der kan bestilles og købes.

Kilde:

www.vulkaneksperten.dk