Vulkanvirksomhed knyttet til spalter og revner (spredningszoner), hvor igennem lava strømmer op og breder sig ud over enorme landområder. Man kalder det også for plateaubasaltvulkanisme, da der er tale om vældige spalteudbrud ved kontinentalpladernes bevægelser fra hinanden. Dette ses tydeligt i Island, Grønland, Sydamerika, Indien og Afrika. Når kontinentalpladerne på havbunden eller landjorden knækker og åbner sig, dannes ofte denne form for vulkanvirksomhed.
Der kan åbne sig 20-30 kilometer lange sprækker, som i årevis kan udspy så meget lava, at der er tale om henimod 1 million kvadratkilometer af 1500 meter tykke lavafloder – basaltplateauer.

Denne form for vulkanvirksomhed er ikke forekommet i ældre historisk tid, men i nyere tid oplevede man et på Island i 1783, hvor der strømmede så meget lava ud, at det kunne dække hele Sjælland for at sammenligne med en dansk målestok. Luften over hele Europa var fyldt med svovlgasser i flere år derefter og 1/5 af den islandske befolkning døde som følge af de efterfølgende sygdomme.

Ved sådanne enorme lavastrømme taler man om basaltprovinser som Omtong Java – Salamonøerne i Stillehavet – Deccan Trapps i Indien – Columbia River og flere andre steder på jorden. Det er de største vulkanskabte lavamarker på jorden arealmæssigt.