Lahar

Indonesisk ord for vulkansk mudderstrøm, der består af aske og løse udbrudsprodukter. En lahar dannes ofte ved kraftige tropiske regnskyl, der blander sig med aske eller ved smeltning af is og sne på vulkantoppen – eller udtømning af kratersøer i forbindelse med vulkanudbrud. De højeste vulkaner – selv i troperne – har ofte evig sne på toppen og kan ved opvarming fra vulkanen smelte meget sne og is. Da der er tale om store mængder vand, dannes der ofte mudderlaviner, lahar, som vælter ned ad vulkanens flanker og rydder alt på sin vej.

En lahar kan være meget ødelæggende ligesom snelaviner, og lahars har tusindvis af menneskeliv på samvittigheden. I 1985 omkom 23.000 mennesker i byen Amero i Columbia, da en mudderstrøm flød ca. 30-40 kilometer fra vulkanen ned mod byen og begravede huse og mennesker i mudder. En lahar kan bevæge sig med en fart af 30 – 50 kilometer i timen.

Lahars betegnes i dag som noget af det farligste ved vulkaner efter pyroklastiske askelaviner.

2387_full

 

2387_2_full

image_print