‘krater, (gr. ‘blandingskar’, også ‘vulkanåbning, krater’), antikt kar af metal eller keramik til blanding af vin og vand. Formen er stor og dyb med bred munding, således at en øse eller kande kan sænkes ned i vinblandingen. En søjlekrater har lige hanke, volutkrater fint svungne, ornamenterede hanke, kalyxkrater er udformet med konkave sider og hankene lavt placeret; formen på en klokkekrater minder om en klokke. Krateren var udbredt i hele antikken, men særlig mange findes i attisk og syditalisk keramik.
(gr. ‘blandingskar’, også ‘vulkanåbning, krater’), sted, hvorfra lava og andre materialer strømmer ud fra Jordens indre, se vulkaner.
‘krater, (gr. ‘blandingskar’, også ‘vulkanåbning, krater’), oftest skålformet, geologisk struktur, der opstår efter nedslag af fx en meteor, se meteorkrater