Ordet “krater” er det gamle græske ord for blandingskar til vin og vand, og det bruges i dag om en vulkanåbning – udmunding – i jordens overflade for vulkanske udbrudsprodukter, som strømmer ud fra jordens indre.

Et klassisk vulkankrater er cirkelrundt og tragtformet. Skønnest er et krater i en nydannet vulkan, hvis virksomhed er stilnet af, og udbrudsmaterialet består af aske og slagger. Et krater kan være lille, men de fleste er flere hundrede meter i diameter. Der kan også være flere kraterrør i den samme vulkankegle.

Krater(gr. ‘blandingskar’, også ‘vulkanåbning eller skakt – krater’), antikt kar af metal eller keramik til blanding af vin og vand. Formen er stor og dyb med bred munding, således at en øse eller kande kan sænkes ned i vinblandingen. En(ikke et) søjlekrater har lige hanke, volutkrater fint svungne, ornamenterede hanke, kalyxkrater er udformet med konkave sider og hankene lavt placeret; formen på en klokkekrater minder om en klokke. Krateren var udbredt i hele antikken, men særlig mange findes i attisk og syditalisk keramik.

Altså ordet krater på græsk ‘blandingskar’, også ‘vulkanåbning, krater’, sted, hvor igennem lava og udbrudsmaterialer strømmer ud fra Jordens indre.