Vulkaner koger og rumler rundt omkring, og mindst 20 er i udbrud et eller andet sted på kloden.

Endvidere tyder nye forskninger på, at der ofte sker flere vulkanudbrud om vinteren ved lufttryksfaldet,og efter vandstanden stiger i havene. Man har også bemærket, at ved tidligere istiders afslutninger,hvor ismasserne smeltede og vandet i oceanerne steg, har trykforholdene påvirket selve den faste jordskorpe og også bevægelser i vulkanernes undergrund og derved skabt ændringer i de smeltede gasrige glødende lavamasser i magmakamrene under vulkanerne, specielt de ca. 60 % af alle jordens vulkaner, som ligger ved kysterne eller på øer i havet. Vi ved, at når vand omdannes til damp udvider det sig eksplosivt, hvilket blev bekræftet efter Krakataus udbrud i Indonesien i 1883. Man har ved forskellige målingsresultater kunnet beregne, at ved den seneste istids afslutning fandt der mange og kraftige vulkanudbrud sted, samt mange jordskælv i kølvandet af isens smeltning og stigningen af vandstanden i oceanerne.

Man har iagttaget, at der er vulkaner, som får udbrud på bestemte årstider, hvilket kunne tyde på, at klimaet “ikke er uden indflydelse”, og man har bemærket, at et igangværende vulkanudbrud har vist sig at være påvirket af månefaserne.

Det er muligt, at årsagen skal søges i, at den enkelte vulkan nærmer sig sin “modning”, og når denne tilstand er opnået, skal der ikke meget til, for at udløse et udbrud, ja i visse tilfælde ikke andet end et atmosfærisk lavtryk.

Så kort og godt kan man sige, at både klima og vulkaner påvirker jordens indre kræfter og omvendt. For ca. 74.000 år siden sendte Toba-vulkanen på Sumatra så meget svovlsyre og aske op i stratosfæren, at temperaturen faldt, og istiden kulminerede. Så omvendt i begge tilfælde påvirkes jorden overflade af både de indre og ydre naturkræfter.