Filippinernes store brag 1991

Jørgen Aabech og Henning Andersen:

Den 15.juni 1991 eksploderede vulkanen Pinatubo på Filippinerne i den største vulkaneksplosion på jorden i det 20. århundrede. Efter udbruddet havde vulkanen udslynget mere end 5 kubik-kilometer af vulkanske udbrudsprodukter. På få timer vaskede enormt kraftige regnskyl al det løse udbrudsmateriale med sig fra vulkanens skråninger ned i det omkringliggende land i hurtigt strømmende mudderfloder, de såkaldte ”lahars”. I de efterfølgende 4 regnsæsoner førte disse lahar-floder halvdelen af al askenedfaldet med sig og noget, der faktisk skabte større ødelæggelser i lavlandet end selve vulkanens udbrud.

En stor aske – og gassky viste sig over Pinatubo den 12.juni 1991. Tre dage senere eksploderede vulkanen. Forudsigelser af geologer fra PHIVOLCS og USGS førte heldigvis i tide til evakuering af de mennesker, som boede tæt ved vulkanen, og dette reddede mindst 5000 menneskeliv.

Det begyndet året i forvejen den 16.juli 1990 med, at et et jordskælv, som målte 7.8 på Richters skala, ramte egnen ca. 100 km nordøst for Pinatubo, på øen Luzon. Dette var i størrelsesorden af samme styrke, som det, der i 1906 ramte San Francisco i Californien. Ved Pinatubo førte dette kraftige jordskælv til flere jord- og bjergskred, flere mindre lokale jordskælv, og et større, men kort dampudbrud i et ellers tidligere aktivt vulkansk område, men ellers synes selve Pinatubo-vulkanen at fortsætte sin 500 årige lange søvn uforstyrret af disse jordskælv. I marts og april 1991 begyndte magma at stige op mod overfladen fra mere end 32 kilometer nede i selve vulkanens undergrund. Dette medførte igen mindre jordskælv, og kraftige dampeksplosioner fandt nu sted fra kratere på vulkanens nordflanke. Tusindevis af små jordrystelser indtraf i april, maj og juni måned, og flere tusinds tons svovlholdige gasser fra den smeltede magma, blev nu sendt ud fra vulkanens krater og viste dermed tydeligt, at magmaen bevægede sig op nedefra under stort tryk igennem vulkanens krater.

Fra den 7. til den 12. juni nåede den første magma Pinatubos overflade og dannede en såkaldt lavakuppel – eller lavaprop af – kiselsyrerig sur lava – i mundingen af vulkanens krater. Den 12 juni, på Filippinernes uafhængighedsdag, eksploderede vulkanen i mægtige brag og sendte askeskyer mange kilometer til vejrs. Den 15.juni pressedes ny gasrig magmaop til overfladen, og vulkanen eksploderede nu igen, og mere end 5 kubikkilometer materiale blev blæst ud i enorme eksplosioner. Den mest omfattende fase af udbruddet varede mere end 10 timer og dannede en enorm sky af vulkansk aske, som løftede sig mere end 35 kilometer til vejrs og bredte sig 500 kilometer ud i diameter og forvandlede dag til nat på Luzon. Et tæppe af vulkansk aske, sandkorn og forskellige stykker af vulkanske mineraler og glas, pimpsten og lapilli dalede ned over Luzonøen. Finkornet aske faldt over hele Det Indiske Ocean, og satelliter fulgte askeskyerne adskillige gange rundt om jorden.
Nedfaldet askemateriale dækkede et område på tusinder af kvadratkilometer, og pyroklastiske askelaviner tordnede ned over vulkanskråningerne og udfyldte dybe dale med aske og mudder i lag, som mange steder var mere end 200 meter tykke.

image_print