Copyright: Ritzau og Det Nationale italienske Vulkaninstitut i Catania og vulkaneksperten Henning Andersen.
Så er gode gamle Etna igen i udbrud. Dog ikke så faretruende.
Catanias lufthavn har været lukket, og der er faldet aske i Catanias gader.
Fra Siciliens anden største by Catania kan man se op på den berømte Etna-vulkan, som er kendt for at være en af verdens mest aktive vulkaner.
Ikke kun Etna men den ligeså aktive vulkanø Stromboli, der ligger 100 kilometer nord for Etna er også gået i udbrud.
Ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa, skød Etna torsdag aske over 4 kilometer op i luften.
Det Nationale Italienske Institut for Geofysik og Vulkanologi har på det sociale medie X lagt videoer op af Etna og Strombolis udbrud. Her kan man se, at der denne gang er tale om ganske store udbrud af vulkanerne, som begge jævnligt har været i udbrud gennem de seneste mange år.
“I nattens mørke gløder Etna – ikke dramatisk og ondskabsfuldt som et varsel om død og fordærv, men snarere som spidsen af en middagsherres cigar, som et vågeblus på et gaskomfur, en slags undskyld jeg er her, jeg eksisterer, men glem mig ikke, for jeg hører lige så vel til her som Siciliens agaver og mandeltræer. Jeg ligger her, og jeg gør turistreklame for jer, men spøg ikke med mig, for måske pludselig en dag…”
Etna er under ingen omstændigheder værre end mange andre af de godt 2500 vulkaner, vi finder på vores jordklode. Der er bare et par enkelte ændringer i selve vulkanens udbrudsrytme, man fra vulkanologisk side har bidt sig mærke i, specielt efter udbruddet i år 2001.
Vi ved, at Etnas vulkankegle er bygget op af sine udbrudsprodukter for “små” 600.000 år siden, men for over 2 millioner år siden begyndte vulkanvirksomheden øst for selve den nuværende vulkankegle på bunden af havet, først som en undersøisk vulkan, der siden har bygget sig op fra havbunden ved gentagne udbrud.
En stor geologisk livsproces
Det afrikanske kontinent presser sig fra syd mod nord med ca. 2 cm om året og er årsag til, at hele Middelhavsregionen og Alperne, og alle bjergene plus de mange vulkaner i Italien o.s.v. dannes ved denne pladeforskydning. Ud af de ca. 900.000 jordskælv, der finder sted om året på hele vores jordklode, sker de ca. 100.000 alene i hele Middelhavsregionen, hvoraf de ca. 200 kan mærkes og heldigvis kun få er mere alvorlige og skaber værre skade.
Sicilien ligner Afrika
Vi ser altså her en stor geologisk livsproces, og årsagen til den livlige jordskælvs- og vulkanvirksomhed skyldes atter de enorme varmeopstrømninger i jordens kappe og ydre jordkerne, der befinder sig uden om den indre hede jordkerne. Alt som er varmt stiger til vejrs og koldt synker nedad. Dette danner de varmestrømme i kappen, og en sådan opstrøm tager i tusindevis af år, men er mere eller mindre konstant. Vi ved nu, at Etna og hele Sicilien dels ligger oven på den Afrikanske Kontinentalplades neddykning – subduktion (underskydning) – ind under Italien fra syd, hvilket også er tydeligt både natur og klimamæssigt at se og føle. Sicilien ligner mere Afrika end Italien.
1669-udbruddet
Et af de kraftigste udbrud i gammel tid var det, som fandt sted i år 122 f. Kr.f., men senere i historisk tid må 1669-udbruddet betegnes som det største, hvor lavaen overstrømmede store dele af byen Catania, som ligger ved vulkanens østlige fod og i dag er Siciliens anden største by.
En god nabo mod jordskælv
Sicilianerne betragter Etna som en god nabo, og jeg glemmer aldrig i 1972, da jeg for første gang af en af beboerne fik fortalt, at Etna jo trods alt er en sikkerhedsventil imod stærke jordskælv. En årtusind gammel indbygget tanke hos beboerne om, at når sikkerhedsventilen er åben, kommer overtrykket ud der igennem.
“Vulkanerne bør betragtes som vores venner”
Etna er en god nabo, og den hvide røg – vanddampen – der hver dag kommer ud af toppen i vulkanen – betyder, at alt er godt. Kommer der sort røg op, betyder det, at der er lava på vej op. Lavaen er først ødelæggende, men også frugtbar, når den forvitrer. Vi har arvet jorden og vil ikke forlade den. “Inderst inde kan man kalde Etna for et uhyre, men det er et godt uhyre”, fortæller borgmesteren i Nicolosi, en af de mange byer på Etnas skråninger.
“Når en lavastrøm er størknet og køler af, går beboerne op og sætter grænsepæle på det nye stykke lava, som dækker deres mark, fordi deres efterkommere vil komme til at opdyrke den forvitrede og frugtbare jord. Vulkanerne repræsenterer kampen imellem det gode og det onde. Det gode ved frugtbare jord og vanddampen, der udgør ca. 90 procent af vulkanske gasser har været med til at danne havet i verdenshavene igennem millioner af år. Intet liv uden vand. Blev den første form for liv på jorden ikke skabt i vand, og så må vi vist sige, at vulkanerne bør betragtes som vores venner og ikke fjender”.
En mere vulkansk periode
I hele verden bor i dag ca. 500 millioner mennesker i skyggen af en vulkan. Man har talt meget om, at vi lever i en mere vulkansk periode i øjeblikket, og det er også rigtigt, at vores jordklode i perioder har været inde i mere aktive vulkan- og jordskælvsperioder, f.eks. da kontinenterne brækkede i stykker for henholdsvis 250 og 65 millioner år siden. Men vi må heller ikke glemme, at for 75.000 år siden var en vulkan på Sumatra skyld i, at måske kun ca. 1000 mennesker på jorden overlevede Toba-eksplosionen på Sumatra på grund af enorme aske og mængder af gasser. Det sænkede temperaturen over hele kloden og fik den sidste istid til at kulminere. Dog ser det ikke ud til at være så slemt endnu, kun at vi mennesker mere registrer tingene.
I stand til at forudsige vulkanudbrud
Vulkanologien har i de sidste 20 år været inde i en rivende udvikling, og vi er nu i stand til at forudsige vulkanudbrud, således at man i tide kan nå at evakuere de alt for ofte tæt beboede bebyggelser ved en vulkan, og det har man med held gjort, tydeligst i 1991 ved Mount Pinatubo i Filippinerne.
Hvad med jordskælv?
Nu mangler vi kun at kunne forudsige jordskælv, og det kommer en dag. Man arbejder for tiden stærkt på det i USA og Japan. De stærke tektoniske jordskælv skyldes de forskydninger, der pludselig udløses i jordskælv hver gang, når kontinenterne eller “blokkene”, som Middelhavsregionen er delt op i, pludselig forskubbes på grund af Afrikas fremrykning imod Europa med 2 cm om året. På nøjagtig samme måde, som hvis man presser to hænder imod hinanden, og pludselig kommer rykket eller jordskælvet.
“Harmoniske rystelser”
I 1908 omkom hen imod 100.000 mennesker ved et stærkt jordskælv i Messina nord for Etna, og i 1693 blev Catania så godt som totalt ødelagt ved et stærkt jordskælv, der i begge tilfælde må sættes i forbindelse med den afrikanske kontinentalplades forskydning i mod Europa.
Derudover skal det siges, at mange små jordskælv eller “harmoniske rystelser” altid sker i en vulkan, dels ved damp- og gaseksplosionerne, når udbruddet starter, men også inden selve udbruddet kommer. Når magmaet bevæger sig op under en vulkan, kommer der mange små jordskælv, hvilket betyder, at vulkanen er ved at komme i udbrud.
Som et varmt brød i en bageovn hæver sig, således hæver vulkanflanken sig også inden udbruddet starter, og for Etnas vedkommende ser vi typiske eksempler på, at flanken ofte danner en revne, hvor igennem lavaen strømmer ud. Al form for vulkanvirksomhed er en afgasningsproces fra jordens indre. Kortere kan det ikke siges.
Myterne om Etna
Navnet Etna betyder “brændt” eller “brændende”. Sicilianerne kalder også vulkanen for Mongibello, og det kommer af det italienske ord “monte” og det arabiske “gebel”, der igen betyder bjerg og stammer fra 8-900-tallet, dengang Sicilien var under arabisk herredømme.
Omkring år 450 f. Kr., det var dengang Sicilien var under grækernes herredømme, hævdede Empedokles, filosoffen, at alting består af fire ting, nemlig: luft, jord, ild og vand. Faktisk var Empedokles den første vulkanforsker, og han skal have grundlagt et vulkanologisk observatorium oppe på Etna, ikke langt fra toppen.
Ildens og smedekunstens guddom
Grækerne hævdede også, at Hefaistos, ildens og smedekunstens guddom, havde sin faste boplads og værksted under Etna, og når han arbejdede dernede i sin esse under vulkanen, røg det ud fra toppen i vulkanen. Han må have været en meget flittig mand, for det røg altid ud fra toppen – ja ligeså meget dengang som i dag.
Hos romerne tog han navneforandring til Vulcanus, og flyttede sin bolig ud under øen Vulcano, og herfra har vi fået ordet vulkan om de såkaldte ildsprudlende bjerge. En anden sagnlegende berettede, at et stort uhyre var spærret inde under Sicilien, og det skulle være forklaringen på, hvorfor øen rystede hver gang, at han forsøgte at løsrive sig fra sine lænker.
Den mest kendte myte med Odysseus
Men mest kendt er nok fortællingen om Odysseus, der blev taget til fange af den enøjede kæmpe Polyfemos, som boede i en stor hule oppe på Etnas østskråning, og det var med nød og næppe, at han slap derfra i live, fordi Polyfemos begyndt at æde hans mænd levende. Da Polyfemos lå og sov, efter at Odysseus havde drukket ham godt fuld i vin, stak Odysseus en glødende pæl i kæmpens øje, og brølende af smerte kastede han de store stenblokke efter Odysseus og hans bortflygtende mænd, og disse sten ligger i dag i havet udfor Siciliens østkyst.
Her lidt om Stromboli:
Den glemte ild-ø Stromboli i Italien
Den mest aktive vulkan i Europa
Den glemte vulkanø dukker frem fra glemslen. Navnet Stromboli har en magisk klang i sig. Ifølge de gamle grækere hed øen Strongyle, der betyder den pukkelryggede.
Øerne blev i tidernes morgen skudt op fra havbunden i voldsomme vulkanudbrud ved underskydningen af den afrikanske kontinentalplade, der presser sig ind og ned under Italien fra sydøst, en proces der fortsætter den dag i dag. Opstigende varmestrømninger i jordens indre danner de smeltemasser, der her vælter ud som lava igennem de italienske vulkaner.
Vesuv, Etna og Vulcano
Vesuv og Etna har taget henholdsvis første og andenpladsen, når man tænker på de fyrige italienske ildbjerge. Vesuv på grund af sine ekstremt voldsomme udbrud og historien om Pompeji, og Etna på Sicilien, der er Europas højeste og meget virksomme vulkan med udbrud ca. med ca. 5 – 10 års mellemrum.
På tredje og fjerdepladsen kommer Vulcano, der har givet navn til selve ordet vulkan, og endelig Stromboli, der som en sort gigant og perfekte kegleform ligner en tegneserievulkan, når man ser vulkanøen på afstand med dens grå og stejle flanker af aske og størknet lava. Stromboli hæver sig 926 meter over havet.
Strombolis 3 kratere
Stromboli har mindre udbrud ca. 4 gange i timen, hvor vulkanen sender rødglødende lavastykker og røgskyer ud igennem tre kratere i toppen, ledsaget af en dyb rumlen. Om dagen ligner det røde røgskyer, om natten et ildrødt festfyrværkeri. Stromboli er den mest aktive vulkan i Europa.
Selvom udbruddene er svage og bedømmes som ufarlige, så må de dog siges at være af spektakulær karakter. Lavaen er trægtflydende, og der kan forekomme korte lavastrømme, men for det meste slynges udbrudsmaterialet ud i form af småsten, lavabomber og aske ved gasundvigelsen.
Hvad siger Strombolis 500 beboere i dag?
”Jeg er ikke mere bange for at bo her, end hvis jeg var i New York eller London”, siger en gammel pensioneret fisker. ”Vi lever i harmoni med vores vulkan. Jorden er frugtbar, så vi kan høste afgrøder”.
Blomstrende gyvel og kæmpestore figenkaktus står farverigt, blandet med bougainvilla og hibiscus på den 12 kvadratkilometer store ø. I dag bor der ca. 500 indbyggere. Dem, der nu bor på øen, lever af fiskeri og turisme.
”Jeg har boet her hele mit liv, og jeg vil ikke flytte andre steder hen, også selvom vulkanen rører på sig engang imellem, så har den ikke gjort mig noget. Vulkanen er som en ballerina, der danser og vi må danse med hende”.
Filmen “Stromboli” med Ingrid Bergman
Vulkanen våger og hersker over øen. Det er også det indtryk, man får, når man ser filmen ”Stromboli” fra 1949 med Ingrid Bergman i hovedrollen. Ingrid Bergman spiller hovedrollen som Karen, og den italienske filminstruktør Roberto Rosselini har instrueret. Under optagelserne blev Ingrid og Roberto forelskede, selvom de var gift med andre hver for sig. Ingrid Bergman blev gravid og fødte tvillinger, hvoraf den ene er filmstjernen Isabella Rosselini. Det var en skandale i 1949, og filmen blev bandlyst i Amerika, men i dag vises filmen igen. Øens ældste husker endnu Ingrid Bergmans ophold på øen, da filmen blev indspillet, og cafeen ”Club Ingrid” på torvepladsen er opkaldt efter hende.
“Det er Stromboli, den brændende ø”
En anden historie til Strombolis berømmelse er Jules Vernes: ”Rejsen til Jordens indre” fra 1864, og H. C. Andersen beskrev malerisk Stromboli, da han en nat sejlede forbi: ”Nu er det nat, skibsdrengen kalder. Vågn op, vågn op, Stromboli flammer, kom dog og se! Indhyllede i kapper står vi ved rælingen forud. På horisonten stiger raketter, røde, grønne, blå. Nu vælter de frem som flammer. Det er Stromboli, den brændende ø, der engang opsteg fra havdybet. Det er Etnas barn, hun dykkede med sine søstre op fra havdybet, udenfor moderlandet.”
Når jeg har været på Stromboli og set de røde lavaspringvand, er det sammen med de lokale. Såvel italienere som turister betragter naturens eget festfyrværkeri. Pludselig lyder der en italiensk stemme: ”Iddu parla”, der betyder: ”Han taler”.
Lige inden det natlige spjæt fra Stromboli stiger der voldsomme, sorte røgskyer ud fra toppen af vulkanen. Jeg lytter. Pludselig jubler alle. Fra toppen kommer der sekundlange rødligt glimt. Stromboli er vågen og giver endnu engang sit show.
Øen er dukket op af glemslen
Man kunne til sidst spørge: ”Hvorfor er denne konstant virksomme vulkanø så glemt og måske tilføje gemt hen i et hjørne?
Svaret er, at Stromboli ligger langt ude, og det var svært at komme til og fra øen, da der ingen havn var. Man skulle stige over i små fiskerbåde for at komme ind til molen. Dengang var der kun få skibsforbindelser imellem Napoli og Sicilien. Det har nu ændret sig. I dag har mange italienske skibsforbindelser lagt deres sejlrute via Stromboli, og der bliver arrangeret rejser til Italien med udflugter hertil i perioden maj – oktober.
Så Stromboli er ved at dukke op af glemslen.
