Calbuco i udbrud

Den 2003 meter høje keglevulkan, Calbuco i det sydlige Chile begyndte den 22. april 2015 at sende aske og sten op i 40.000 fods højde. 1500 indbyggere er evakueret i en radius af 20 kilometer fra vulkanen.

Denne type vulkan tilhører den mere eksplosive type, som i sine udbrud udsender skyer af hede gasser og aske i form af laviner, der som ildtornadoer kan bevæge sig langs jordens overflade mange kilometer væk fra vulkanen. Sådanne “pyroklastiske askelaviner er derfor  øjeblikkeligt dræbende og udsletter alt levende på sin vej. Navnet pyroklast betyder båret af ild og er ret så almindelige ved såkaldte “sure vulkaner”, d.v.s. vulkaner, som har mere kiselsyreholdige lavatyper, hvor gasserne, der er opløst i den smeltede magma(lava) under vulkanen har sværere ved at komme ud i selve udbruddet. Selve lavaen er så sejtflydende i denne vulkantype, at den omdannes til aske og sten i selve udbruddet.

De fleste vulkaner i Chile i den såkaldte Ildring ”The ring of fire”, der omkranser Stillehavet, tilhører netop denne mere eksplosive type Selve udbrudssøjlen af aske og slagger vil på et tidspunkt kollapse og herved opstår disse laviner. Det var sådanne laviner af hede aske og gasskyer, der dræbte indbyggerne i Pompeji for små 2000 år siden ved Vesuvs udbrud, Det er noget af det farligste en vulkan kan præstere.

Hede pyroklastiske laviner af aske og gasser kan bevæge sig med en fart af adskillige hundrede kilometer i timen væk fra vulkanens krateråbning og ud i alle mulige retninger.

Det er for tidligt på nuværende tidspunkt at sige noget om hvor kraftigt dette udbrud vil blive. Det vigtigste er i fførste omgang at få folk væk inden der sker mere.

Chile har over 100 vulkaner, men de er ikke alle lige aktive – som f.eks. de vulkaner af samme type, og d.v.s. strato – eller keglevulkaner – som ligger i den vestlige del af Stillehavet og tilhører samme vulkankæde – nemlig ”The ring of fire” eller ”Ildringen”. Der er her tale om en flad underskydning af de tektoniske plader ned og ind under Chile(se pladetektonik i minileksikon), som danner tyktflydende magma ved varmeopstrømninger nede fra i jordens kappe og igen føder vulkanerne oven over på jordens overflade. Når Chiles vulkaner ikke er så tit i udbrud som vulkanerne i det vestlige Stillehav skyldes det den lave hastighed som kontinentalpladerne bevæger sig med. Det reducerer mængden af magma der stiger op til overfladen.

Til gengæld er vulkanerne her ofte meget mere voldsomme, når de går i udbrud.

Chile har de højeste aktive vulkaner i verden.

Dette til information

Copyright: Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk
Tlf. 38-193411 og 20-764247

Vulkanolog Vulkanguide og forfatter til 9 bøger om vulkaner.

 

 

image_print