En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngede materiale under en enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer. En anden benævnelse er VEI 8, det vil sige det højeste niveau på VEI-skalaen. Til sammenligning kan nævnes at rumfanget ved det største kendte udbrud i historisk tid, Tambora år 1815, kun var i størrelsesordenen 100 til 150 kubikkilometer.
Tamboras udbrud i 1815 er det eneste kendte i historisk tid, som nåede niveau 7 på VEI-skalaen.
Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme mængder af gasmættet eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udslyngning af store mængder magma forårsager, at den oven over beliggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende landskab – en såkaldt caldera dannes. Nogle gange benævnes disse enorme fordybninger supercalderaer og de kan dække tusindvis af kvadratkilometer. En anden stor forskel mellem supervulkanerne og de øvrige vulkaner er, at der i reglen går hundredetusinder år mellem hver udbrud og når calderaen dannes, kan den ses i millioner år.
Tobas udbrud på den indonesiske ø Sumatra for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre. Udbruddet var så kraftigt så den sidste istid kulminerede og MÅSKE overlevede kun 50.000 af vores forfædre.
Navnet “De brændende marker” er er opkaldt efter de mange vulkankratere og varme kilder, som befinder sig indenfor den store calderarand. Byen Pozzuoli ligger ved havnemolen lige oven i calderaen, og midt imellem 36 vulkankratere og sydende og boblende kilder og mudderpotter, og midt i det hele bor der nu i dag hen imod en halv million mennesker.
Campi Flegrei Calderaen er en supervulkan, og hvis den går i et superudbrud, kan det få konsekvenser for hele Europa. Under Napolibugten befinder sig et kæmpemæssigt magmakammer, der har en omkreds af ca. 440 km2 lidt større end Gardasøen, som føder både vulkanerne Vesuv, samt Ischias vulkan, der sidst var i udbrud i 1362 og så Campi Flegrei, hvor det seneste udbrud fandt sted i 1538, som dog ikke var så kraftigt.
Mindre udbrud.
I året 1198 op stod der et nyt krater med boblende mudder og varme kilder, lidt uden for selve Pozzuoli by. Det er Solfatara, hvis navn kommer af sulfa “svovl” og terra “jord”, varme kilder eller en slags mudderpøl med geotermisk aktivitet. Der er en stærk lugt af rådne æg pga. svovlforbindelserne. Krateret er i dag aktivt i form af varme kilder, boblende mudderpotter og udstrømning af hede gasser.
For det meste er den udstrømmende gas varm og indeholder carbondioxid og vanddampe. Gennem den kemiske reaktion af svovl med ilt dannes svovldioxid, som opløser sig i vand, som igen danner den svovlholdige syre svovlsyrling (H2SO3). De forsurer stenarterne og bevirker, at de sammen med de varme vanddampe opløses i de mineralske bestanddele. Gennem denne opløsning og kondensation (vand, som skifter fase fra damp til væske) fra vanddampene, danner der sig ofte en slamkedel med gas og luftbobler, som Solfatara krateret er et typisk eksempel på. De varme kilder og hede gasser, der siver ud påminder os om, at der er glødende smeltet lava lige under jordens overflade, og derfor overvåges overfladen her med mange forskellige slags måleapparater for i tide at registrere tiltagende vulkansk aktivitet.
Det seneste vulkanudbrud i calderaen ved Pozzuoli fandt sted i 1538, da Vesuv havde en længere hvileperiode, ligesom i dag, og det har i de seneste 100 år dannet grundlag for den konklusion, at der måtte være en underjordisk forbindelse imellem Vesuv og Campi Flegrei, således at når Vesuv hviler, så rører aktiviteten sig i Campi Flegrei.
Ifølge den italienske vulkanforsker Giuseppe de Natale, på det vulkanologiske institut i Napoli, så kan et udbrud måske være nært forestående i Camoi Flegrei, men om hvor voldsomt, tør ingen på nuværende tidspunkt gisne om.
Han siger: ”Der er altid en mulighed forn et udbrud i vores levetid, men problemnet med befolkningen her er, at de er mere bange for Vesuv end for Campi Flegrei og ikke tænker på, at en langt større fare truer dem fra Campi Flegrei, hvor folk lever og bor inde i selve vulkanens undergrund. Vesuv er efter min mening forholdsvis lille i forhold til Campi Flegrei, der efter min mening udgør en langt større risiko, da Napoli ligger lige på kanten af selve vulkanen”, siger han.
Et farligt sted.
I begyndelsen af 1980-erne begyndte jorden at ryste og sasmtidig med hæve sig under byen Pozzuoli, og myndighederne evakuerede 100.000 mennesker. Der kom dog ikke noget udbrud, og i en afrtikel i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters fra 2007 blev Campi Flegrei vurderet til at være et af verdens mest risikable områder for et superudbrud.
Giuseppe de Natale mener, at napolitanerne direkte lider af dødsforagt.
Han siger: ”Jeg bor selv i Napoli, og de fleste af os i byen ved, at der er ild under vores fødder, men det har vi i det store hele det godt med. Det vidste beboerne i Pompeji til gengæld ikke. Måske er der en form for dødsforagt i Napolitanernes måde at leve på, men også en hyldest til selve livet. Der er mange måder at forholde sig til døden på, og en populær måde er at feje den ind under gulvtæppet og lade som ingenting og håbe, at det går nok alt sammen”, slutter han.
I dag holdes Campi Flegrei under konstant opsyn af italienske og internationale myndigheder.
Copyright: Henning Andersen
-
Jeg vil gerne henvise til denne artikel herunder: “Campi Flegrei – INGV afklarer eruptiv risiko og fare”. Den står på Vesuvobservatoriets hjemmeside: “Osservatorio Vesuviano”.
-
CAMPI FLEGREI – INGV afklarer eruptiv risiko og fare.
-