Soufriere – vulkanen på øen St. Vincent i Vest – Indien, er 1.470 meter høj og er gået i udbrud. Askeskyer stiger til vejrs og de nærmeste beboere er evakueret. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere, om udbruddet er tiltagende.

Det er en stratovulkan, der producerer både basalt og andesitisk lava, (se minileksikon)da magmakammeret er lagdelt og smelten under vulkanen ændrer sig imellem udbruddene, og i krateret befinder sig en sø med vand. Et stærkt udbrud fandt sted i 1718 – 1812 og 1902. 1600 mennesker omkom i 1902. Siden har udbrud fundet sted i 1971 – 72 og i 1979. Alle vulkanerne er typiske subduktionsvulkaner, hvor flere plader støder sammen og presses ned under hinanden, bl.a. Atlanterhavspladen, der skubbes ned og ind under den Caribiske plade. Ordet Subduktion betyder underskydning. 

Den række af øer, der nærmest som en bro strækker sig fra Vest-Indien og hedder Antillerne, består af ca. 17 stratovulkaner(strato betyder kegle og opbygges i lag af vulkanske udbrudsprodukter som lava og aske). Vulkanerne her betegnes som sovende, og et par af dem er mere eller mindre aktive.

Columbus kom til de nordlige del af øerne i 1493. Det ældst noterede udbrud var i 1690 på øen Guadeloupe I alt ligger her 17 vulkaner, og nogle af vulkanerne på øerne må betegnes som de meget eksplosive vulkaner, man kender til, f.eks. Mount Pelees udbrud på øen Martinique i 1902 udslettede den daværende hovedstad Saint Pierre med 29.000 indbyggere på 5 minutter med en såkaldt glødende askelavine eller pyroklastisk askesky – på fransk Nuee Ardente. En dansk kaptajn på sit skib Valkyrien nåede lige at redde sit skib og besætning, da han så det røg kraftigt oppe fra vulkanen, som mange troede kun var uskadelig, men ikke destomindre nåede kaptajnen lige ud af havnen, da toppen eksploderede og sendte en 900 grader varm hed askelavine ned over Saint Pierre og dræbte alle de 30.000 indbyggere. I 1995 begyndte vulkanen Soufriere Hills på øen Montserrat at udsende gas og hvide askeskyer. Typisk for vulkaner med meget seje lavatyper kommer der ikke rødglødende lava ud, men damp- og gaseksplosioner fra vulkanens indre frigjorde sig fra lavaen nedenunder, og store askeskyer indhyllede snart det meste af øen. Herefter evakueredes byen Plymouth, hovedstaden, inden kraftige askelaviner oversvømmede den del af øen. Hele ø-kæden eller ø-rækken skyldes altså underskydning af Atlanterhavsbundpladen, der skubbes ind og ned under den Caribiske Havbundsplade. Herved dannes der først undersøiske vulkaner, hvilke der er flere af i området, for dernæst at opbygge disse vulkanøer med sure lavatyper, d.v.s sejtflydende og kiselsyrerige lavatyper. Ofte er lavaen så fyldt med kiselsyre – altså igen så sur og sejtflydende i det, at den presses i vejret som en prop i en vinflaske, for til sidst at eksplodere i store brag, og de undvegne gasser vil som laviner rulle nedad vulkanflankerne, hvilket vi netop har set på Montserrat i 1990-erne og også Mount Pelee på øen Martiniq i 1902 var et tydeligt eksempel på. De fleste vulkaner her har dog lange hvileperioder imellem deres udbrud, som regel fra 100 ja op til 500 – og 1000 år imellem. Øernes vulkaner overvåges af lokale vulkanobservatorier.

Nedenstående herunder er fra John Seachs hjemmeside: volcanolive. com 

Kilde: volcanolive.com