Vulkaner kan give falsk alarm…

Vulkaner kan give varsler fra sig uden at komme i udbrud…

Det er for tidligt på nuværende tidspunkt at udtale sig og drage konklusion om der vil komme udbrud i f.eks. i vulkanen Øræfajøkull – Islands højeste bjerg 2110 meter højt – i det østlige Island.

Bevægelser af smeltet magma(lava) under en vulkan eller i et vulkansk område er ganske naturligt, og det forekommer ofte og ytrer sig gerne i form af små jordskælv i vulkanens umiddelbare nærhed.

Vi har set sådanne typiske eksempler bl.a. i de islandske vulkaner Hekla og Katla for få år siden.

Et andet eksempel er vulkanen Agung på Bali, der i september i år gav varsler fra sig i form af tiltagende jordskælvssværme, hvilket resulterede i, at over 100.000 lokale beboere blev tvangsevakueret væk af de indonesiske myndigheder.

Vulkanen faldt til ro igen, og nu vil de evakuerede beboere sagsøge myndighederne for falske udtalelser. Det gik meget udover turismen til øen.

Når det så er sagt står der tilbage at sige: “Med vulkaner kan alt forekomme. I forskning er sikkerhed meget. Man kan aldrig stole på en vulkan”. (Citat slut).

Copyright: Vulkaneksperten Henning Andersen, vulkaneksperten.dk

image_print