Vulkanen Agung på Bali rører på sig og på randen af et udbrud. de nærmeste landsbyer og bebyggelser inden for en radius af 10 kilometer fra krateret er evakueret. Det er endnu ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige hvor kraftigt udbruddet vil blive.
Agung eller Gunung Agung, er Balis højeste og helligste bjerg. Vulkanen er en typisk stratovulkan(d.v.s. en keglevulkan) og berømt for sit store udbrud i 1963. Det er andesitisk magma, der kommer ud i vældige eksplosioner. (se hvad ordet andesit betyder nederst i denne artikel).
Samtidig så ligger på Gung Agungs skråning Balinesernes hellige modertempel og vulkanen begtragtes som gudernes bolig. Det var derfor en stor katastrofe, da vulkanen i 1963, netop som man holdt den 100 – årige renselsesfest i Hinduismen, brød ud i kæmpestore eksplosioner og sendte askelaviner og mudderfloder ned igennem kløfter og dale. Mindst 10.000 mennesker omkom, bl.,a. fordi man ikke tog varslerne alvorligt nok og på grund af fanatisme…..
Agung på Bali er en 3161 meter høj keglevulkan, der producerer eksplosive udbrud med glødende askelaviner – lahars(mudderstrømme) og lavastrømme. Det sidste udbrud var i 1963-1964 og havde mange dødsofre.
Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen.
Ordet subduktion betyder underskydning, og det er et område, hvor to af jordskorpens plader mødes og presses imod hinanden, og den letteste – ofte oceaniske – presser sig ned i kappen under den anden kontinentale – altså underskydning. Derved sker der en delvis opsmeltning af den neddykkende plade, og det nydannede magma har en mere sejtflydende konsistens. Dette medfører, at den opstigende magma vil danne mere eksplosive vulkaner på jordens overflade, da den sejtflydende lavas konsistens bevirker, at gasserne har sværere ved at undslippe i vulkanens udbrud. Man kalder det også for en destruktiv pladegrænse.
Mange gange er der i artikler nævnt, at en neddykkende havbundsplade er mere vandholdig end ellers, og det er da også rigtigt, at der er H2O med ned, men det anvendes hovedsageligt til mineraldannelsen, bl.a. amfibolens tilstedeværesle i andesitmagma, men det er ikke det, som giver den eksplosive vulkanisme, det er derimod SiO2 – indholdet(kiselsyre) og den deraf seje smeltemasse
Artiklen herunder er fra Hennings nye bog: “Sagn og myter om vulkaner”, der udkommer i oktober 2017.
AGUNG – HINDUGUDERNES TRONE OG BOLIG
På Bali ligger den hellige vulkan Gunung Agung – bjergenes bjerg. Balis indbyggere er hinduer og vulkanen er
gudernes hjem for dels skaberen Brama, opretholderen
Vishnu og ødelæggeren Shiva.
Det gælder om at leve i harmoni med de skabende
og ødelæggende kræfter inde i vulkanen.
Fra Agung kommer det gode i form af vand, som
overrisler markerne og den frugtbare vulkanjord,
der ved forvitring giver næring til planterne, men
fra Agung kommer også ild, lava og aske, som det
skete i 1963, da vulkanen brød ud.
Man var netop startet på en stor offerfest i
Besakihtemplet på Agungs skråning med det formål
at genoprette harmonien imellem naturen og
mennesket. Pludselig lød der buldrende brag fra
Agung, og en søjle af glødende sten og aske slyngedes
10 km i vejret og haglede ned over det
meste af Bali. Glødende gas og askelaviner rullede
som flammende ildtornadoer ned over vulkanens
skråninger og skoldede på sekunder alt
levende liv til døde.
Den 14. marts kl. 04 om morgenen var hele Bali
indhyllet i tæt askeregn, så man næsten ikke
kunne se frem for sig. I landsbyen Badeg Tengah
på Agungs skråning samledes byens indbyggere
sig om deres præst. Præsten kom ud med sin lille
søn i favnen og sagde til drengen:
»Løb op til et sikkert sted på den høj derovre.
Jeg forlanger, at du skal gøre det. Du er min eneste
søn. Jeg giver dig ordre til at gå straks. Jeg
lever videre igennem dine børn og børnebørn.«
Drengen ville helst blive hos sin far, men på
Bali adlyder man sin far, og drengen kravlede op
på den høje bakke, hvorfra han kunne se en glødende
lavastrøm nærme sig byen.
Da faderen var sikker på, at sønnen var i sikkerhed
og ville overleve, kaldte han alle landsbybeboerne
til sig. Han bad dem iklæde sig deres
smukkeste tøj og gå med ham ind i dødstemplet.
Alle skulle være parate til at møde Brama – Universets
skaber, der kom som glødende lava.
Præsten havde en hvid bomuldsdragt og sine
fornemste guldsmykker på som til en tempelfest
og begyndte at bede. Landsbyens indbyggere
satte sig på gulvet rundt om præsten. Alle tog deres
fornemste klæder med udsmykninger på,
kvinderne med guldsmykker i håret som til en
tempelfest. Mændene satte sig med et barn i favnen
med deres hustruer og andre børn bag sig.
Kvinderne trak deres babyer ind til sig, nogle
havde et spædbarn ved brystet. Så lagde de hvide
bomuldslagner over sig – et symbol på renhed –
og var nu klar til at møde Brama, der nærmede
sig som brændende lava. Præsten sang en hyldest
og ringede med en klokke for at byde guden velkommen.
Nu væltede lavaen frem mod tempelmuren,
der revnede og pludselig holdt klokken op med
at ringe. Drengen vidste, at hans far, familie og
naboer nu måtte være døde. Ikke én skreg. Alle
afventede med gudsfrygt døden.
En uge senere, da Agung var faldet til ro, var
en 50 m dyb, dampende hed flod af lava, alt
hvad der var tilbage. Templet, byen og mennesker
var totalt forsvundet.
Mange tusinder af mennesker var døde, ingen
ved det præcise tal, og mange ønsker ikke at tale
om det den dag i dag. Militæret ransagede landsbyerne
ved vulkanen. I et hus fandt de en gammel
mand, der var krøbet sammen under sin seng
og hev ham ud. Patruljens chef sagde til ham:
»Far du må forlade landsbyen. Lavaen kommer
snart hertil.«
Den gamle mand kiggede ned i jorden:
»Vil I ikke nok lade mig være. Jeg vil ikke forlade
det her sted. Det er mit hjem.«
»Regeringen vil give dig et nyt stykke land et
andet sted,« svarede politichefen.
Men den gamle svarede:
»Vil regeringen give mig et nyt stykke land? Vil
de passe mine afgrøder? Desuden kan det være
ligegyldigt. Jeg skal snart dø alligevel.«
Helvedes mund havde åbnet sig, men de indbyggere,
der boede ved vulkanen og havde overlevet,
ville hellere blive boende frem for at
bosætte sig et nyt sted.
Hjælpen strømmede ind fra hele verden. Balineserne
tog imod den, men de tilgav også deres
hellige vulkan Agung.
Vulkanforskere havde advaret befolkningen,
men et er, hvad videnskaben siger, noget andet er,
hvad befolkningen tror og mener. Man påstod, at
det var gudernes hævn over de syndige mennesker,
der havde plyndret det hellige bjerg for træ i
skovene, frugter fra træerne og brugt byggesten
af lava. Det var årsagen til vulkanens vredesudbrud.
Hvor der var anbragt en sten eller et stykke
træ fra Agung, der vil lavaen flyde og sygdom og
død ramme, lød advarslerne.
Udbruddet opfattedes som et tegn fra hinduguderne
om, at den genoprettelse af naturens
balance, der skulle bringe lykke og harmoni til
menneskeheden, ikke var i ligevægt. Agungs
udbrud var en hellig og guddommelig straf for
menneskenes synder, og som sådan accepterede
man det.
Copyright: Henning Andersen.
Hvad betyder Andesitisk lava?
Andesit er efter basalten den mest udbredte lavatype. Navnet stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, da den her er meget udbredt. Den er lys – eller grå – indeholdende helt op til 60%- SiO2 – kiselsyre – med både lyse og mørke vandholdige mineraler(natriumrig plagioklas,kalifeldspat)hvilket vidner om, at de er dannet under højt vanddamptryk.
Denne lava er finkornet men indeholder enkelte store krystaller.
Andesit dannes hovedsageligt i underskydningszoner – subduktion – altså hvor to plader er i færd med at støde sammen og den ene skubbes – skyder sig ned under den anden på grund af varmeopstrømningerne i jordens kappe. Spørgsmålet, der melder sig er, hvor det højere kiselsyreindhold kommer fra – end f.eks. tilfældet er med basalten, hvis SiO2 indhold ligger omtrent ti procent lavere?
Det større vanddamptryk og den hermed efterfølgende større eksplosivitet i de vulkanudbrud, der opbygges ved andesitiske vulkanudbrud, kan tolkes ved, at den vandholdige havbundsplade med havbundssedimenterne, som gennem tiderne har aflejret sige oven på den, langsomt presses ned under den oven over liggende kontinentale plade, og da der er radioaktive grundstoffer til stede i kontinentalpladen oven over, vil temperaturen i denne ofte være højere end i den underskydende neddykkende oceanplade. Vanddamptilskuddet nedefra vil kunne fremsynde en delvis opsmeltning i bunden af den kontinentale plade, der ligger oven over, og dannelsen af andesitisk magma(lava) vil blive det afsluttende resultat. De vulkaner, der dannes oven over på jordens overflade bliver derfor mere eksplosive i det på grund af det stor damp-gas – og SiO2 indhold i smeltemasserne i de magmakamre under vulkanerne i en underskydningszone.
Dette ses bl.a. så tydeligt i ”The Ring of Fire” – Ildringen – Stillehavet rundt – Caribien – Indonesien – Filippinerne – Japan o.s.v.
Fra gammel tid har man vidst, at mere end halvdelen af jordens skorpe består af SiO2 – kiselsyre, som er grundbyggestenen for de fleste bjergarter og magma – og udforskingen i magma-kemi førte igen frem til konklusionen om, at mængden af SiO2 indholdet i magma måtte være medbestemmende til dens flydetræghed – jo større SiO2 indhold i den smeltede magma – desto tykkere magma.
Der udover, at ”vand udvider sig eksplosivt, når det omdannes til damp” er en gammel læreregel….