I Peru er det muligt at bestige bjerge på op mod 6000 meter uden egentligt at klatre. Vulkanen El Misti (5822 m.o.h.) rejser sig som en perfekt kegle over den smukke by Arequipa og er et godt eksempel på det. En fantastisk tur op i tynd luft til et rygende krater med en utrolig udsigt ud over Andesbjergene.
En tidlig morgen, inden ørkenens hede sætter ind, svinger jeg rygsækken på skulderne, lægger Arequipa i 2400 meters højde bag mig og begiver mig af sted mod El Mistis skråninger. I et par timer vandrer jeg ad en lille sti langs lavt buskads og forbi store kaktusser til foden af vulkanen, der tårner sig op i en perfekt kegle med et rundt krater flere tusinde meter over mit hoved.
Solen står højt på himlen, da jeg bevæger mig op på selve vulkanen. Underlaget skifter hurtigt fra hård jord til løst grus, og jeg må sænke tempoet væsentligt. Jeg følger en bjergkam og ser det arrede, furede landskab under mig på en helt anden måde, som jeg kommer højere op.
Arequipa er snart ikke andet end en samling små prikker dybt under mig, og som dagen skrider frem forsvinder den mere og mere. Jeg kommer hurtigt ind i en en rytme, der langsommeligt men sikkert bringer mig højere op.
Lidt over middag stopper jeg på en lille klippeafsats i omtrent 4700 meters højde. Jeg kommer direkte fra ørkenen og vil ikke sove højere. Ingen grund til at risikere at blive syg af højden alene her på bjerget. Så snart mørket falder på, bliver dagens hede varme afløst af nattens kulde her i højderne.
Gennem åbningen i mit telt ser jeg himlen funkle i ildrøde og varme orange farver, som solen forsvinder bag ørkenhorisonten. Jeg føler mig helt alene på bjerget, og da mørket et altomfattende, ser jeg lysene fra Arequipa funkle næsten 2,5 kilometer under mig og stjernerne klumpe sig sammen over El Mistis formørkede silhuet. Fantastisk!
Næste morgen sætter jeg af sted mod toppen. Bjergskråningen er stejl, og underlaget er ren, løs grus, jeg synker ned i. Et skridt frem, trefjerdedele skridt tilbage. Et skridt frem, trefjerdedele skridt tilbage. Jeg finder nogle klipper, der danner et bedre underlag, og bevæger mig op over dem. Nu går det meget lettere.
Efter tre en halv times vandring og kravlen, pusten og prusten når jeg et stort jernkors, der markerer vulkanens top. Røg og damp stiger op fra det cirkelrunde krater under mig, og langt inde over højsletten i Bolivia, rager snedækkede tinder op hist og her. Adskillige kilometer under mig ligger Arequipa og ørkenen. Alene nyder jeg stilheden, vinden og solen i 5822 meters højde i en lille time, inden jeg begiver mig tilbage til Arequipa – en nem og hurtig tur, hvor jeg halvt løber, halvt glider med gruset ned ad bjergsiden.
HVORNÅR? Der er bedst at bestige El Misti mellem maj og september. Jeg besteg det dog under perfekte forhold først i november.
HVEM? Ligger der ikke sne, er vulkanen lige til at bestige uden erfaring. Ruten nem at følge og kræver intet klatreudstyr.
UDSTYR Medbring mad og rigeligt med vand, da der ikke er en dråbe at finde, efter du forlader Arequipa. Medbring også varmt tøj, da nætterne på bjerget er kolde.
HVORDAN? Rejsebureauer i Arequipa kan give gode råd om ruten, hvis du selv vil tage turen, og arrangerer også ture til toppen fra omkring 1000 kroner per person. Jo flere man er, jo billigere bliver det.
BESTIG ANDRE BJERGE Fra Arequipa er det også muligt at bestige bjerget Chachani på 6057, der generelt bliver betragtet som et af de nemmeste bjerge i verden på over 6000 meter at bestige. Tager du til Bolivia, er Huayna Potosi på 6088 meter også en mulighed, der dog kræver en smule erfaring eller en guide.
