Denne artikel er trykt i “Ingeniøren” 2008 den 10. januar.

Vulkaner og jordskælv frigiver CO2 til atmosfæren, som holder vores planet behageligt varm. Uden dem ville livet ikke kunne eksisterer, og hvis Jorden blot havde været en smule mindre, havde der ikke været tektoniske bevægelser, konkluderer amerikanske forskere.

Af Kent Krøyer, torsdag 10. jan 2008:

Vulkansk aktivitet på Hawaii Bevægelserne i de tektoniske plader, der er skyld i jordskælv og vulkanudbrud, også er en betingelse for liv, viser forskning udført af Diana Valencia, Richard O’Connell og Dimitar Sasselov fra Harvard Universitetet.

Når de store plader bevæger sig imod hinanden og ind under hinanden, som de for eksempel gør i Himalaya-bjergene, så recirkulerer de CO2. Drivhusgassen virker som en termostat, der gør Jorden behagelig at leve på, set over lange geologiske perioder.

»Så genbrug er altså vigtigt, selv på planet-skala,« fastslår Diana Valencia over for Livescience.com.

Jorden er egentlig for lille

De tektoniske bevægelser hænger sammen med, hvor massiv planeten er. På planeter mindre end Jorden, for eksempel Venus, går bevægelserne i stå.

Men hvis en planet bliver endnu større, bliver dens massetiltrækning så stor, at den samler gasser til sig og bliver til en gasplanet som Neptun og Jupiter, viser forskernes computersimuleringer. En planet med størrelser som tre gange Jorden vil have pladetektoniske bevægelser. Jo større, des mere geologisk aktivitet.

Jorden er et særtilfælde, fordi den egentlig er for lille. Ifølge Diana Valencia er forklaringen, at Jorden har store mængder vand, som presser på pladerne og svækker dem tilstrækkeligt til at holde dem bevægelige.

»Det er måske ikke noget tilfælde, at Jorden er den største klippeplanet i vores solsystem, og også den eneste med liv,« siger hun.

Den nye viden får betydning for de forskere, der leder efter liv i Universet. Fremover vil der være mange planeter, de ikke behøver at interessere sig for. Men der vil også være øget håb om at finde en planet med liv, mener hendes kollega Dimitar Sasselov, som leder Harvards Origins of Life Initiative.

»Der er nemlig rigtig mange potentielt beboelige planeter,« siger han og tilføjer, at landskaberne ikke vil afvige forfærdelig meget fra Jordens.

For større planeter med hurtigere pladebevægelser vil ikke have brug for så lang tid for at danne bjerge og oceansænkninger, og for at recirkulere dem. Dermed vil bjerge ikke blive højere end her.

»En Superjord vil nok føles lidt hjemlig,« konstaterer Dimitar Sasselov.