Et undersøisk vulkanudbrud fandt sted i Stillehavet ved øen Hunga – Tonga i foråret og kunne ses fra Niuafouòu-øen. Vanddamp og askeskyer steg til 1 kilometers højde og lette pimpsten dev rundt på bølgerne i store dele af havet omkring øerne.

Hele området ligger på en subduktion – underskydning af Stillehavs – og Australienspladerne.(se pladetektonik i minileksikon). Der ligger henimod 40 vulkanske krateråbninger under vandet i hele regionen.

Niuafou`ou er en lille bevokset vulkanø i Stillehavet – ikke langt fra Fiji – Tonga og Samoa. Den er ca. 200 meter høj og kaldes også Tin – can fra den tid, da posten til øen blev afhentet i en tilloddet kiksdåse, som en svømmer trak i land efter sig. Øen er godt 20 kilometer i omkreds og har en lagune i midten. I lagunen er der varme kilder.

Hele dette vulkanologiske ø-system som Niuafou`en udgør toppen af en kæmpe stor undersøisk skjoldvulkan, hvoraf kun toppen rager op over havets overflade. Toppen består af den vandfyldte lagune – som igen og er en stor kraterindsynkning – en caldera – og jorden består af vulkanske aske og lavalag. Der sker både vulkanudbrud af den rolige slags – og så de mere eksplosive fra bunden af lagunesøen. Her bor folk faktisk inde i selve vulkanen, og i 1929 åbnede et ilspyende krater sig i midten af byen Angahas ved et køkken udenfor et hus og 20 meter fra et andet hus, der var beboet. Folk løb heldigvis væk med det samme. Husene blev begravet under 100 meter høje lag af lava og aske.