Aske

Vulkansk aske dannes ved, at gasser blæser igennem den flydende smelte i krateret. Det udslyngede materiale størkner på sin vej gennem luften og er mindre end 2 mm. Vulkansk aske består ofte af glas, som er en chokafkølet smelte. Det er det mest finkornede vulkanske udbrudsprodukt. Asken fra et kraftigt udbrud kan svæve rundt både i atmosfæren og stratosfæren i lang tid. Man troede før, at det var asken, som påvirkede og ændrede klimaet i årevis. Sommer kan forvandles til vinter ved ekstra temperaturfald som i 1816, hvor Tamboras udbrud i Indonesien året før – 1815 – gav en kold vinter og snefald om sommeren, og det samme var tilfældet med Krakataus udbrud i 1883, der også påvirkede solnedgangene over hele jordkloden, men det står stadig omtalt i mange bøger, at askenedfald er årsagen til temperaturfald i forbindelse med voldsomme vulkanudbrud.

At asken kan kvæle og er årsag til mange dødsfald ved vi, men vi ved også i dag, at det ikke er asken alene, der bærer hovedskylden i temperaturfaldet i forbindelse med stærkt eksplosvie vulkanudbrud, men de udslyngede store mængder af svovldioxidgasser, som i form af aerosoller – små svovlsyredråber – holder sig svævende i stratosfæren og atmosfæren i årevis og påvirker solstrålingen på jorden, således, at vi bliver udsat for klimaændringer i kølvandet på vulkanudbrud…

Faktisk var Benjamin Franklin den første, som påstod dette i 1783 -84 efter Lakis udbrud på Island, men man troede ham ikke.

2353_full
Når der er tale om meget sur aske – som i tilfældet Chaiten – d.v.s. kiselholdig aske – er den knapt så frugtbar – men meget giftig og er direkte skadelig. Dyr omkommer som regel af forgiftninger, hvilket også er sket ofte fra store udbrud på Island igennem århundrederne.

Store områder af den sydlige del i Sydamerika lægger det fine pulverstøv sig nu over marker og byer.

image_print