I vulkanske oceanrygge kommer magmaet fra Jordens kappe op til havbundens overflade. Her dannes der ny havbund i de aflange spaltedale, som udgør grænsen imellem oceanbundspladerne, der tvinges fra hinanden. Bevægelseshastigheden er fra 2 – 20 cm om året, men der regnes med en gennemsnitshastighed på ca 6 cm pr. år. Disse områder kaldes tilvækstzoner. Det opstigende basaltiske materiale – lava – udfylder spalterne og flyder ud på havbunden. Vi kalder det også for en konstruktiv pladegrænse. Højderyggen er op til 4000 kilometer lang og hæver sig op til 2 – 3 kilometers højde fra havbunden.

Hvis der er tale om større lavaproduktion dannes der øer som Island og Hawaii-øerne er så tydelige eksempler på.
Der er mange vulkaner i spredningszonerne på havbunden, som vi ikke ser.
Sker opsplitningen på land, dannes der først en lang dal, em gravsænkning, hvor de to dalsider langsomt glider fra hinbanden med få cm om året, og siden bliver dalen til et hav, og ny vulkaner dannes i brudlinjerne.

Vulkanismen her i jordens midtoceaniske højderygge tegner sig for 80% af al vulkanvirksomhed i hele verden. Lavatypen er af effusiv basaltisk oprindelse.