Vulkaner er åbninger til jordens indre, hvorfra smeltede stenmasser (magma) trænger frem til overfladen og størkner til vulkanske bjergarter. Vulkaner er det mest synlige udtryk for de termiske processer, der til stadighed foregår i Jordens indre, og som bevirker, at der afgives varme til Jordens overflade. Denne varme stammer tilbage fra klodens tilblivelse.

De fleste af Jordens vulkaner er placeret i kæder, der følger grænserne mellem de bevægelige dele af jordskorpen, der kaldes de tektoniske plader. Over halvdelen af Jordens vulkaner befinder sig i randen af eller inden for Stillehavspladen.

Forskellen imellem en eksplosiv vulkan og en rolig vulkan er at finde i lavaens sejhed og indhold af gasser. Dræbervulkanen indeholder magma, der er tykt og klæbrigt og et gasindhold, der er under så stort et tryk, at magmaet eksploderer når det endelig slipper ud.

En vulkan er ganske simpelt et hul i jorden, som går så dybt ned, at det når ind til jordens varme indre. Hver gang vulkanen har udbrud bliver den lidt højere, fordi lavaen stivner og lægger sig som en høj krans ovenpå det forrige hul. Åbningen i jorden kalder man et krater. I Mexico opstod i 1943 pludselig en ny vulkan midt på en pløjemark, Paricutin. På en eneste uge var Paricutin blevet 40 meter høj. Da der var gået et år, var den blevet ca. 500 meter høj.

En vulkan kaldte man i gamle dage for et ildsprudende bjerg. De første gange små børn prøver at tegne bjerge, lader de dem altid sprutte ild op i luften, for så er det et bjerg, hvor der sker noget. De fleste vulkaner er i lang tid stille. Det kan ryge lidt op af krateret, eller flydende lava står tilfældigt og bobler som kogende grød i kraterets munding. Jævnligt er vulkanen helt død. Man kan tro, at der aldrig mere vil ske noget. Så pludselig bliver den levende. Det begynder gerne med dybe drøn i jordens indre, og der kommer jordskælv rundt omkring. Det er fordi det indre tryk nede i vulkanen nu er blevet så stærkt, at det har kraft til at presse sig op gennem det gamle stoppede kraterrør, eller trykket kan være dannet pludselig. Hvis for eksempel en dybtliggende stor vandåre baner sig vej til kraterrevnen, og vandet styrter ind i den glødende lava, så dannes der så kolossale masser af vanddamp, at vulkanen ganske simpelt eksploderer, og ved eksplosionen bliver sten, støv og aske revet med op gennem krateret, slynget mange hundrede meter, til tider mange kilometer, og så vælter den flydende lava frem og glider fra vulkanen ned over landet.

Hvis folk lod være med at bo i nærheden af jordens 2500 vulkaner, kunne der ikke ske alverden, selvom de fik udbrud engang imellem.

Sagen er imidlertid, at jorden omkring vulkanerne jævnligt er meget frugtbar, og når der er gået nogen tid, og lavaen begynder at smuldre, så falder folk til ro, der er jo ikke sket noget i lang tid, ofte er det hundrede år eller mere siden der sidst var udbrud, og så flytter folk op ad bjergsiden eller bygger huse i selve krateret, der kan være en vældig grydedal øverst i bjerget. Landsbyer og byer gror langsomt op i det frugtbare land, efterhånden er alle sikre på, at nu da der ikke er sket noget så længe, så nu sker der der nok heller ikke noget – indtil en skønne dag vulkanen begynder at rumle, eller den springer i luften med et frygteligt brag, og så er ulykke og død over landet.

Vore forfædre frygtede vulkanerne men lærte at udnytte ilden derfra. I dag lever ca. 500 millioner mennesker på jorden i skyggen af en vulkan. 2 – 10 vulkaner på jorden er i udbrud kså godt som hele tiden, og forskerne mener, at ca. 100 vulkaner er specielt faretruende og 300 behøver omhyggelig overvågning.

Vulkaner er adgangsdøren til underverdenen, der ikke kun former og opbygger jordens overflade, men også præger menneskenes religioner og kulturer.

Engang udtalte en risbonde ved en truende vulkan: ”Jeg føler mig tryg og sikker her. Det er min pligt at blive her. ” ”Vulkanens kongedømme vokser sig større og større”, fortsætter han mens han kigger mod vulkanens rygende bjergtop.

Vulkanerne er et bevis på selve livet og samtidig et symbol på planetens livskraft. Den vulkanske aske gøder jorden, og man kan i tropiske egne høste tre gange i en sæson, når der er tilstrækkelig fugtighed som bl.a. på Java.

Vi ønsker ikke, at vulkanerne forsvinder, for de sørger for at livet på vores planet hele tiden opretholdes og holdes ved lige. På samme måde som vores blod nærer og føder vores bestanddele i vor organisme gør vulkanerne det samme for jordens liv. Magma(lava) indeholder de bestanddele, som jorden behøver for at kunne give frutbarhed.

Men vi skylder vulkanerne mere. Vulkanerne har dannet jordens lithosfæreplader – kontinter – igennem millioner – ja milliarder af år. Den faste jordskorpe, som alt levende liv eksisterer ovenpå, er vulkanernes gave til os.

På Bali er vulkanen “Gunung Agung” verdens centrum, hvor guderne hviler og bor – og betragtes af hinduerne her som indgangen til himmel og helvede. Her bor de tre vigtigste guder: Shiva – skaberen og dødens gud – Bhrama – skaberen af universet og Vishnu – universtes beskytter.

Vulkanerne varsler om politiske ændringer og sociale fornyelser. Man kan sige, at vulkanerne fungerer som en smeltedigel, hvor mysticisme, det moderne liv, Islam, Kristendommen,Hinduismen og alle andre religioner blandes.

Hvis vulkanologerne advarer om at vulkanen eksploderer om kort tid, vil de stædige beboere, som betragter vulkanen mere som et levende væsen end et naturfænomen, ofte protestere og smilende sige: ”Ja det siger de kloge, men en tåbe som mig kan ikke se, at der er noget at frygte.”

Ved Tobasøen på Sumatra hævder visse beboere, at det første menneske på jorden steg ned fra himlen på en aktiv vulkan, og hos Tenggerfolket på Javas østlige del kaster hinduerne penge, grønsager og levende høns og geder ned i den rygende vulkans krater.

Men det, som engang blev betragtet som gudernes vrede, anses nu som en gave. Klipper, aske og stenstykker, som udslynges i voldsomme udbrud, bliver senere brugt til at bygge hoteller, restauranter og huse med. Ofte anses det for givet, at menneskenes tåbelige handlinger tit udløser naturkatastrofer.

Vulkaner er gudernes troner og repræsenterer naturens stærkeste kræfter, som både kan give og tage liv.

“Vulkaner er ikke til at spøge med, men de er heller ikke til at undvære. De har nemlig skabt den luft vi til daglig indånder og det ligeså uundværlige vand i verdenshavene, som intet liv kan undvære. Vulkaner er lige så meget vores venner som vores fjender. Så vulkanerne repræsenterer som i de store verdensreligioner det gode såvel som det onde”.

Uden den varme jordkerne ville jorden være en ubeboelig planet. Jorden gør bare, som den altid har gjort. Den reagerer med kontintalforskydninger på grund af varmen i sit indre, som atter giver sig udslag i jordskælv og vulkanudbrud.Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og man flytter ind i de farlige risikozoner, hvor vulkaner, jordskælv og tsunamier kan udslette alt levende. Så vulkanerne og jordskælvene er sikkerhedsventiler for den overskudsvarme, der ellers ville få hele Jorden til at eksplodere på et tidspunkt. Den ødelægger og genskaber sig selv.

Copyright: Henning Andersen