Jorden anvender vulkanerne som sikkerhedsventiler for at skille sig af med den overskudsvarme, som kræfterne i dens indre fremkalder. Nogle vulkaner kan være ret fredelige at omgås, mens andre er direkte katastrofale i deres virkemåde.

Når en vulkan kommer i udbrud, bringer den bud fra en del af verden, der ikke er tilgængelig for direkte iagttagelse. Det materiale, som den tilfører os, er nyfødt. Fra en tilværelse i ”Moders liv”, inde i Jorden, skifter det over til at indgå som en del af jordskorpen og dannelse af ny jord på Jordens overflade.

For ikke så længe siden kaldte man på dansk vulkaner for ”ildsprudende bjerge”, Selvom vi ved, hvad ordet står for, har mange før i tiden ment, at et vulkanudbrud har noget med en forbrændingsproces at gøre, når man nævner ordet aske eller slagger. Der er dog ikke tale om en forbrændingsproces.

Hvad er da en vulkan? En vulkan er en revne eller hul gennem den ydre jordskorpe ned til et varmt område, hvorfra hede gasser med mellemrum bringer findelte bjergartsbrudstykker tephra(græsk: aske) og smeltede bjergarter, lava(italiensk ord) op til Jordens overflade.

Et vulkanudbrud kan forme sig roligt med udstrømning af lava, effusivt, der betyder udgyde, eller mere eller mindre eksplosivt i en længere eller kortere periode. Et vulkanudbrud fører ofte til dannelsen af et kegleformet bjerg omkring selve udbrudsstedet af de udslyngede udbrudsprodukter. Det er forholdet mellem de tre slags udbrudsmaterialer, gasserne, som fuser ud af smeltemassen, det løse materiale, aske – slagger og den flydende lava, som størkner, der bestemmer arten af udbrudsaktiviteten og det enkelte vulkanbjergs ydre form. (se minileksikon om vulkantyper o.s.v.)