Vulkanen Rabaul i Papua New Guinea i New Britain-regionen, har haft to “vulcano-type-udbrud” indenfor de sidste par måneder, d.v.s. opkaldt efter øen Vulcano i Italien, hvor udkastning af store stene(såkaldte bomber) finder sted og meget tyktflydende eller træg lava udslynges i form af store sten – pimpsten og aske. Selve Calderaen(kratergryden)er vandfyldt og 8 x 14 kilometer i tværsnit. Vulkanen er forholdsvis lav – 688 meter høj og består af den store kratergryde, som er dannet ved store eksplosive forhistoriske udbrud, hvor et stort vulkanbjerg er sprængt væk, og der bor i dag flere tusinde mennesker nede i selve Calderaen ved vandkanten, som nu er evakueret. I mange udbrud indenfor de senere årtusinder er 8 mindre vulkankegler dannet og vokset i vejret, opbygget af sine egne udbrudsprodukter i Rabaulvulkanen. Lavatypen varierer i sin kemiske sammensætning, hvilket skyldes ændringer i magmakamrene(se ordet magmakammer og tegning forneden på forsiden af denne hjemmeside)neden under calderaen, og befolkningen har lært at leve med vulkanerne, som almindelig regn og tordenvejr hos os. Her er der faktisk tale om at bo “inde i en virksom vulkan”. Mindst 20 vulkaner er i udbrud et eller andet sted på jordkloden, mens dette læses.
Rabaul i New Britain er en stratovulkan med mindre aktive kegler i en stor caldera. Stort udbrud i 1937(505 omkomne)og igen i 1969.
Denne vulkan tilhører Subduktionsvulkantypen. Se ordet subduktion i minileksikon.