Vulkanen La Soufriere – på øen St. Vincent i øgruppen Antillerne er gået i udbrud. Askeskyer stiger til vejrs og de nærmeste beboere er evakueret. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere, om udbruddet er tiltagende. Her er der tale om eksplosiv form for vulkanvirksomhed i modsætning til det udbrud i Island, der lige nu finder sted på Reykjaneshalvøen, hvor lavatypen er en anden og for Islands vedkommende er der tale om to plader, der trækker sig væk fra hinanden.
La Soufriere er en stratovulkan, ca. 1500 meter høj og producerer forholdsvis mere sejtflydende lava, da magmakammeret er lagdelt og smelten under vulkanen ændrer sig imellem udbruddene og her presses Atlanterhavspladen sig ned og ind under den Caribiske plade ved subduktion. Ordet Subduktion betyder underskydning. Antiller består af en ø – gruppe med 17 stratovulkaner (ordet strato betyder lagdelt og vulkanerne er opbygget i lag af vulkanske udbrudsprodukter igennem mange udbrud. Vulkanerne her betegnes som sovende, og et par af dem er mere eller mindre aktive
Stærke udbrud fandt sted i La Soufriere i 1718 – 1812 og 1902. 1600 mennesker omkom i 1902. Siden har udbrud fundet sted i 1971 – 72 og i 1979. Alle vulkanerne er typiske subduktionsvulkaner, hvor flere plader støder sammen og presses ned under hinanden, bl.a. Atlanterhavspladen, der skubbes ned og ind under den Caribiske plade.
.Columbus kom til de nordlige af øerne i 1493. Det ældst noterede udbrud var i 1690 på øen Guadeloupe I alt ligger her 17 vulkaner, og nogle af vulkanerne på øerne må betegnes som meget eksplosive vulkaner, man kender til, f.eks. da Mount Pelees udbrud på øen Martinique i 1902 udslettede den daværende hovedstad Saint Pierre med 29.000 indbyggere på 5 minutter med en såkaldt glødende askelavine eller pyroklastisk askesky – på fransk Nuee Ardente. En dansk kaptajn på sit skib Valkyrien nåede lige at redde sit skib og besætning, da han så det røg kraftigt oppe fra vulkanen, som mange troede kun var uskadelig, men ikke desto mindre nåede kaptajnen lige ud af havnen, da toppen eksploderede og sendte en 900 grader varm hed askelavine – som en ildtornado – ned over Saint Pierre og dræbte alle de 30.000 indbyggere.
I 1995 begyndte vulkanen Soufriere Hills på øen Montserrat at udsende gas og hvide askeskyer. Typisk for vulkaner med meget seje lavatyper kommer der ikke rødglødende lava ud, men damp- og gaseksplosioner fra vulkanens indre frigjorde sig fra lavaen nedenunder, og store askeskyer indhyllede snart det meste af øen. Herefter evakueredes byen Plymouth, hovedstaden, inden kraftige askelaviner oversvømmede den del af øen. Ofte er lavaen så fyldt med kiselsyre – altså igen så sur og sejtflydende i det, at den presses i vejret som en prop i en vinflaske, for til sidst at eksplodere i store brag, og de undvegne gasser vil som laviner rulle nedad vulkanflankerne, hvilket vi netop har set på Montserrat i 1990-erne og også Mount Pelee på øen Martiniq i 1902 var et tydeligt eksempel på. De fleste vulkaner her har dog lange hvileperioder imellem deres udbrud, som regel fra 100 ja op til 500 – og 1000 år imellem. Øernes vulkaner overvåges af lokale vulkanobservatorier.
Kilde og Copyright: Henning Andersen
www.vulkaneksperten.dk
Tlf. 20764247.
