Jorden består af tre forskellige dele. Yderst har vi jordskorpen, som vi går ovenpå og kender. Jordens skorpe er opbygget af bjergarter med et stort indhold af Silicium – kisel – hvilket gør den forholdsvis let. Den er ca. 10 – 60 kilometer tyk.

Derunder har vi kappen, der udgør 75 – 80% af hele jordens masse og nærmest plastisk i det. Den består af bjergarter med mindre indhold af silicium og har en større massefylde end skorpen. Det er strømbevægelser af varme i jordens kappe, der styrer de fleste geologiske processer, bl.a. dannelse af bjergkæder – oceaner og vulkaner ved kontinentalforskydningerne.

Kernen består af metallerne jern og nikkel, i den ydre i flydende form og den indre fast.

Lithosfæren(stive) er den yderste stabile del af jorden, skorpen, som består af de tektoniske plader, som forskydes i forhold til hinanden. Lithosfæren består af selve skorpen og den yderste faste del af kappen ned til dybder af ca. 100 kilometer under oceanerne og 50 – 400 kilometer under kontinenterne. Derunder har i astenosfæren(uden styrke), som er lidt plastisk i det, nærmest som en slags sirup.

Undersøgelser viser, at jordens magnetfelt befinder sig i den ydre flydende jordkerne.Det dannes og opretholdes af kraftige elektriske strømme. Hvis ikke der var modstand i den indre faste del af kernen, ville systemet uddø, men konvektionen i den ydre kerne holdes igang ved, at varmt materiale stiger opad og det koldere synker ned, altså en slags dynamo eller kraftfelt. Jordens indre kerne er at betragte som en slags atomreaktor af uran – plutonium, der varmer og giver energi til den flydende ydre kerne. Faktisk er jordens kerne afgørende for alt levende liv på jorden. Uden jordens magnetfelt i den ydre flydende jordkerne, ville vores planet ligge ubeskyttet hen mod radioaktivt angreb fra verdensrummet. Akkurat som vores naboplanet Mars. Så mineralkorn i lava fungerer som kompasnåle og magnetiske databaser, hvor vi kan aflæse, at de magnetiske poler har skiftet plads ca. 170 gange i jordens historie. Sydpolen og Nordpolen er vendt.

Vi har lært meget nyt om jordens indre i de seneste år men har stadig nyt at lære…