Det er svært at forstå, hvorfor folk bor ved vulkanerne, når de nu er så farlige. Ved de italienske vulkaner Vesuv og Etna bor adskillige millioner mennesker i deres skygge. Vesuv har været i udbrud ca. 60 gange i de sidste 2000 år, og Etna er næsten konstant virksom med kun få års hvilepauser imellem sine udbrud. Når en vulkan har været i ro et stykke tid, så glemmer folk faren – vi menensker lever jo kun i ca. 100 år – hvilket er et kort sekund i en vulkans liv. Det går jo nok altsammen, når der ikke er sket noget længe, så sker det vel heller ikke i vor tid.

Sagen er den, at vulkansk aske er frugtbar, når de rette forhold er til stede, først og fremmest i subtropiske og tropiske klimaegne med kraftig nedbør. Vulkanske askelag er i stand til at holde på regnvandet i lang tid, og den forvitrer let med næringsstoffer som kalium og fosfor i sig. Vulkansten har små huller, som suger vand til sig, når det regner. Denne næring er en velsignelse for planterne, og vi ser ofte, at man kan dyrke planter adskillige gange om året på vulkansk jord.

På grund af den frugtbare – og ofte billige jord – jord udstrækkes beboelse og dyrkede områder tættere og tættere til vulkanerne i deres hvileperioder. I dag bor over 500 millioner menesker på vores jordklode i – på – eller i skyggen af en vulkan. En anden ting er, at på den efterhånden tættere og tættere befolkede jordklode er det bedre at have et sted at bo end ingen steder at få tag over hovedet, specielt i de fattige udviklingslande…

De fleste mennesker tænker som regel kun på de negative sider, når man nævner ordet vulkan, men lad os se lidt på de positive effekter.

Gennem jordens over fire milliarder år lange liv er oceanernes vand og atmosfærens luft blevet frigjort fra jordlegemet ved de vulkanske kræfter.Vand og luft er vulkanernes gave, og da alle organismer behøver disse ting for at kunne leve, må man til sidst sige, at livet på jorden i den sidste ende kan takke vulkanerne for sin eksistens.

Til sidst så er al den jordskorpe, som vi bor ovenpå – uanset hvor gammel eller hvordan den er omformet gennem millioner af år – skabt af størknet lava på en eller anden måde. Den ældste skorpe på vores planet er formet ved vulkansk aktivitet i jordens urtid. Så vi kommer ikke uden om vulkanerne, som er både onde og gode. Vulkanerne udgylper jordens hjerteblod. Hvis den indre jordvarme uddøde, ville jorden blive en øde og gold planet som månen. De radioaktive processer i jordens inderste jern – og nikkelkerne sønderdeles og omdannes til nye grundstoffer og frigiver herved energi i form af jordvarme og atter igen drivkraften i vor jordklodes indre.

“Vulkaner er ikke til at spøge med, men de er heller ikke til at undvære. Vulkaner har skabt den jord vi lever på, den livgivende ilt i jordens atmosfære og det ligeså uundværlige vand i verdenshavene, som vi heller ikke kan undvære”.

Citat: Henning Andersen

Vulkaner er farlige ‐ men ‐ også nyttige. Asken fra meget voldsomme vulkanudbrud
er meget næringsrig og giver derfor fremragende landbrugsjord.

Lavastrømme størkner, og den bjergart, der dannes, kan ofte bruges som
bygningssten.

Varmen, som dannes nede i jorden ved områder med vulkansk aktivitet, kan
udnyttes energimæssigt. Denne form for energi (geotermisk energi) udnyttes bl.a.
på Island, hvor det varme vand pumpes op fra undergrunden. 80% af Islands
energibehov dækkes af denne type energi, og spildproduktet (40° c varmt vand)
anvendes i udendørs svømmebassiner!
Napoli er med et indbyggertal på ca. 1 million en af de større byer i Italien.

Rundt om Napoli ligger flere vulkaner, heriblandt Vesuv, som er en stor flot kegleformet
vulkan, og Campi Flegrei, som er mere flad. I Campi Flegrei, som også er en forstad
til Napoli, ligger byen i selve vulkanens caldera, dvs. det indsunkne område,
hvorfra der en gang har fundet udbrud sted. Begge vulkaner er fortsat aktive, og
mange gasser ‐ specielt ildelugtende svovlbrinter fra vulkanen ‐ slipper ud gennem
revner i jorden. Både Vesuv og Campi Flegrei overvåges meget nøje af det
Geologiske Institut i Napoli, og man måler konstant de små jordskælv i området for
at holde øje med, om der er bevægelse af lava under vulkanen. De bjergarter, der i
tidens løb er dannet ved udbrud fra disse vulkaner anvendes i stor stil som
byggematerialer. Store dele af Napoli er brolagt med basalt (størknet lava) fra
Vesuv, hvori man hugger nogle mærker, for at stenen ikke skal blive for glat at gå
på.

Flere af de ældre bygninger i Napoli har søjler lavet af ”forstenede” askestrømme
fra de voldsomme udbrud.
Det gamle Pompeii var en forstad til Napoli. Byen er bygget oven på en meget ældre
bydel. Det gamlePompeii var en blomstrende handelsby, der lå ved foden af Vesuv.
Den 24 august i år 79 (efter vor tidsregning) gik Vesuv i udbrud ‐ uventet. De fleste
af byens beboere nåede ikke at flygte. Udbruddet havde en meget voldsom
karakter. Aske og glødende stykker sten blev slynget højt op i luften, og en sky af
glødende aske væltede ned ad bjerget og begravede byen under 5‐7 m aske.
Beboerne blev kvalt i asken, og der skulle gå 1800 år, før byen så dagens lys igen.
I dag er størstedelen af Pompeii gravet fri, og man har fundet byen velbevaret under
asken.

I starten af det 20. århundrede fandt man ud af at hælde gips ned i hulrum i
asken og på den måde lave afstøbninger af forskellige redskaber, døre ‐ og sågar
mennesker.

Det er svært at forstå, hvorfor folk bor ved vulkanerne, når de nu er så farlige. Ved de italienske vulkaner Vesuv og Etna bor adskillige millioner menensker i deres skygge. Vesuv har været i udbrud ca. 60 gange i de sidste 2000 år, og Etna er næsten konstant virksom med kun få års hvilepauser imellem sine udbrud. Når en vulkan har været i ro et stykke tid, så glemmer folk faren – vi menensker lever jo kun i ca. 100 år – hvilket er et kort sekund i en vulkans liv. Det går jo nok altsammen, når der ikke er sket noget længe, så sker det vel heller ikke i vor tid.

I vor skoletid lærte vi, at vulkansk aske var frugtbar, når de rette forhold er til stede, først og fremmest i subtropiske og tropiske klimaegne med kraftig nedbør. Vulkanske askelag er i stand til at holde på regnvandet i lang tid, og den forvitrer let med næringsstoffer som kalium og fosfor i sig. Vulkansten har små huller, som suger vand til sig, når det regner. Denne næring er en velsignelse for planterne, og vi ser ofte, at man kan dyrke planter adskillige gange om året på den vulkanske jord.

På grund af den frugtbare jord udstrækkes beboelse og dyrkede områder tættere og tættere til vulkanerne i deres hvileperioder. I dag bor over 500 millioner menesker på vores jordklode i – på – eller i skyggen af en vulkan. En anden ting er, at på den efterhånden tættere og tættere befolkede jordklode er det bedre at have et sted at bo end ingen steder at få tag over hovedet, specielt i de fattige udviklingslande…