Sammen med Danmarks meteorolog Jesper Theilgaard giver Henning Andersen en fyldig gennemgang af vejr og vulkaner.

Henning Andersen fortæller om vulkanernes dannelse og opbygning, mens Jesper Theilgaard taler om vejret og vulkanernes indflydelse på klima og vejr.

Gennem tiderne har store vulkanudbrud ændret klimaet og påvirket levevilkårene på Jorden, hvilket man først gennem de senere årtier er blevet mere og mere bevidst om. Tilhørerne får naturligvis lejlighed til at stille alle de vulkan – vejr- og klimaspørgsmål, man måtte sidde med.

I 1784 mente Benjamin Franklin, at den usædvanlig kolde vinter og ”tørre tåge” over det meste af Europa, nok stammede fra det store lavaudbrud på Island fra vulkanen Laki i 1783. Han havde mange modstandere, men i dag ved vi han havde ret.

Året 1816 var uden uden sommer i Europa og Amerika. Tamboras udbrud i Indonesien 1815 udslyngede 150 km3 eller 17 millioner tons vulkanske udbrudsprodukter i vejret, og 100.000 mennesker mistede livet. Klimaeffekten gjorde sig gældende over hele den nordlige halvkugle. Høsten slog fejl i Frankrig og i London var temperaturen om sommeren 2 – 3 grader Celsius under det normale. Det sneede i juni måned i Europa og U.S.A. Alle havde glemt Benjamin Franklins forudsigelser 33 år tidligere. Man havde bemærket ejedommelige røde solnedgange over store dele af verden uden at man satte det i forbindelse med Tamboras udbrud.

Ved stærkt eksplosive vulkanudbrud slynges enorme mængder af svovldioxid og aske op i atmosfæren – og stratosfæren. Her spreder gasskyerne sig. Tidligere troede man, at det var støvet, der påvirkede klimaeffekten. Idag ved vi, at det er svovlgasserne, som bærer hovedansvaret for klimaeeffekten og dermed temperaturfaldet – alt afhængigt af hvor vulkanudbruddet finder sted på jordkloden og hvor store mængder udbrudsmateriale o.s.v., der er tale om.

Også mængder af kuldioxid kan udslynges og er medvirkende til den fortsatte drivhuseffekt og igen være påvirke temperaturforholdene på jorden. Et spændende foredrag med to eksperter.