Navnet supervulkan blev oprindeligt første gang anvendt i BBC programmet Horizon i 2000 til at refererer til disse typer af enormt stærke udbrud, som heldigvis – kun finder sted med ca.100.000 års mellemrum. Supervulkaner er oftest fordybninger i jordens overflade, hvor et helt vulkanbjerg er sprængt væk ved de stærke eksplosioner. Det mest livlige Super-vulkanlandskab, er Yellowstone i U.S.A., og det tættest befolkede er Napoli-området i Syd – Italien med den morderiske dræbervulkan Vesuv og hvor 3 millioner mennesker bor delvis oven i et kæmpebortsprængt krater, som vandet herefter har fyldt ud i form af selve Napolibugten.
Jorden har hævet sig ved Pozzuoli igennem årevis, men for tiden er der roligt. Også her har eksplosive udbrud fundet sted for mange tusinde år siden i form af super-udbrud. Vi ved nu, at der under hele Napolibugten befinder sig et kæmpemæssigt magmakammer lidt større end Gardasøen og med en omkreds af ca. 440 kvadratkilometer, som føder både vulkanerne Vesuv, øen Ischias vulkan og De Flegreiske Marker; d.v.s. brændende marker grundet de mange gas- og svovlkilder i området, som ligger vest for Napoli fra tid til anden, men Vesuv er den mest aktive af dem alle.
En supervulkan er en fællesbetegnelse af vulkaner hvis udslyngede materiale under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1.000 kubikkilometer. En anden benævnelse er VEI 8, det vil sige det højeste niveau på VEI-skalaen. Til sammenligning kan nævnes at rumfanget ved det største kendte udbrud i historisk tid, Tambora år 1815, kun var i størrelsesordenen til 150 af udslynget kubikkilometer udbrudsmateriale. Tamboras udbrud i 1815 er det eneste kendte vulkan i historisk tid, som nåede niveau 7 på VEI – skalaen. Dette udbrud udløste »året uden sommer« i store dele af verden.
Det var den store vulkan Tambora, som fra den fjerne indonesiske ø Sumbawa røg i luften 10. april 1815. Låget røg simpelthen af de øverste 1.200 meter af den over 4.000 meter høje vulkan – et brag så højt, at det blev hørt på det vestlige Sumatra 2.500 km borte.
Næsten alle planter og afgrøder på den mere end Sjælland-store ø blev dænget til i askelag på op til flere meter, glødende laviner af gas og aske forvandlede alt for foden af vulkanen til et brændende inferno og over et område på størrelse med Frankrig blev dag forvandlet til den mørkeste nat. Mindst 117.000 mennesker omkom, men tallet blev formentlig langt højere som følge af de klimatiske følgevirkninger over hele kloden.
Tambora udspyede op mod 150 kubikkilometer vulkansk materiale, men med mindst 50.000 til 100.000 års mellemrum opstår supervulkanudbrud med en VEI på 8, der sender mere end 1.000 kubikkilometer materiale til vejrs.
Supervulkanudbrud er medvirkende til at forårsage langtidsændringer i vejret (som f.eks. udløse en istid), hvilket kan udrydde og true alt levende liv på jorden.
Til forskel fra almindelige vulkaner danner supervulkaner altså intet bjerg. Ved de gigantiske udbrud trænger enorme mængder af gasmættet eksplosiv magma igennem jordskorpen og pumpes op i atmosfæren i form af pimpsten, aske og gas, som senere spredes over et meget stort område. Den hastige udtrængning af store mængder magma forårsager at den oven over liggende jordoverflade kollapser, hvorved et vældigt kraterlignende landskab – en såkaldt caldera dannes. Disse supercalderaer kan dække tusindvis af kvadratkilometer. Vulkanologer og geologer refererer ikke til “supervulkaner” eller “megacalderaer” men gør det af og til i offentlige præsentationer
