21. apr 2010

Efter en række katastrofer – senest vulkanudbruddet i Island – taler flere fremtrædende ledere af frikirker og kirkelige trosfællesskaber også i Danmark igen om tegn på de sidste tiders komme.

Det islandske vulkanudbrud, som lammer flytrafikken i Europa, har sat religiøse tanker i gang især i frikirkemiljøet i Danmark, i Norge og hos flere amerikanske kristne grupper, som ikke vil afvise, at store katastrofer kan være tegn på, at dommedag er kommet nærmere. Dansk sognepræst afviser, at nogen skal frygte dommedag.

Af Laura Elisabeth Schnabel

Af Tobias Stern Johansen

“Folk skal rejse sig mod folk, og land imod land, og sted efter sted skal der komme hungersnød og jordskælv”. Sådan beskriver Jesus de sidste tiders tegn i Matthæusevangeliet. Og både herhjemme og i udlandet betragter nogle prædikanter det som et muligt tegn på opfyldelsen af denne profeti, når vulkanudbrud på Island lukker lufthavne i Europa, og jordskælv i Haiti lægger hele byer i grus. Selvom præster fra frikirker og kontroversielle trosfællesskaber i Danmark er uenige om, hvorvidt verden vitterligt står over for de sidste tider, er de alle enige om, at de sidste dage kommer, og det vil ske ved, at tegn som krig, hungersnød og jordskælv sker på samme tid.

Katastroferne skal minde folk om, at de sidste tider med Jesu genkomst er nær, mener Leif G. Jensen, præst for den Evangelisk-Lutherske Frikirkes fire menigheder.

– Jesus sagde selv, at de sidste tider er tæt på. Og Bibelen fortæller os, at jorden skal gå under, ved at elementerne brændes op. Så vulkanudbruddet og andre naturkatastrofer skal minde os kristne om, at jorden går under, og at Gud kommer og dømmer levende og døde. Vi skal have for øje, at vi lever i de sidste tider. Men vi kender ikke timen og tiden, siger han.

Præst i frikirken Aalborg MenighedsCenter David Hansen ser en klar sammenhæng mellem naturkatastrofer og lande, som ikke har omvendt sig til Gud. Han nævner jordskælvet på Haiti som eksempel:

Annonce– Der er en guddommelig forklaring på mange tilfælde af katastrofer og hungersnød. Befolkningen i Haiti hengav sig til Satan for at finde åndelig styrke til at bekæmpe det katolske slaveherredømme. Det førte til en blandingsreligion med voodoodyrkelse. Befolkningen oplevede frigørelsen, men siden kom bivirkningerne fra de onde åndsmagter i form af jordskælv, stormfloder og et land i oprør og kaos. Det er generelt for lande med en ikke-kristen kultur, at der er ulykker og strenge vilkår for befolkningen, siger han.

Både Thomas Müller, næstformand for Adventistkirken, og Kurt Frederiksen, talsmand og biskop i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, også kaldet Mormonkirken, afviser ikke, at vulkanudbruddet i Island og jordskælv i Haiti kan være tegn på de sidste dage:

– Det er en del af vores teologi, at Jesus snart vil komme igen. Og i teorien kan det her være forløberen for de katastrofer, som skal indlede de sidste tider, inden verden går under, og Gud kommer og genskaber det hele. I de sidste tider vil der ske naturkatastrofer, men samtidig kan vi ikke sige, at bare fordi katastroferne nu kommer tættere på, og frekvensen bliver højere, så er det tegn på de sidste tider, siger Thomas Müller, der bakkes op af Kurt Frederiksen:

– Man kan godt tolke naturkatastroferne som tegn på de sidste tider. Det er en del af de sidste tiders tegn, at der vil være en større mængde af naturkatastrofer. Men vi betragter ikke en enkelt afgrænset begivenhed som tegn på de sidste tider. Andre store begivenheder skal gå i opfyldelse – konflikten i Israel skal for eksempel blive langt mere alvorlig – før vi kan se tegn på, at Jesus kommer igen, siger Kurt Frederiksen.

Andre går et skridt længere i troen på, at de sidste tider er kommet. Med vulkanudbrud på Island og jordskælv i Haiti står menneskeheden således på tærsklen til de sidste tider, mener Moses Hansen, kontroversiel debattør og leder af den kristne organisation Pottemagerens Hus:

– Det er med 100 procents sikkerhed Gud, der har antændt den vulkan for at få os til at omvende os. Katastrofen rammer os på vores økonomi og teknologi, lufthavnene er lammede, og vi fremstår nøgne og hjælpeløse. Den gode nyhed er, at hvis man vender sig mod Jesus, er der ingen grund til at frygte, siger Moses Hansen.

Han mener, at vulkanudbruddet og alle de andre naturkatastrofer blot er en forsmag på noget, som er langt, langt værre.

– Bibelen taler om, at der i de sidste tider vil være blodsudgydelser, ildebrande og rygende damp, fuldstændig som ved de vulkanudbrud, vi er vidne til. Videnskabsmænd siger, at der altid har været den her grad af katastrofer, men ser man på kurverne, er de steget dramatisk i det 21. århundrede. Det er klare tegn på, at Jesus snart kommer igen, siger han.

Erik Jørgensen, talsmand for Jehovas Vidner, der tror på dommedag, påpeger, at Jehovas Vidner ikke ser nogen religiøse eller teologiske forklaringer på vulkanudbruddet, men at vulkanudbruddet og jordskælvene kan være et tegn på dommedag, hvis det ses i en større sammenhæng.

– Det er rigtigt, at vi tror, vi lever på endens tid – at dommens dag er nær. Men vi forbinder det ikke med enkeltstående begivenheder. Der skal ske mange begivenheder på samme tid. Jesus giver et sammensat tegn på det, der skal kendetegne de sidste tider – det er blandt andet krige, uroligheder, pest, jordskælv, øget kriminalitet, og øget forkyndelse af evangeliet. En hel del af de enkeltdele, synes vi, er her lige nu. Vi er slet ikke i tvivl om, at vi lever på endens tid. Men vulkanudbruddet i Island er ikke et tegn i sig selv, selvom de tiltagende store jordskælv og vulkanudbrud for os udgør en del af tegnet.

Jørgen Mortensen, præst og talsmand for Den Apostolske Kirke i Danmark, påpeger også, at apostolsk kirke ikke har nogen religiøs tolkning af naturfænomenerne, selvom han er overbevist om, at tegnene vil komme en dag, når de sidste tider nærmer sig.

Heller ikke Jens Garnfeldt, leder af Københavns Bibeltræningscenter, tolker vulkanudbruddet som et tegn på de sidste dage.

– Jesus siger meget tydeligt, at mængden af naturkatastrofer vil accelerere i de sidste tider. Men vi skal lade videnskaben fortælle os, om antallet af katastrofer rent faktisk har accelereret, og det er der endnu ikke noget, der tyder på, siger Jens Garnfeldt.

Han peger på, at Bibelen også taler om en åndelig opvågnen, som vi heller ikke har været vidner til endnu. Derfor mener han ikke, at vi nu kan tale om de sidste tider og Jesu genkomst.

I de seneste dage har kristne i USA og Norge luftet deres tro på, at det islandske vulkanudbrud er tegn på dommedags snarlige komme. I Norge har et par sognepræster, heriblandt Reidar Bjaanes, påpeget, at når sådanne naturkatastrofer sker “skal vi altid være vågne”, skriver Stavanger Aftenblad. Men vulkanudbrud skal primært forklares ud fra naturvidenskabelige beviser, mener Ulla Thorbjørn Hansen, præst i Roskilde Domkirke.

– I Det Nye Testamente taler Jesus om jordskælv, og han siger, “I skal se op og ikke være bange”. Og det er netop budskabet: Vi skal ikke frygte dommedag, blot fordi der er en askesky over os, siger hun.

Og spørger man Henning Larsen, som står bag dokumentarfilm om Islands vulkaner og arrangerer guidede ture til verdens vulkaner, så er der ikke noget religiøst ved vulkanudbrud. Vulkaner og jordskælv er derimod en slags sikkerhedsventiler for den overskudsvarme, der kommer fra jordens glødende indre.

– Hvis ikke vi havde vulkaner eller jordskælv, ville den indre jordvarme få hele jordens overflade til at eksplodere på et tidspunkt. De kontinentale plader under jordens overflade og under havbunden bevæger sig, og udbruddene opstår, når pladerne presses sammen og opad, siger Henning Andersen.

Han tilføjer, at der ikke er flere naturkatastrofer i dag end tidligere, men at pressen interesserer sig mere for jordskælv og vulkaner end tidligere, og derfor hører vi mere om dem.