Agatha af Catania

Minnedag: 5. februar

Den hellige Agathe av Catania (~225-~251)
Skytshelgen for Catánia, Malta og Zamarramala i Spanien; for ammer, ammende mødre, sygepleiere, klokkestøbere, vævere, hyrdinder, guldsmede, bjergarbejdere, de hungersramte, mod ildebrand, Etnas uforudsigelige vulkanbrud, jordskælv, ulve, brystsygdomme, sterilitet og ulykke.
Den hellige Agathe (Agatha; it: Agata) blev født ca. 225 i byen Catánia på Sicilien i Italien. I området rundt omkring Catánia blev hun meget tidlig dyrket og tilbedt som som jomfrumartyr. Også i Palermo hævdes det at have været hendes fødeby, men det stammer først fra 500-tallet. Hun led sandsynligvis martyrdøden rundt i år 251 under kejser Decius (249-51), men det kan også have vært i år 300 under kejser Diokletian (284-305).
Mere ved vi faktisk ikke sikkert om hende. Til gjengæld opstod der tidlig en legende om hende med talrige variasioner, både på græsk og latin. Den græske legende er den ældste, mens den latinske stammer fra begyndelsen af 500-tallet. Selv om de enkelte detaljer i legenden er upålidelige, kan ikke Agathe avfejes som en opdigtet skikkelse. Legenden er mere end noget andet en indikation på hvilken type kvinder, der blev holdt frem og æret i de første århundrer.
Der findes også et illustreret manuskript om hendes lidelse. Det stammer fra Burgund og daterer sig fra 900-tallet eller tidlig 1000-tallet. Det illustrerer det faktum, at bare biografier om kvindelige helgener indeholder seksuel lemlæstelse. Mænd bliver tortureret, men ikke seksuelt lemlestet som kvinder som Agathe, ofte jomfruer som nægtede at gifte sig.
Legenden fortæller at Agathe blev født enten i Catánia eller Palermo på Sicilien i en adelig kristen familie. Hun havde som barn viet sin jomfruelighet og sit liv til Kristus. Statholderen Quintian, som var en ond og lastefuld mand af lav herkomst, forelsket sig i den usædvanlig vakre og fornemme jomfru, men blev afvist. Han benyttede sig da af keiserens edikt mod de kristne, og fik hende brakt for sin domstol.
Hun blev dømt som kristen, og blev først plasseret hos en kvinde med det passende navn (eller mulige tilnavn) Afrodisia, som drev et bordel sammen med sine seks (muligt ni) døtre eller assistenter. De forsøgte at forderve Agathe, men forggæves. Hun var der i tredve dage, men på mirakuløs vis bevarede hun sin jomfruelighed. (Denne historie er en parallell til den om den hellige Agnes).
Da overlod Quintian hende til torturisterne, og legenden dvæler så ved det, som nogen har kaldt for «religiøs pornografi» i detaljerne ved torturen, som hun gennomgik. Hun blev lagt på strækkbænken, arme og ben blev vredet ud af led og hun blev brændt med fakler. Til slutt skar torturisterne brysterne af jomfruen og lagde dem på et fad. (Samme detalje optræder i fortællingen om den hellige Eulalia av Méridas martyrium).
Det fortelles at apostelen Peter da viste sig for hende i et syn og helbredte hendes sår. Men Quintian blev ikke bevæget af miraklet, så fire dage senere fortsatte torturen, hun blev og til slut rullet på glødende kull blandet med potteskår og stegt. Da Agathe endelig døde af pinslerne, fik vulkanen Etna et voldsomt utbrud. Jordskælv skræmte statholderens heste, og i rædsel sparkede de torturisterne ihjel. Og lavastrømmen blev stoppet ved at martyrens silkeslør blev holdt frem imod vulkanen. (En anden version siger at vulkanudbruddet skete på dagen præcis et år efter Agathes død).
Agathes tidlige kult bevitnes av at hun nevnes i den hellige Hieronymus’ martyrologium og kalenderen i Kartago (Martyrologium Carthaginiense) fra rundt 530. Den hellige Venantius Fortunatus nevner henne i sitt dikt om jomfruelighet, Carmina, som en av de feirede kristne jomfruer og martyrer. Den hellige pave Damasus I (366-84) blir tilskrevet en hymne til hennes ære, men den ble skrevet av en ukjent poet på et senere tidspunkt, og er åpenbart ment for den liturgiske feiringen på hennes festdag. Innholdet i hymnen er tatt fra hennes legende, og den har enderim.
På slutten av Romerrikets dager hadde paven enorme eiendommer på Sicilia, og de sicilianske martyrene Lucia og Agathe ble tatt inn i Canon Romanus eller Den romerske kanon (Eukaristisk bønn I) etter forvandlingen blant de syv kvinner som blir anropt som forbedere i strofen Nobis quoque (Felicitas og Perpetua, Agathe, Lucia, Agnes, Cecilia og Anastasia). Det hevdes at det var den hellige pave Gregor I den Store (590-604) som gjorde det.
To kirker blev viet til Agathe i Rom på 500-tallet, en af dem blev bygget af den hellige pave Symmachus (498-514) ved Via Appia, men den er nu i ruiner. En anden blev bygget til hendes ære af Ricimer, general for det vestlige imperie, i 460. Den blev brugt af de arianske gotere. Denne kirke, Sant’Agata dei Goti, eksisterer fortsat. Pave Gregor I den Store fik lavet et flot skrin for nogle af hendes relikvier og satte dem der. Senere fik han dem flyttet til klosteret San Stefano på øen Capreae, nu Capri. Den hellige pave Gregor II (715-31) byggede en anden berømt kirke i Rom under hendes patronat i 726, som pave Klemens VIII (1592-1605) gav til Kongregasjonen af kristen lære.
Størstedelen av Agathes relikvier ble oppbevaret i Catánia til 1040, da de ble flyttet til Konstantinopel af den græske general som på den tiden drev saracenerne ud af Sicilien. (Saracenerne var middelalderens betegnelse på muslimer; det kommer antagelig af et arabisk ord som betyder «de fra øst».) Relikvierne blev et århundrede senere i 1127 bragt tilbage til Catánia under omstændigheder som ikke er kendt. På den tiden ble martyrens intakte legeme delt mellem dem som hadde stjålet det.
Hendes relikvier oppbevares i dag i forskellige relikvarer. Arme, ben og brysterne oppbevares i et glasskrin i bevaret tilstand, om end noget mørknet og tørret efter 1750 år. Hovedskallen og store relikvier findes i Catánia og oppbevares i en statue som bærer en kostbar krone med ædelstene. Relikviet har form som en kvindekrop fra hoved til midje og står opprejst. Relikviet er udsmykket med utallige ædelstene som er givet af personer som har modtaget tjenester på hendes forbøn. Relikviet vises frem for de troende ved tre anledninger: På mindedagen 5. februar, den 12. februar og den 17. august.
I korkapellet i domkirken Duomo Sant’Agata i Catánia står der et kostbart skrin fra 1500-tallet som har form som et kvindebryst. Der obbevares også hendes slør. Relikvier opbevares også i domkirken i Verona. Små dele af hendes relikvier skal være blevet distribueret til mange kirker.
Agathes mindedag er 5. februar, og hennes navn står i Martyrologium Romanum. Dagen er også afmærket på den norske primstaven.
Agathe ble afbildet i mosaikkene i Sant’Apollinare Nuovo i Ravenna. I kunsten fremstilles hun ofte med sine afskårne bryster på et fad. De kan forveksles med klokker, og det har ført til at hun blev skytshelgen for klokkestøbere. En anden forklaring på dette patronatet er, at assosieringen med varselklokkerne som der blev ringet med for at varsle folk om brand eller vulkanudbrud samtidig som man råbte på den hellige Agathe efter hjælp, mens en tredje forklaring er at det flydende metal som blev hældt ned i støbeformene, mindede om lava fra et vulkanudbrud. Hun afbildes i tillæg med en martyrpalme eller sine torturredskaber som en knivtang, kniv eller saks, og nogle gange bærer hun det sløret, som er hendes mest berømte relikvie. Hun har ofte et horn fra en enhjørning som tegn på jomfruelighed.
Brysternes lighed med runde landbrød har også åbenbaret eller forårsaget den skik som nogle steder praktiseredes med at velsigne brød i kirken på hendes festdag. Alle middelalderens ammende mødre bad til hende, særlig hvis de havde ondt. Fordi lavastrømmen fra vulkanen stoppede da man holdt hennes slør frem, mente man hun måtte være god at bede til, når man ville have slukket ildebrande. Hendes slør blev siden brugt for at stoppe udbrud fra Etna, det mest kendte var udbruddet i 1674. Sidste gang det skete, var i 1840-årene. Hendes slør bæres stadig i højtidelige processioner på hendes festdag i Catánia. Gennem hendes forbøn ble øen Malta reddet fra tyrkerne som invaderede i 1551, så hun æres i dag som Maltas skytshelgen.