Brager flere vulkaner i udbrud om vinteren og hvorfor?

Flere vulkaner i udbrud om vinteren om vinteren – hvorfor?

Et vulkanudbrud fødes ikke blot af ild, men sikkert også af vand og is.

At der skulle være en årstid for vulkanudbrud, lyder umiddelbart mærkeligt.

Vulkaner koger og rumler rundt omkring, og mindst 20 er i udbrud et eller andet sted på kloden.

Ifølge forsker fra Cambridge Universitetet – Ph.d. Ben Mason – skrev i en artikel, at der – på den nordlige halvkugle – er langt flere udbrud om vinteren end om sommeren. Konklusionen var baseret på et solidt statistisk grundlag – 3.200 vulkanudbrud i perioden 1700-1999.

Denne fysiske forklaring tager udgangspunkt i det, der kaldes klodens åndedræt – dvs. de 10.000.000.000.000.000 liter (10 millioner millioner tons!) vand, der hvert år flyttes fra den nordlige til den sydlige halvkugle og tilbage igen.

Processen skulle ifølge Mason medføre en rytmisk trykændring i de magmakamre, der fodrer vulkanerne. Dels fordi noget af vandet falder som sne på vulkanerne og deres umiddelbare omgivelser; dels fordi atmosfæren er koldere – og derfor tungere – om vinteren.

De rytmiske trykændringer får så på et givet tidspunkt en i forvejen ladt vulkan til at gå af. Det betyder igen en vulkan, der er på nippet til at gå i udbrud.

Og trykforholdene er altså åbenbart mere gunstig for vulkanudbrud om vinteren.

Jorden er nemlig ikke rigtig rund. Det skyldes blandt andet de 10.000.000.000.000.000 liter vand, der hvert år flyttes fra den nordlige til den sydlige halvkugle og tilbage igen.

I begyndelsen var Mason faktisk slet ikke interesseret i årstiden, men indførte blot datoer for vulkanudbrud i sin computer. På et tidspunkt gik det op for ham, at han meget oftere tastede ‘januar’ og ‘februar’ end ‘juni’, ‘juli’ og ‘august’, og det krævede naturligvis en nærmere undersøgelse.

Sammenhængen eksisterer faktisk også på en større skala, hvor det viser sig, at vulkanudbrud er særlig hyppige lige efter afslutningen af en istid. Når presset fra de udbredte gletschere forsvinder, så ændres trykket i magmakamrene hvilket altså medfører øget risiko for vulkanudbrud.

Vejret påvirker også vulkaner på anden vis. Blandt andet viste Adrian J. Matthews og Jenni Barclay fornylig hvordan intens nedbør (30-45 millimeter over et par timer) udløser vulkanen Soufrière Hills på den caribiske ø Montserrat.

Og som om det ikke var nok; så går påvirkningen også den anden vej. Vulkaner kan tillige påvirke vejret. Er udbruddet voldsomt nok, så slynges store mængder aske – og frem for alt svovl – højt op i atmosfæren. Her reflekterer partiklerne Solens lys og fører til en afkøling på op til flere grader ved jordoverfladen de efterfølgende år. Det hændte blandt andet ved udbruddet af Tambora i Indonesien (1815), der i 1816 førte til hungersnød og koleraepidemi i Europa og Nordamerika. 1816 blev siden hen kendt som ‘året uden sommer’.

Mason og kollegers arbejde er et værdifuldt bidrag i forsøget på at beskytte den hen ved halve milliard mennesker, der på verdensplan så at sige bor i skyggen af en vulkan, men det er mere end det. Det er også en påmindelse til videnskaben om, at det kan være frugtbart at søge årsagssammenhænge selv der, hvor de synes usandsynlige.

Journal of Geophysical Research, vol. 109, B04206, doi:10.1029/2002JB002293, 2004

Henning Andersens konkusion:

”Det ser altså ud til, at der ofte sker flere vulkanudbrud om vinteren dels ved lufttryksfaldet og dels efter vandstanden stiger i havene. Man har også bemærket, at ved tidligere istiders afslutninger,hvor ismasserne smeltede og vandet i oceanerne steg, har trykforholdene påvirket selve den faste jordskorpe og også bevægelser i vulkanernes undergrund og derved skabt ændringer i de smeltede gasrige glødende lavamasser i magmakamrene under vulkanerne, specielt de ca. 60 % af alle jordens vulkaner, som ligger ved kysterne eller på øer i havet. Vi ved jo, at når vand omdannes til damp udvider det sig eksplosivt, ingsresultater kunnet beregne, at ved den seneste istids afslutning fandt der mange og kraftige vulkanudbrud sted, samt store jordskælv i kølvandet af isens smeltning og stigningen af vandstanden i oceanerne.

Man har også iagttaget, at der er vulkaner, som får udbrud på bestemte årstider, hvilket kunne tyde på, at klimaet “ikke er uden indflydelse”, og man har bemærket, at et igangværende vulkanudbrud har vist sig at være påvirket af månefaserne.

Det er muligt, at årsagen skal søges i, at den enkelte vulkan nærmer sig sin “modning”, og når denne tilstand er opnået, skal der ikke meget til, for at udløse et udbrud, ja i visse tilfælde ikke andet end et atmosfærisk lavtryk.

Så kort og godt kan man sige, at både klima og vulkaner påvirker jordens indre kræfter og omvendt. For ca. 74.000 år siden sendte Toba-vulkanen på Sumatra så meget svovlsyre og aske op i stratosfæren, at temperaturen faldt, og istiden kulminerede. Så omvendt i begge tilfælde påvirkes jorden overflade af både de indre og ydre naturkræfter.

image_print