Bjergene tårner sig op. Min egen lidenhed bliver udstillet. Glemt er alt om skatteprocenter, BBR meddelelser og komplicerede parforhold. Det hele er skåret ind til benet, Det er bjergene og mig. Beslutningerne er simple, livet er ukompliceret. Det hele handler om vores evne til at vurdere. Min overlevelse afhænger af min dømmekraft. Vejret er en markant faktor. Naturen og mine beslutninger styrer min skæbne. Vi lever først når vi er ude på kanten. Sikkerhed og tryghed udvikler ikke individet. Som mennesker bliver vi sat på prøve i bjergene. Ekstremerne tester os. Hvad indeholder vi som mennesker? Bjergene giver os svaret. Til hverdag er vi vores egen verdens akse, i bjergene er vi en forsvindende lille del af storheden. Bjergene skræller overfladen væk, og blotligger min personlighed, vores personlighed, ind til selvet. Her kan jeg ikke gemme mig. Væk er min selvhøjtidelighed. Jeg må rette min respekt mod bjergene, naturen og vejret, hvis jeg vil overleve. Min skæbne ligger i bjergenes hænder.
For jeg er intet.