A’corerne, portugisisk øgruppe i Atlanterhavet ca. 1500 km vest for Lissabon; det samlede areal er 2344 km2, og indbyggertallet 237800 (1991). Øerne har selvstyre. Acorerne består af ni vulkanske øer, seks med toppe på over 1000 m, og Portugals højeste punkt Pico (2351 m) findes på øen af samme navn. Øen São Miguel rummer regionshovedstaden Ponta Delgada, hvor over halvdelen af befolkningen bor. Befolkningstallet er stærkt dalende pga. udvandring især til USA.
Frugtbar lavajord og et mildt klima giver så gode naturlige betingelser for landbruget, at der kan høstes tre gange om året. Kvægavl og mejeriproduktion er udbredt, og der dyrkes bl.a. hvede, majs, sukkerroer, vin, tobak, te, ananas og citrusfrugter – alle kulturplanter, som er bragt dertil.
Mens øerne tidligere var et centrum for hvalfangst, er tunfiskeriet i dag det vigtigste, også for konservesindustrien. En stadig vulkansk aktivitet udnyttes i geotermiske kraftværker, der dækker størstedelen af energiforsyningen.
Turismen har i stigende grad fået betydning for Acorernes økonomi. Beliggenheden ved Golfstrømmen giver et subtropisk, oceanisk klima med en gnsntl. temp. på 23 °C (august) og 14 °C (februar). Nedbørsmængden varierer fra 760 mm på São Miguel til 1600 mm på Flores, og vegetationen er frodig med over 800 forskellige arter, heraf 56 med Acorerne som eneste voksested (endemiske).
Geologi. De ni vulkanøer ligger hen over Den Midtatlantiske Ryg og er dannet i forbindelse med brudzoner, hvor de tre lithosfæreplader, den eurasiske, den nordamerikanske og den afrikanske, mødes. Vulkanudbrud er beskrevet siden midten af 1500-t. São Miguel alene har haft fem: tre trakytiske og to basaltiske.
Historie. Fund af puniske mønter på Corvo vidner om, at kartaghinienserne har kendt Acorerne. Senere har arabere haft kendskab til øerne. I midten af 1300-t. genopdagedes Acorerne af catalanere, og de nævnes på catalanske og italienske søkort. I 1427 kom portugiseren Diogo de Senill til Acorerne, og de helt ubeboede øer kom under portugisisk herredømme. Den første kolonisering fandt sted i 1432 på Santa Maria og 1444 på São Miguel. I 1500-t. fik Acorerne stor betydning som mellemstation for skibstrafikken mellem Europa og Amerika. 1580-1640 var øerne – ligesom det øvrige Portugal – under den spanske krone. Fra 1640 har de været portugisiske, og i slutningen af 1600-t. var alle øerne koloniseret.
I 1777 fik Acorerne den første guvernør og blev 1832 opdelt i tre administrative distrikter. I 1895 etableredes en begrænset autonom administration, og øerne udgør nu (1994) en autonom region på linje med distrikterne på fastlandet, men med udvidede selvstyrerettigheder og lokalt valgt politisk forsamling.
Under 2. Verdenskrig havde Acorerne strategisk betydning som kommunikationscenter mellem USA og Europa og med baser for allierede skibe og fly. Fra 1951 har USA haft en NATO-flybase på øerne.
243900 indb. (2001). Op gennem 1990’erne forsøgte lokalregeringen at omlægge øernes økonomi. Hvalfangsten, som udgjorde en vigtig indtægtskilde frem til midt i 1980’erne, erstattedes af hvalsafarier for turister, men turismen udviklede sig kun langsomt. Øerne har kun få strande, hvilket stiller dem dårligt i konkurrencen med Madeira og De Kanariske Øer. Som supplement til turismen satses der lokalt på at udvikle de primære erhverv fiskeri og mejeribrug.
Pga. øernes særlige flora og fauna udpegede EU-kommissionen i 2002 store dele af Acorerne som et særligt naturområde.
