Vulkanen Pico de Teide, 3.718 meter over havets overflade, er det spanske navn på denne stratovulkan(se minileksikon). Navnet kommer fra Echeide på ‘guanch’, det sprog, som de oprindelige indbyggere, guancherne, på Tenerife talte. Dette ord skal betyde El infierno (helvede). Teide ligger på øen Tenerife – den største af de Canariske Øer – uden for Afrikas nordvestkyst. Teide har ikke haft udbrud i 1900 – tallet, men sidste gang i 1300-tallet. Derimod var det et udbrud i 1909, men det kom fra den monogenitiske(d.v.s. kun et udbrud) strombolianske vulkan Chinyero, som ligger vest for Teide. Fejlagtig bliver Teide i dag ofte krediteret for dette udbrud.
Uanset så bedømmes Teide i dag som en truende vulkan på grund af dens beliggenhed i forhold til byen Santa Cruz de Tenerife. Man kender i øvrigt til 5 historiske udbrud i tillæg til det i 1909 på Tenerife. Rundt omkring Teide er der flere mindre vulkaner, Chahorra (Narices del Teide)(2.995 m), Rajada (2.509 m), Bilma og Mña Blanca mens andre ligger længere væk, f.eks. Montaña Arenas (også kaldt Volcan de Guimar eller Volcan Arafo) og Arenas Negras.
Af den type vulkaner som Arafo, Garachico, Chinyero, Fasnia Sietefuentes og Chahorra findes der omkring350-400 stk. Alene på Tenerife. Ikke alle er så godt bevaret så de kan ses så tydeligt, nogle af dem er temmelignederoderede. ”Hvem sagde, at der kun var en vulkan på Tenerife, nemlig Teide?…”
Mña Blanca og Mña Rajada på Teides øst – sydøstflanke, udgør en anden type vulkaner igen, forskellige fra Chinyero o.s.v. Disse tilhører Mña Blanca-komplekset. Mña Blanca, der først blev dannet som små sattelitkegler på Teides skråninger, men seom senere igen har udviklet sig til sit eget vulkankompleks, der producerede en anden tye magma(lava) end Teide. Sidste udbrudfra Mña Blanca skal have fundet sted sted for ca. 2.000 år siden.
En rapport går ud på, at der var udbrud på Tenerife i 1341, da portugiserne gjorde krav på øerne. Christopher Columbus noterede senere et udbrud i 1492, da han sejlede forbi på sit skib “Santa Maria”. Det var om natten mellem den 23. og 24. august, og han og besætningen fik et himmmelsyn, som de aldrig glemte. “Hele himlen var fuld af blodrød ild, den umådelige kegle i havet var oplyst fra øverst til nederst af sin egen flamme, røg og glødende stene væltende op fra toppen, der var sprængt af ildårer, lavastrømme, langt ned ad bjergets sider. Dækket på skibet lå oplyst som om dagen, milevidt i bjergets omkreds var natten forjaget, men stod synskredsen rundt som en kulsort mur. Lyn kom og gik oppe i røgen, og dybe drøn trængte op som fra havets undergrund”.
Las Canadas-Calderaen(se ordet caldera i minileksikon)vurderes til at være dannet ved et kollaps for omtrent150.000 år siden. Et udbrud fra Sietefuentes den 31. januar 1704 kom efter 7 dages tiltagende seismisk aktivitet, og udsendte 4.000.000 kubikkmeter vulkanske udbrudsprodukter. Året efter fandt et udbrud sted fra Fasnia-vulkanen den 5. januar 1705 (25.000.000 kubikkmeter) og Montaña Arenas den2. februar 1705 (24.000.000 m³) også efter flere dagers jordrystelser. Endelig Montana Arenas Negras (Volcan Garachico) den 5. mai 1706 (66.000.000 m³). Dette sidste udbrud varede i 9 dage og ødelagde den eneste havn på Tenerife på det- tidspunkt. Dette udbrud medførte store materielle ødelæggelser i den daværende hovedstad på Tenerife, Garachico.
Chahorra-vulkanen havde udbrud i 1798. Dette udbrud varede fra den 9.juni til den8.september, og er det længste man kender til i historisk tid. I 1909 dannedes Chinyero-vulkanen som en ny monogenetisk vulkan nordvest for selve Teide. Monegenetisk betyder, at vulkanen kun har haft et eneste udbrud og senere har vært rolig. Den opstod efter 18 måneders svag seismisk aktivitet og sværme af kraftigere jordskælv i juli, august og specielt i november 1908. I Orotave kunne man mærke 14 jordskælv på 2 timer. Dette udbrud varede i 10 dage.
Dannelsen af Canarieøernes vulkaner må generelt siges at kunne forklares med ”hot-spot-teorien(se hotspot i minileksikon), da de ikke ligger lige ved kanterne af de nærmeste plade-grænser. Derfor mener flere nu, at der kan være tale om en uregelmæssig opstrømning af magma dybt nede fra i forbindelse med opadstigende varme konvektionstrømbevægelser i jordens kappe. Når det gælder Teides alder, så påbegyndtes dannelsen af den nuværende vulkan Teide efter at Caldera de Las Cañadas blev dannet/kollapset for ca. 180.000 år sidan. Forinden kollapset fandtes der en anden vulkan, der igen, da den kollapsede, dannede Las Cañadas Calderaen. Derefter blev den nye vulkankegle Teide bygget op inde i selve calderaen af sine egne udbrudsprodukter.
1909 – udbruddet på Tenerife ved man lidt mere om. Dette udbrud varede i 10 dage og dannede lavastrømme. De historiske udbrud er for det meste af stromboliansk karakter(se minileksikon). Det vil dog sige, at de er mere eksplosive end de hawaiianske udbrud men mindre eksplosive end de pliniske(se minileksikon). Udbrud fra Teide har i perioder været meget eksplosive og kan ikke sammenlignes med Hawaiis rolige basaltiske(basalt se seminileksikon)udbrud. De udbrud, der danner stratovulkaner tilhører nogle af de mest eksplosive på jorden, mens det modsatte må siges om de vulkanudbrud, der danner danner skjoldvulkaner lig Hawaii-typen. Teides sidste udbrud(1300-1400) som gav ophav til den sorte lavaen (las coladas negras)og den sidste kegletop på Teide, de sidste 150 m, er bedømt til at være af den ikke eksplosive type, altså en forholdsvis rolig udbrudsrytme.
Udbrud i fortiden har dannet pyroklastiske askelaviner(se minileksikon) og calderacollapsene og er hermed så tydelige beviser på ændringer i selve vulkanaktiviteten på øerne. Forskelligheden af de vulkanske udbrudsprodukter såsom lavastrømme o.s.v. viser, at der er magmakamre i dybet, hvor der sker ændringer som følge af temperaturer og tryk.
En temmelig usandsynlig påstand går ud på, at en lavastrøm engang skal have nået over til øen La Gomera og efterladtsig den lavastrand, som vi i dag finder på nordøstkysten af denne ø, hvor navnene Laja de Infierno og Roque de Fuera findes.Afstanden til La Gomera er dog imidlertid 50 kilometer og havdybden imellem øerne 300 meter.
Det store krater, La Caldera de Las Cañadas indeholder rester af lavastrømme fra forskellige tider. Selve krateret i toppen af Pico de Teide er ikke mere end 80 meter i diameter, mens Pico Viejos topkrater er nogle hundrede meter, og La Caldera de Las Cañadaser er omkring 17 kilometer på det bredeste sted.
Pico de Teide bliver i dag bedømt til at være en ud af 15 risikomærkede vulkaner på grund af den fare den lokale befolkning kan blive udsat for ved fremtidige udbrud. Et internationalt samarbejde finder i disse år sted med bl.a. det formål at kunne klarlægge og fastslå, hvordan omgivelsene vil reagere under et kommende udbrud i vulkanen.
Det diskuteres nu blandt vulkanologer, om Teide skal betragtes som en stratovulkan eller en skjoldvulkan. Begge kan have ret. Vulkanen har nemlig et bredt fundament nærmest som et enormt skjold.
Denne vulkan tilhører Oceanrygsvulkantypen og Hot-spotvulkantypen. Se begge ord i minileksikon.