Japanerne lever med jordskælv og vulkaner til hverdag på samme måde, som vi lever med regnvejr. I dag er japanerne blevet virkelig gode til at gardere sig imod de uovervindelige naturkræfter, som de har vænnet sig til i de årtusinder, hvor landet har været beboet af mennesker.

Japan er verdens jordskælvsland nummer et og vulkanernes land: Japan kan prale af at have 10 % af verdens vulkaner – over 100 – der er mere eller mindre virksomme, og det betyder igen, at jordskælv og vulkanudbrud hører med til japanernes liv. Hvert år forekommer 1.500 jordskælv her foruden adskillige kraftige vulkanudbrud. Jorden her er nærmest som bævrende gele, og Japans 130 millioner indbyggere lever på vulkanernes bjergskråninger; nogle steder bor de inde i selve vulkanernes kratere, i dale og slugter. Japan kan rammes af tsunamier fra havet og mudder og lavastrømme fra vulkanerne. 
Det japanske ord tsunami betyder egentlig havnbølge fra tsu “havn” og nami “bølge”. I dag bruges det om kunstige havbølger, som opstår ved jordskælv eller vulkanudbrud på havbunden ude i havet.
At den japanske undergrund er så oprørsk skyldes, at flere store tektoniske plader bevæger sig i forhold til hinanden og presses ned under hinanden, og Japan ligger lige oven over i selve brændpunktet. Stillehavspladen, den euroasiske, den filippinske og den nordamerikanske plade bevæger sig med nogle centimeter om året som i en vridemaskine, der ikke kan standses. Underskydningen ved disse pladebevægelser er ansvarlig for de eksplosive vulkanudbrud og ligeså de mange ødelæggende jordskælv, som Japan har været og altid vil være udsat for fra tid til anden. Alt sammen et resultat af Jordens indre, der skal af med sin overskudsvarme.
I dag ved vi, at det er varmeprocesser dybt i Jordens indre, som er drivkraften bag kontinentalpladernes bevægelser, og selvom de er udslettende i form af stærke jordskælv, er de også med til at skabe og opbygge landet. Glødende lavastrømme og alt det smeltede udbrudsmateriale, der på vej ud igennem vulkanerne køler af, danner nyt frugtbart land til gavn for menneskene og livet. Dette er processer, der får jorden til at briste og skælve med udløste energier, der svarer til millioner af atombomber.
Gudernes vredesudbrud
Japans 6.852 øer (hvoraf 430 er beboet) er opstået netop grundet disse enorme pladebevægelsers sammenstød. At leve med så stærke naturkræfter som en daglig trussel blev skyld i, at japanerne i fortiden omtalte kontinentalpladernes bevægelser som ”gudernes vredesudbrud”. Det måtte jo være guddommelige kræfter, der var på spil, når menneskene nu ikke selv kunne standse eller have kontrol over dem.
1. september 1923 kl. 11.58 rykkede den filippinske plades front sig næsten fire meter ned under den centrale del af øen Honshu lige på det sted, hvor hovedstaden Tokyo ligger oven over. En dame, som jeg engang rejste sammen med, fortalte mig, at hun som ung var ambassadesekretær på den danske ambassade i Tokyo, og netop som hun skulle til at gå hjem, begyndte hele bygningen at svaje. Hun nåede lige at komme ud af huset og blev nærmest slynget over vejen til den store bypark på den anden side af gaden, hvor hun måtte holde fast i et træ for ikke at blive kastet væk. Flere minutter i træk rystede jorden, og træhuse styrtede sammen som brikkerne i et puslespil. Ingen kunne stå på benene i de to minutter, skælvet varede. Mange japanere var ved at gøre klar til frokosten i deres køkkener, og det gjorde situationen mere kaotisk. Huse af tegl brød sammen, og de fleste træhuse stod på få minutter i flammer ved de mange ildebrande. 140.000 japanere døde i flammerne, druknede eller blev begravet under murbrokker. 8,3 på Richterskalaen lyder bedømmelsen af den udløste energi i skælvet. Det, der slog de fleste ihjel, var ikke så meget selve skælvet, men de mange ildebrande som forvandlede Tokyo til et kæmpemæssigt flammehav i de følgende dage.
Ambassadesekretæren overlevede mirakuløst, fordi hun sammen med mange af Tokyos indbyggere havde søgt tilflugt i byparken og blev der i en uges tid, mens jorden efterhånden faldt til ro igen efter de mange efterskælv.
Til kamp mod naturen
En japaner fortalte mig, at hans forældre fra deres forældre igen fik fortalt om det frygtelige jordskælv i 1923, der havde lagt Tokyo i ruiner. Det var dette jordskælv, der fik Japan til at tage kampen op mod de underjordiske kræfter. ”Men vi ved også, at vi ikke kan vinde over dem, men vi kan prøve bedre at modstå dem, uanset om der er tale om jordskælv eller vulkanudbrud.”
Denne katastrofe var altså medvirkende til, at man nu begyndte at bygge huse af stål og beton og vinduer af elastisk glas, og i dag er Japan langt bedre garderet til at kunne stå i mod kraftige jordskælv. Det er nødvendigt, når jorden er så urolig under fødderne. Siden har der været kraftige jordskælv, et i 1995, hvor også mange mennesker omkom, men generelt er man nu bedre til takle de uovervindelige naturkræfter. I 1978 vedtog det japanske parlament, at en såkaldt ekspertkomite skulle nedsættes og godkende alle bygninger fremover. I dag er jordskælvsøvelser en fast rutine for ikke kun børnene i skoleklasserne, men også på arbejdspladserne for de voksne. Desuden holder man rutinemæssige øvelser i hele byer og større samfund i, hvordan skal man forholde sig, når det begynder at ryste. Ned og ind under borde og så langt væk fra vinduer som muligt eller holde fast i den nærmeste dørkarm.
Det er vigtigt at vide, hvor man sikrest kan flygte hen, hvis man oplever et jordskælv, da der altid kommer såkaldte efterskælv, der ofte kan være lige så kraftige som selve hovedskælvet. Familier opfordres til at have et specielt lager af mad og tæpper, og hver egn skal have et antal underjordiske vandbeholdere.
Det er endnu ikke muligt at forudsige jordskælv, selvom forskningen er i rivende udvikling. Man kan ikke sige, hvilket sekund en gren vil knække på midten, hvis man bøjer grenen i begge ender. Her har vi samme system. Man kan måle kontinentalpladernes bevægelser og ophobede spændinger, men ikke hvilket sekund, spændingen vil udløses i form af et jordskælv. Man er dog kommet så langt hen ad vejen, at man nu med et meget fintfølende automatisk alarmsystem kan nå at afbryde el- og gasforsyningerne samt strømmen til højhastighedstog, få sekunder inden et jordskælv rammer. Det er sådan, at et jordskælv sender bølger gennem jorden, men et elektrisk signal går endnu hurtigere. Japanerne har fx bygget tunneller, som man kan flygte sikkert igennem, hvis der pludselig kommer stenregn fra en vulkan. Andre steder har man anlagt specielle evakueringsruter og grønne områder, hvor man kan være i sikkerhed for nedstyrtende genstande. Og i storbyerne står helikoptere parate til, at man hurtigt kan danne sig et overblik over en situation fra luften.
En trendy måde at dø på
Japanerne er meget seriøse mennesker, og de forventer nærmest, at udenlandske turister begår fejl, men samtidig er de også imødekommende og hjælpsomme. Noget af det, som ofte falder turister i øjnene er, at japanerne har det med ikke at vise deres følelser udadtil, men skjule dem i sit indre. En ulykkelig kærlighedsaffære, eller en ikke bestået eksamen kan få en japaner til begå selvmord. Og at kaste sig ud fra en vulkans kraterrand og ned i dens glødende lava har været en ikke ukendt måde at begå selvmord på i Japan. Uoverskuelige problemer og for mange nederlag har fået tusinder af japanere til at kaste sig ned i selvmordsvulkanen Mihara på øen Izu Oshima kun to timers sejlads fra Tokyo.
Fra en højtaler et sted på vulkanens skråning kunne man igennem mange år høre en ung sangstemme synge om den ulykkelige kærlighed, der kun kunne løses ved en dødelig udgang. Alene i 1933 kastede 944 japanerne sig i Miharas glødende lavasø fra platformen på vulkanens top. De mange selvmord fik myndighederne til at sætte et hegn op, og det blev umuligt kun at købe en enkeltbillet til færgen over til vulkanøen.
Japans hellige og nationale symbol
Japans mange vulkaner har beriget landet med den frugtbare jord, som de vulkanske udbrudsprodukter har omdannet jorden til med deres mange næringsstoffer. De varme kilder med de opløste mineraler er en lise for sjælen og virker styrkende på organismen, og de varme sandbade med mineraler forynger og fornyer ens hud bagefter.

Jeg havde glædet mig til at se Fujiyama. Vulkanen er Japans hellige og nationale symbol nummer et og også et symbol på solguden. Navnet tolkes på mange måder, men mon ikke citatet: ”Der er ikke noget bjerg som dette” passer og er det mest forstående. Sådan er og har det været for mange kunstmalere igennem århundreder, et valfartssted for pilgrimme og turister foruden japanerne selv.
Vi boede på et hotel i dalen ved Owakudani, og fra hotellet var der fri udsigt til Fuji. En lise var det at sidde i hotellets hede kildebade i kælderen om aftenen og se på solnedgangen over Fuji.

Japans højeste vulkan er 3.776 meter høj og har senest været i udbrud i 1707, men kan komme i udbrud når som helst igen, og der holdes konstant øje med den. Tokyo ligger kun 100 km væk. Jovist er Fusijama det smukkeste bjerg, jeg har set. Hvis man vel at mærke bruger timer på at betragte vulkanens kegle i alle de forskellige farvenuancer, som er blevet det tildelt.

Beppu på den japanske subtropiske ø Kyushu er de varme kilders højborg med over 4.000. Hotellerne har et varmt bassin i kælderen, og hver aften kan man bade i bassinet eller blive gravet ned i det varme mineralholdige sand og føle sig 10 år yngre. Tænk engang. Med Shinkansen kørte vi til Beppu og lod os indkvartere i det gamle bycenter – udelukkende med det formål at blive gravet ned i et varmt sandbad.
Japanske damer i deres bedste alder står og skovler hver eneste gæst ned i sandet og sørger for, at man forbliver rolig og på sin post uden de store sprættende bevægelser. Skulle nogle få lyst til at spørge om det hjælper, har jeg et svar: ”Ja, det gør det, ny livskraft og energi bagefter!”
Japans mest virksomme vulkan heder Sakurajima – også kaldet for ”Østens Vesuv” – da den ligesom Napoli ligger tæt ved en vulkan. Millionbyen Kagoshima ligger kun 10 km fra vulkanen, svarende til ca. 30 minutters sejlads. Vulkanen er ca. 1.100 meter høj.
Sakurajima er næsten konstant i udbrud og sender regelmæssigt byger af småsten og aske ud over egnen, så de nærliggende byer ved vulkanens fod må gå i ly og læ, når sirenen lyder, og have en paraply med sig som ly imod stenregnen og skolebørn en hjelm til at tage på hovedet. Vulkanen betragtes som Kagoshimas symbol på både styrke og skønhed. Fra Kagoshima går der rutebåde til Okinawa og Kazanøerne syd for. Ordet kazan betyder “vulkansk” på japansk, og her ligger verdens største koncentration af undersøiske vulkaner samlet på et sted. Hver gang en vulkan skruer bissen på, og japanerne i de nærliggende beboelsesområder enten er evakueret eller gået i beskyttelsesrum, går der ikke lang tid, før de utålmodigt siger: ”Det er kun fem dage siden, jeg måtte flygte hertil, og jeg ved ikke, hvordan mine afgrøder har det. Jeg er ligeglad med, om jeg dør, jeg vil bare hjem og se til gården.” En anden siger: ”Jeg er selvfølgelig bekymret for, om der kommer en ny eksplosion oppe fra vulkanen, der kan udsende byger af sten og lava, men jeg vil altså tilbage til mit hus nu!”

I sandhed ukuelige mennesker.

Copyright: Henning Andersen