Kap Verdes vulkanisme.

Kap Verde-øerne er alle opbygget ved vulkansk virksomhed fra bunden af Atlanterhavet ved gentagne lavaudbrud fra jordens indre gennem mange millioner år..
Øerne ligger også på det, som vi kalder en ”hot-spot”, og det er et varmeområde i Jordens kappe, hvor en varm opstrømning bringer magma (lava) mere eller mindre konstant til vejrs. Eksempelvis ligger Island, Hawaii-øgruppen og De Kanariske Øer også på sådanne hotspots. Man må endvidere sige, at i mange tilfælde bringer en hotspot magma (lava) op fra dybere dele af jordens kappe, og det ser ud til, at hotspotten forbliver på samme sted, mens havbundspladen eller Nubia-lpladen oven over flytter sig over mod Afrikas vestkyst med nogle få cm om året.. Også Hawaii-øerne, Island og Azorerne er tydelige eksempler på en hot-spot. Man kan i det store og hele sammenligne det med en vandhane, som mere eller mindre konstant bringer vand – lava – ud igennem tuben.
Fogo – Ildbjerget – er en typisk lagdelt keglevulkan, som er opbygget af skiftevis mængder af lava og løse udbrudsprodukter gennem årtusinder.Det er også en caldera. D.v.s. enorm kratergryde – hvor der for mange tusinde år siden fandt ekstremt eksplosive udbrud sted, hvor toppen af vulkanen blev sprængt væk på grund af det stærke indre damp- og gastryk, og i bunden af denne vandfyldte kratergryde er en ny 2829 meter høj vulkan siden hen bygget op, og det seneste udbrud i
En caldera dannes oftest i vulkaner efter en længere hvileperiode på nogle århudreder eller tusinder af år, og den smeltede lava undervulkanen bliver mere tyktflydende i det, hvilket bevirker, at de opløste gasser i smelten har sværere ved at undvige. Trykket stiger og stiger til en voldsom eksplosion finder sted. Det betyder igen, at når en vulkan har udbrud som Fogo i de sidste par tusinde år er der ikke fare for større eksplosioner.
Det sidste udbrud i Fogovulkanen var i 1995. Det begyndte med et rødt skær fra toppen af vulkanen, og næste dag åbnede en sprække sig, hvorfra røde lavafloder begyndte at strømme ned, og der faldt aske over det meste af øen. Befolkningen blev evakueret. Da krateret er åbent mod øst strømmer lavastrømmene som regel også ud i den retning. Fra 1500 – tallet til 1760 var Fogo konstant i mindre udbrud, og om natten sås den røde ild fra vulkanen som en slags fyrtårn for skibene ude på havet.
Alle de andre øer er også dannet ved vulkansk virksomhed, men i mange tusinde år har der ikke fundet udbrud sted. Så Fogo betragtes som sikkerhedsventilen for hele området.
Ikke destomindre så holdes Kap Verdes vulkaner under opsyn af vulkanologer. Så nyd bare ferien.

image_print