Cascadebjergenes vulkaner – og historien om danskeren, der fik en vulkan opkaldt efter sig. Den eneste dansker, som en virksom vulkan har fået navn efter.

Ned langs med Stillehavskysten, i staterne Washington – Californien – Oregon strækker en af de smukkeste bjergkæder sig, Rocky Mountains. Parallelt hermed ligger Cascadebjerkæden med 15 vulkaner, som må betragtes mere eller mindre aktive, og det er nogle grimme vulkaner – disse karle. Området har kun været beboet i 300 – 400 år, men gamle indianske sagn beretter om voldsomme udbrud. En af vulkanerne har en dansker endda lagt navn til, Peter Lassen, der fra Farum kom til Californien som nybygger i sin tid.

Han blev født den 7. august i år 1800 i Farum og udlært smed – et nærmest prfetisk erhverv, når man tænker på hans senere forbindelse med vulkanen – ikke ulig Vulcanus og ordet vulkan. Peter Lassen havde svært ved at få beskæftigelse i Danmark og emigrerede til U.S.A. i 1831, landet som alle drømte om på det tidspunkt. Først rejste han via Boston til Missouri og arbejdede som smed samtidig med, at han opkøbte og dyrkede jord. I 1840 kom han en af de første kolonisatorer i Californien, hvor han i Santa Cruz byggede den første savmølle i staten. Han var en rastløs ”pionerånd”og rejste videre til Sacramento-dalen, hvor han grundlagde en by, Benton City og oprettede en frimurereloge. Han var en enspænder og arbejdede som smed på Sutters ranch i 1840-erne, hvor man først fandt guld. Peter Lassen fik en mexicansk ranch forærende af guvernøren og bragte en masse pionerer ud fra Missouri til at arbejde på hans ranch, og som tak for hans pionerarbejde ærede man Peter Lassen ved at opkalde en vulkan ”Lassen Peak”og 400 kvadratkilometer stor National Park efter ham.

Han gjorde en stor indsats for at finde de bedste vejruter over Sierra Nevada bjergene for emigranternes vogntog, og mange steder finder man hans navn idag, bl.a. Lassen Meadows, Lassen Butte, Lassen Country og skovområdet Lassen National Forests, som ligger lige syd for Lassen Volcanic National Park. Byen Janesville blev omdøbt til Lassen, og flere gader bære hans navn.

Til sidst blev han myrdet på jagt efter en sølvmine den 26. april 1859 i et mæglingsforsøg mellem kolonisterne og indianerne. Han blev begravet under en kæmpefyr i Honey Lake Valley i den jord han selv ejede, og man rejste et mindesmærke på hans grav. I Farum findes en elegant mindesten for ham.

Spanierne kaldte bjerget St. Joseph`s Mountain, men det nuværende navn, Mount Lassen er altså først kommet til efter Peter Lassen. Mount Lassen, 3186 meter over havet, ligger i den sydøstlige del af Cascadebjergene, der blev dannet for 70 millioner år siden ved kontinentalforskydningerne. De vulkanske bjergarter viser, at der var livlig vulkanaktivitet i ca. 30 millioner år, hvor der opstod mægtige spalter og sprækker i jorden, hvorfra enome mængder basaltisk lava strømmede ud – ja områder på ca. 650.000 kvadratkilomter Columbia River Plateau. Plateaubasaltlava eller flodbasaltlava(se minileksikon) er letflydende og meget hed og danner ofte tykke lavastrømme, som bygger lag på lag ovenpå hinanden.

For 12 millioner år siden ændrede lavaerne karakter, da de blev mere kiselsyrerige og mindre letflydende. Der hvor der før var dannet letflydende og vidt udstrakte lavamarker, opbyggedes der nu høje vulkankegler. Indenfor den seneste million år er de fleste nuværende og virksomme – til dels sovende – vulkaner blevet til: Mt. Hood, Mt. Shasta, Mt. Rainer, Mt. St. Helens og Mt. Lassen. På Mt. Lassen blev en prop af dacitisk lava(se minileksikon), der indeholder mere kiselsyre end basalt, presset i vejret og voksede som en dome(se minileksikon). Gennem revner og sprækker i domens overflade trængte spidser af dacitisk lava ud, og forvitringsmaterialet herfra aflejredes efterhånden på domens sider, sådan at vulkanens kontur eller udseende efterhånden blev mindre stejl.

Ofte har vulkanske domer slet intet krater, da de får deres tilvæks nedefra på en sådan måde, at de inderste lag er de yngste, og de yderste lag de ældste. Mt. Lassen tilhører sdenne type, men har dog haft eksplosive udbrud i historísk tid, bl.a. 1914 – 1917. Før den tid var der ingen, som anede, at det var vulkan, som man kunne forvente ville komme i udbrud igen. På toppen var der før 1914 et 100 meter dybt kraterhul med en sø i bunden.

Den 30. maj 1914 kl. 17.00 kom der et kort eksplosivt udbrud, hvor en damp og askesøjle skød højt til vejrs. Kort tid efter så en skovarbejder, at der nordvest for det gamle krater var opstået et nyt, hvorfra dampe steg op. Yderligere revner åbnede sig, og det antoges, at smeltet sne fra vulkanens top sev ned i vulkanen og blev opvarmet, hvorefter der fremkom dampeksplosioner med forholdsvis afkølede sten og slagger.

Det første år skete der ca. 150 eksplosioner, men ikke så voldsomme igen. I 1915 var krateret ca. 300 meter i diameter, og den 19. maj iagttog man rødglødende meget sejtflydende dacitisk lava presset ud genne to hak i kraterranden. Fra en anden sprække flød der lava som en tunge nedad bjergsiden. Lavaen var nogle steder så tyk, at den dumpede ned i tykke klumper. Hvad værre var næsten, at varmen fra udbruddet smeltede mere sne, der blande sig med det løse udbrudsmateriale, som havde aflejret sig fra de første eksplosioner. Der dannedes nu mudderfloder – eller strømme, som bl.a. flød i nordøstlig retning ca. 18 kilomter ud i landskabet. Den var op til 6 meter tyk og blev kaldt ”Den store Mudderstrøm”. Ingen mennesker kom noget til, da det var så tidligt på ¨året, at ingen kvægejere var taget til græsningsområderne.

Den 22. maj fandt en stærk eksplosion sted i vulkanen, som sendte damp – og askeskyer 9000 meter i vejret og kunne ses over det meste af det nordlige Californien.

”Det store eksplosive udbrud”, som det blev kaldt, steg ikke kun i vejret, men sendte også hede askelaviner(se minileksikon) nedover flankerne i enorme trykbølger. Træer i et område af 5 kilometer fra vulkanen blev næsten væltet omkuld. Efter denne kraftudladning faldt vulkanen til ro igen, dog med mindre eksplosioner de følgende år frem til 1917.

Et stort område rundt om vulkanen blev udlagt som nationalpark. Lassen Volcanic National Park efter en kongresbeslutning etableret i 1916. Flere vulkantyper er repræsenteret indenfor dette område, bl.a. skjoldvulkaner(se minileksikon), domer(lavapropper) og slaggevulkaner(se minileksikon). Cindert Cone, af sidstnævnte type, havde udbrud i 1850 – 1851. der findes desuden mange varme kilder, svovl- og mudderpøle.

Parkområdet blev udvidet i 1929 og omfatter nu ca. 400 kvadratkilometer. En 3 dages indvielsesfest, hvor der blev anlagt automibilveje i området, blev Peter Lassen hyldet i U.S.A. i en tale af U.S.A.`s daværende udenrigsminster Wilbur.

Et kunstigt udbrud, elektrisk antændt, blev udløst efter talen, og om aftenen igangsattes et kæmpemæssigt fyrværkeri fra mt. Lassen`s krater og talrige bål lyste op over det store bjergmassiv. Den herhjemme fra Danmark så lidet –Jantelov – og for lidt kendte dansker kunne ikke få en mere pompøs hyldest.

Copyright: Henning Andersen