Vulkansk aske dannes ved, at gasser blæser igennem den flydende smelte i krateret. Det udslyngede materiale størkner på sin vej gennem luften og er mindre end 2 mm. Vulkansk aske består ofte af glas, som er en chokafkølet smelte. Det er det mest finkornede vulkanske udbrudsprodukt. Asken fra et kraftigt udbrud kan svæve rundt både i atmosfæren og stratosfæren i årevis.

I dag ved vi, at det ikke er asken, der er skyld i temperaturfald i forbindelse med stærkt eksplosvie vulkanudbrud, men de udslyngede store mængder af svovldioxidgasser, som i form af aerosoller – små svovlsyredråber – holder sig svævende i stratosfæren og atmosfæren i årevis og påvirker solstrålingen på jorden, således, at vi bliver udsat for klimaændringer i kølvandet på vulkanudbrud.

Ved ekstra voldsomme udbrud kan temperaturen påvirkes og dermed ændre klimaet i årevis. Sommer kan forvandles til vinter ved ekstra temperaturfald som i 1816, hvor Tamboras udbrud i Indonesien året før gav en kold vinter og snefald om sommeren.

Krakataus udbrud i 1883 påvirkede også solnedgangene over hele jordkloden.